F.C. København tager imod de serbiske mestre fra Røde Stjerne Beograd i 2. kamp i 3. CL-kvalrunde.
Med 1-1 i første kamp i Beograd har de danske mestre det bedste udgangspunkt, men Røde Stjerne må ikke undervurderes, selv om de må undvære deres topscorer Pavkov, som scorede deres mål i det første opgør.
Hvis FCK enten vinder eller spiller 0-0, er man videre til play-off efter de 90 minutter. 1-1 giver forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence, mens en serbisk sejr eller uafgjort 2-2 eller derover sender Røde Stjerne videre til play-off opgør mod schweiziske Young Boys. Videre avancement sikrer desuden et europæisk gruppespil, da man med nederlag i play-off havner i Europa League som trøstepræmie. Den samlede taber af opgøret møder vinderen af HJK-Riga i EL-play-off.