Oprindeligt indsendt af
Kenney
Det er næppe kun Pieros der afholder os fra at være et kontrastærkt hold. Vi er begrænset i omstillingerne ved, at vi forsvarer dybt og står kompakt. Når vores modstandere presser os ned, så er begge kanter med tilbage, ligesom midtbanen kun lige står foran forsvaret. Det kræver, at angriberne gør det hele alene, hvilket trods alt er besværligt, da vi generelt clearer boldene. Man ser det tit, når vi erobrer bolden, men står for dybt til at kunne gøre ret meget og derfor ryger bolden ud til backen, der losser den op langs linjen.
Det giver heller ikke meget mening for os at satse så voldsomt på omstillinger, da de fleste af vores modstandere overlader alt initiativ til os og ikke angriber med særlig mange spillere. Hvordan skal vi gribe sådan et hold an, hvis vi også gerne vil satse mere på omstillinger?
Det sker ofte, at vi har utrolig svært ved at score mod en given modstander og de bare straffer os på omstillinger hele kampen, men når de så skal spille mod en anden modstander, ender de med at spille elendigt og tabe, fordi de ikke selv kan skabe noget som helst. I vores to seneste nederlag i Superligaen har vi haft 73% og 66% boldbesiddelse, så det giver umiddelbart ikke meget mening at smide bolden væk for at satse på omstillinger (og slet ikke mod modstandere, der er tilfredse med uafgjort mod os, hvilket vel næsten er hele ligaen).
Desuden synes jeg det er ganske fint, at vi ’økonomiserer’ kræfterne, når kampen er vundet. Modsat de andre hold i ligaen, så spiller vi også europæiske kampe og har derfor ikke samme restitutionstid som dem. I øjeblikket har vi også døjet med en del skadede spillere, så når vi er foran 4-0 mod Silkeborg og står foran en europæisk gruppespilskamp og et derby, så gør det mig ikke noget at vi går et gear eller to ned.