Efterårets eneste mandagskamp byder på besøg fra Kronjylland, hvor Thomas Thomasberg & Co. aflægger Parken et besøg.
Randers er et af de få hold, som stadig ligger under os i tabellen, og kan med en sejr komme à point med FCK. Omvendt kan FCK med en sejr potentielt kravle op på en 7. plads i tabellen, hvis øvrige resultater flasker sig.
FCK må undvære Zeca og Fischer grundet karantæne, mens Thomsen og Bjelland stadig sidder ude med skader, og Stage er corona-ramt. Til gengæld er Ankersen og Oviedo tilbage efter overstået corona-forløb.
Jørgen Daugbjerg passer fløjten i kampen, som vises på TV3 Sport med optakt fra kl. 18