https://www.fck.dk/nyhed/start-11-mod-fc-lugano
Startopstillingen er klar.
Åh Gud, Ståle, du giver mig migræne. Ikke nok med at Pieros stadig har fribillet til startopstillingen, men vi kører også med Stage centralt. Mod Lugano på hjemmebane. Den på papiret letteste kamp i gruppespillet! Hvor er det ynkeligt. Pep Biel viste jo rent faktisk i små glimt forleden, at han kan skabe chancer, men uha nej. Suk...
Pieros i startopstillingen er selvfølgelig mærkeligt, men ikke overraskende... Stage i stedet for Peb Biel kan jeg nu godt forstå, han sejlede rundt defensivt mod Hobro.
At Stage kommer ind centralt kan vel ikke undre nogen, udover dem som ikke så kampen i Hobro.
Stage og Bengtsson har gjort det over forventning. Men Falk er helt væk, når han ligger til højre. Og Pieros er vel overflødig at nævne. Ind med enten Daramy eller Bendtner, og ind med Pep, så vi kan få gang i højresiden. Så må Stage desværre ofres, selv om midtbanen ikke har været så tam som forventet. Men vil bare hellere have Falk derind, når der skal jagtes mål i anden halvleg.
Helt helt uenig.. Eller så skulle det da være i stedet for Zeca, men det ville jo slet ikke give mening.. Falk var klart bedste mand i Hobro, at Ståle tilsyneladende så noget andet, kan ikke undre.. Det er samme mand som giver Pieros 90 hver gang.. Igen i dag en jammerlig indsats.. Stage i stedet for Falk klæder bestemt ikke det her hold.. Vi spiller hjemme mod fucking Lugano og så skal vi stille op i den her kujon-formation.. Gud hvor er jeg træt af det her norske migræne-bold.
Kampen blev aldrig voldsomt seværdig og vi har stadig svært ved at komme frem til chancer, men sammenlignet med Aab- og Hobro-kampene var der stor forbedring at spore.
Generelt imponerede Lugano overhovedet ikke. De ville gerne spille op fra forsvaret, men formåede det slet ikke. Samtidig ville de også gerne lukrere på omstillinger, men deres presspil var ikke særlig godt og de var hurtige til at stå dybt. Da vi hævede tempoet i anden halvleg, havde de også store problemer med at følge med og de er kun en bedre dommer fra at indkassere et hav af advarsler og formentligt også en udvisning.
Spillemæssigt så vi bedre ud, men vi har stadig problemer med at spille os frem til chancer og er igen meget afhængige af indlæg og her så særligt vores højre side ikke særlig stærk ud, hvor der ofte var stor afstand mellem Falk (der helst ville ind centralt) og Varela. Venstre side var til gengæld bedre med. Defensivt stod vi ganske solidt og vi vandt mange andenbolde og jeg sidder med følelsen af, at vi kunne være kommet frem til langt mere, hvis vi havde turde tage nogle flere chancer.
Kalle Johnsson havde ikke meget at se til, men han tog det han skulle.
Varela gjorde det fint på højrebacken. Han var ofte tilbageholdende i offensiven, da han ikke turde komme med frem, men han gjorde det fint når han endelig kom med frem.
Nelsson leverede en solid præstation, men var heller ikke voldsomt presset. Havde et par rigtig gode aktioner, hvor han gik frem på banen og vandt sin duel (modsat Papagiannopoulos).
Papagiannopoulos gjorde det også fint, men ikke bedre end Nelsson. Han så ofte usikker ud, men var væsentligt bedre i anden halvleg da han og Nelsson byttede plads (selvom han stadig var usikker i sine clearinger).
Pierre var rigtig stærk i dag, hvor han deltog en del offensivt og også turde udfordre enkelte gange. Med N’Doye og Wind på banen havde han formentligt også fået mere end en assist.
Falk leverede en svag præstation på højrekanten. Han fungerede ikke godt med Varela og fik tit ødelagt tempoet i opspillet. Jeg forventer i hvert fald langt mere, når modstanderen ikke er bedre.
Zeca var totalt dominerende på midtbanen i dag. Banens med afstand bedste og Lugano var ikke i nærheden af at kunne håndtere ham.
Stage leverede en noget blandet præstation. I starten af kampen tog han nogle gode løb i feltet, men disse blev ikke udnyttet og så var han mere tilbageholdende i resten af kampen. Han var klart bedst i første halvleg, hvor han fordelte spillet fint, men dette så man ikke meget til i anden halvleg.
Fischer var god i den første time, hvor han fungerede rigtig godt med Pierre, men herefter faldt han i niveau. Han var dog ikke villig til at tage udfordringerne, så der er stadig lang vej tilbage til topformen.
Santos scorer et fint mål og har enkelte gode aktioner, men ellers så man ikke så meget til ham. Han mangler stadig at få styr på relationerne, men det ser på nuværende tidspunkt rigtig positivt ud.
Pieros var anonym i den første times tid, men havde så en lille opblomstring. Det er dog på ingen måde tilstrækkeligt og han bidrager ganske enkelt ikke nok. Han må have fået sin chance nu.
Dommeren var ret dårlig. Han overså en del tydeligt frispark (ligesom han dømte ’usynlige’ frispark i forbindelse med dødbolde), ligesom det længe lignede at han havde glemt sine kort i omklædningsrummet. Lugano skulle have langt flere end to advarsler – især da Lugano ikke kunne følge med i anden halvleg, hvor de bare begyndte at sparke spillere ned. Lugano var endda tæt på at udligne efter dommeren overså er klart frispark til Zeca. Så han var bestemt ingen succes.
Et par observationer efter dagnes kamp:
- Godt set af Ståle med de to yngste og hurtigste i midterforsvaret når vi spillede med det højre pres. Jeg håber faktisk på samme konstellation mod FCM. Det høje pres var også fedt. Synes det modbeviser ideen om en partout defensiv indgang i Europa.
- Pierre er med afstand vores bedste venstreback. Ham og Fischer fungerede godt. Varela er vores bedste højreback.
- Santos kommer til at score en del mål for os. Han tager gode løb, han er god teknisk, han ser ud til at gøre tingene færdigt.
- Pieros er ikke god nok når vi har bolden. Han leverer et flot defensivt arbejde og han vandt faktisk også den del bolde i anden halvleg. Men med Bendtner og Doye i form, må han ryge på bænken. Desværre flytter det måske Mo ud af truppen? Jeg håber *virkelig* vi kan skibe Pieros afsted. Hvem starter mod FCM? Det gør Pieros desværre nok.
Edit: kan se at Ståle udtaler "”Jeg er meget tilfreds med Pieros, han var god som target-spiller i aften - og han var god til at fordele boldene." .. Så han starter nok helt sikkert søndag.
Med lidt held havde vi scoret to mere. Jeg glæder mig allerede til de næste hjemmekampe.
På trods af alle hans mangler, så synes jeg egentlig Pieros gjorde sit arbejde ok i dag. Han er klart den, som arbejde hårdest og han var god i presspillet og ofte hurtig i tilbageløb. Ikke hans dårligste kamp, men farlig er han ikke.
Pierre Pieros som bedste... det siger ikke så lidt. Rigtig vigtig sejr og godt vi fik vendt en negativ stime med en rimelig solid indsats, godt nok imod en tvivlsom modstander
Det kan godt være Falk var bedste mand på banen mod Hobro. Mit argument er bare, at med Stage på banen, Falk på kanten og Biel (eller måske endnu bedre, Fischer) på bænken havde de slet ikke fået chancerne som de scorede på og de to(eller var det kun en?) gigant chance(r) i den første halvleg.
Sidst redigeret af lars111 : 19.09.19 kl. 21:23
Det er en hån med Zeca at påstå, at Pieros arbejder hårdest. Men hvis man gerne vil have en spiller i angrebet der arbejder hårdt, er god i presspillet og god i tilbageløbene, så er det ikke en angriber man leder efter. Og det er nok min største anke mod Pieros. Når han efterlader et positivt indtryk er det grundet en god defensiv indsats.
Bill Ward, Fede, Garneren, Jons, Krølben, Livsnyder004, Maske, ossian, Parappa, pelledrengen, Pihl, rsj, Slau, SoccerFessor, thundersen, Tops
Når han efterlader et positivt indtryk er det grundet en god defensiv indsats.[/QUOTE]
Og det er desværre nok for Ståle.......
Ja nogle bidrager med presspil, fysik og fight, andre med teknik og mål. Det hele er en enhed (man kan ikke undvære de forskellige dele) og samlet set skal det give den FCK-maskine, som kan klare sig bedst. Det er klart, at Pieros ikke er den del, som er kønnest at se på, men mener Ståle at der er mere brug for den del, end Bendtners fysik i feltet, eller Daramys dans med bolden, ja så køber jeg den langt hen af vejen. Det har vist sig, at Ståle overvejende vælger rigtigt i sammensætningen af FCK-maskinen også selvom der er triste typer imellem.
Der er vel på ingen måde tale om, at Ståle har ramt rigtigt med Pieros. En angribers spidskompetence kan bare ikke være at presse. Uanset hvilken fodboldfilosofi man har, så smadrer det ens offensiv. Sat på spidsen, så skaber Pieros ikke plads omkring sig, han skaber ikke rum med sine løb, han lægger ikke op til mål, han vinder ikke duellerne, han deltager ikke i opspillet, han har dårlige førsteberøringer, han er ikke god med ryggen til mål og han scorer ikke ligefrem mange mål. At han presser og er god på straffespark kan ikke opveje de manglende offensive spidskompetencer.
Det er ikke for sjovt, at Pieros er blevet overhalet indenom af Wind. At han formår at holde en rusten angriber og en 17-årig bag sig er heller ikke imponerende. Pieros er 26 år og har været i klubben i to år nu – det er nu han gerne skulle ramme sit topniveau for os.
Bill Ward, Bopa, christiano, Claudemir Fanatic, d-man, Ezen, Fede, Garneren, jake, Jazzie, Jons, Krølben, Livsnyder004, Lokomotiv Luxus, MCN, Moebius, peterandreasen, Pihl, rsj, Slau, Smackdaddy, SoccerFessor
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)