Så gælder det et opgør mod superligaens nummer ti, Sønderjyske, der også har været i kamp i pokalen i denne uge, hvor de onsdag var på Vstgn for at ekspedere BIF ud med en stensikker 1-0-sejr.
Riddersholms tropper er ubesejrede på udebane i denne sæson (2-4-0). Vi vandt det omvendte opgør med 2-1 nøjagtig tre måneder inden søndagens kamp på mål af N'Doye og Stage.
Stefan Gartenmann sidder i straffeboksen for jyderne, mens vi endelig har Falk tilbage fra karantæne.
Nicolai Boilesen, Jonas Wind og Robert Mudraija er skadede, mens Carlo Holse, Andreas Bjelland og Guillermo Varela er tvivlsomme. Hos Sønderkyske er Marc Pedersen og Johan Absalonsen ude, og Mads Albæk er tvivlsom.
Jeg forventer følgende startopstilling:
Johnsson
Bartolec - Papa- Nelsson - Bengtsson
Pep Biel - Zeca - Falk - Fischer
N'Doye - Santos
Dog kan man håbe, at Varela er blevet klar, og i så fald glider han naturligvis ind på backen. Højrekanten er også up for grabs, så måske holder Ståle fast i Daramy - eller smider Falk derud, hvis Stage absolut skal spille. Det vil være vanvittigt, da han i dén grad ligner en, der trænger til en tænkepause på bænken efter nogle hektiske måneder.