Vores 32. ligakamp i denne sæson kan få afgørende betydning for Superligaens udfald. Alt andet end en FCK-sejr i Herning (hvilket i så fald ville være den første siden efteråret 2016) vil gøre Steinlein & co. til danske mestre. Omvendt vil en FCK-sejr ikke blot udskyde FCM's mesterskabsfest med minimum en runde, men også matematisk sikre FCK minimum bronzemedaljer, og dermed også sikre som minimum en europæisk play-off kamp på hjemmebane mod nr. 7.
FCK må undvære Fischer, Santos og Bjelland pga. skader, mens Boilesen næppe er 100% klar endnu til at få spilletid. Løverne har ikke nogen i karantæne, men næste gule kort til Varela udløser karantæne, og et gult kort med minimum 4 strafpoint til Falk udløser en dag i skyggen til ham.
FCM har muligvis Onyeka i karantæne (røde kort i sidste runde appelleret), og derudover er Sparv ude med en skade, mens Evander er tvivlsom af samme årsag.
Kampen vises på 3+ med optakt fra kl. 19.