Det vigtigste, jeg tog med fra de forskellige interviews af Kvist på forskellige medier, er at man splitter rollen op, så man har en decideret sportsdirektør og en decideret cheftræner. Uanset om man har været pro- eller anti-Ståle, så kan man få flere mandetimer tilknyttet hver af de to arbejdsopgaver ved at splitte rollen op, end hvordan konstruktionen var tidligere.
Udfordringen er så, at man skal have de to roller til at fungere godt sammen og se tingene nogenlunde ens, hvilket naturligvis er en større udfordring, når der er tale om to i stedet for én person. Og det mest optimale er at få sportsdirektøren på plads først, så han (eller hun) kan skabe en vision og strategi, som man kan ansætte en cheftræner derefter.
Jeg var ret nervøs forud for gårsdagens kamp ift. hvor meget, det hastede at få en cheftræner ind, med AaB-kampen i baghovedet, hvis ikke vi skulle smide sæsonen allerede i efteråret, og gå glip af næste års CL- eller EL-pladser. Men det har givet noget mere ro på med gårsdagens sejr. Nu kan man godt have realistiske forventninger til at vi vinder de næste to kampe (Lyngby i SL og Avarta i pokalen), så der er arbejdsro i den midlertidige sportslige ledelse til at arbejde videre imens, så man kan "finde den rigtige", som Kvist formulerede det i går.