Sidste kamp i grundspillet står for døren, når FCK hjemme møder Randers med Thomas "Kajmund" Thomasberg i spidsen.
Randers kommer til Parken med en minimal teoretisk chance for at komme med i slutspillet, såfremt de selv vinder, AaB taber, og Randers indhenter en målforskel på 7 mål i AaBs favør.
FCK spiller for at holde snor i FCMs forspring, med en forhåbning om at FCN kan tage point fra midtjyderne i deres opgør, som spilles samtidigt.
Ingen af holdene har spillere i karantæne. Hos hjemmeholdet får Zeca og Varela en ufrivillig kamppause ved næste gule kort, mens Marxen, Kamara og Høgh står til karantæne ved næste gule kort.
FCK må fortsat undvære Boilesen, N'Doye og Wind pga. skader, mens Fischer er tvivlsom til opgøret. Truppen er endnu ikke udtaget.
Kampen vises på Canal 9, med optakt fra kl. 16.