Udtrykket hedder: "Det bedste forsvar er et angreb" eller kortere: "Angreb er det bedste forsvar" og bliver bravt praktiseret i bl.a. politik og på sociale medier ;)
Som Real Madrid-fan gennem 30 år er jeg stor tilhænger af offensiv fodbold. Det er skægt at sidde på Bernabeu og høre et tavst publikum, når holdet forsvarer sig, for så at blive afløst af et brøl af den anden verden, når de ruller et flot angreb ud. Opskriften er let nok: Køb de bedste spillere i verden og sikr dig, at du altid kan dominere dine modstandere. Som jeg selv nævnte, var jeg også vild med vores udtryk i FCN-kampen, hvor vi havde dobbelt så mange skud på mål som i går, og vi har generelt i mange år været inspireret af bl.a. Real Madrid med særdeles offensive backs, der gerne trækker helt ned til baglinjen.
Men ja, det koster bagude. Og det er FCK's udfordring. For hvordan balancerer vi et mere offensivt udtryk med succes i Europa? Let's face it! Vi havde ikke spillet til nul mod Manchester United, hvis vi ikke også havde haft et stærkt, defensivt udtryk, hvor man reducerer antallet af angribere oppe foran og gør midtbanen langt mere fysisk stærk. For så'n at tage den korte version.
Ståle var selv inde på det kort før, han blev fyret:
- Fjern mig. No problem. Men gå aldrig væk fra vores DNA. (...) Jeg kan byttes ud. Men det jeg skal advare meget stærkt imod, er de fuldstændig hjernedøde, idiotiske, håbløse krav om, at vi skal gå i en fuldstændig anden retning, eller at vi skal gøre noget helt andet. Noget som beviseligt har indkasseret os et renommé i fodboldeuropa, som vi ikke må miste.
https://sport.tv2.dk/fodbold/2020-10...iger-solbakken
Jeg håber i den grad ikke, at Kvist er ved at forlade FCKs DNA. Et offensivt udtryk er godt og det, man bør stræbe efter. Men er defensiven ikke på plads, vælter korthuset, så snart man spiller mod modstandere, som er bare lidt stærkere end en selv. Det så vi bl.a. med FCN's raid i CHL, hvor man under den nuværende landstræner lukkede 3,67 mål ind per kamp. Dér skal vi dæleme ikke hen!!!