Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
Det tror jeg nu faktisk, at man kan argumentere sådan rimelig rationelt og matematisk for rent faktisk ofte vil være tilfældet. Argumentet vil være, at der hvor København "opererer", der giver det god mening, at investere relativt meget i "bænken" dels pga. antallet af kampe og dels fordi det er meget dyrt, at forbedre start-11. For Sønderjyske, der vil det typisk IKKE kunne betale sig, at lægge for mange penge på bænken, fordi de i stedet kan bruge pengene på en styrkelse af start-11, fordi udbuddet af spillere, der kan det er så meget større.

Marginal-effekten af yderligere investeringer i spillertruppen vil jeg hævde ligger forskelligt for de to klubber. København kan "relativt" billigt forstærke bænken, mens en start-11'er er meget dyr - og rent faktisk svær at finde. Sønderjyske kan nemmere forstærke start-11, hvilket jo er klart at foretrække.

Om kvalitets-forskellen på bænken så rent faktisk betyder, at flere udskiftninger er en fordel for det stærkeste hold, det er så stadig et åbent spørgsmål. F.eks. er det måske en større fordel for det svage hold, at skifte flere trætte spillere ud, fordi det ofte er hårdere at forsvare end at angribe (hvilket nok også kan diskuteres).

Jeg er i hvert fald ikke enig med artiklen. Den hævder at "stjernerne" betyder, at den relative forskel i top-klubberne er større. Det er jeg enig i, når vi snakker top-top klubber - men selv der, så er det ikke argument nok i sig selv. Det er jo typisk ikke stjernene, der skal skiftes ud. Det er ikke Messi og Ronaldo, der bliver udskiftet efter 55 minutter, fordi de er færdige.
Jeg synes nu artiklen giver meget god mening. Vores reserver er helt klart gode nok til at være startere i de fleste andre SL klubber, men skulle vi selv starte med dem, vil det alt andet lige være en relativt stor nedgang i kvaliteten. Derfor mærker vi et større fald i kvaliteten af vores spil end fx SønderjyskE, ved udskiftning af 5 spillere.

Det kan også have betydning at det bedre hold ofte har bolden mest og derfor mærkes faldet i relativ kvalitet også i omgangen med bolden. Det ses i hvert fald ofte i træningskampe, hvor udskiftningen af et helt tit medfører en ringere boldomgang.