B
o Rygaard udtaler til FCKTV, at bestyrelsen i respekt for Ståle ikke "
ville gå ud i markedet" for mulige emner førend, at der var lavet en fratrædelsesaftale med Ståle. Den forklaring er nok mere sympatisk end den er sandfærdig. Udmeldingen om, at bestyrelsen "
har fulgt udviklingen, og synes, at det var rigtig, rigtig væsentligt at vi gjorde vores fodarbejde så grundigt, som man nu engang kan." kan synes noget frisk, når forarbejdet tilsyneladende har bestået i at forfremme U19-træneren og lade ham assistere af yderligere et stk. forhåndenværende koryfæ.
Selvom Rygaard udtaler, at fyringen er "noget vi har tænkt på længe", er det vanskeligt at genkende billedet af en velforberedt og velovervejet beslutning. De sportslige resultater i 2020 har været kummerlige langt hen ad vejen, herom ingen tvivl. Men taler sandsynligheden for, at en mand med næsten to års erfaring fra øverste U19-niveau kan gøre det bedre? Jeg tror det ikke.
Og hvis respekten for Ståle virkelig var et tungtvejende parameter, kunne man have forsøgt sig med en mere mindelig fremgangsmåde - fx ved at forsøge at hjælpe Ståle til jobbet som norsk landstræner, der formentlig igen snart er ledigt. Dét havde været både ordentligt, respektfuldt og givet bestyrelsen den nødvendige tid til at finde den rette kandidat. Og det havde været billigere.
Det er gisninger, men uanset er det efterladte indtryk her ikke det af betimelig og nødvendig ageren i forsøget på at opnå bedre sportslige resultater, men snarere et behov for at signalere handlekraft.