Bortset fra det var det næsthøjeste pointsnit, vi opnåede i Ståles første periode, og det 4. højeste pointsnit, vi nogensinde har haft, efter 10/11, 16/17 og 18/19 sæsonerne. Og den første sæson, hvor vi spillede europæisk efter jul. Og vi også nuppede en pokaltitel undervejs. Og havde det næsthøjeste målsnit i Ståles første periode, og det 4. højeste målsnit vi nogensinde har haft. Så du må sætte barren meget højt, hvis det ikke er prangende..
Selve forspringet er reelt ikke vigtigt, når sæsonen er slut, for udover de indbyrdes kampe har man som hold ingen indflydelse på, hvordan modstanderen præsterer i løbet af sæsonen, uanset om man har en træner, der hedder Ståle, Pep, Thorup, Skide Kylling, eller hvad det måtte være.
Da den artikel, du linker til, blev udgivet, lå vi nr. 2, 1 point efter, med et snit på 2,08 point, og scorede 1,92 mål pr. kamp, og havde en positiv målscore på +15, hvilket var næsten 50% bedre end det hold, som havde den næstbedste målforskel. Så nej, resultaterne haltede ikke, og vi var også dengang blandt de mest offensive hold i ligaen. 6 runder senere lå vi forresten nr. 1 med et snit på 2,11 point, og en positiv målscore på +25..
Jeg bliver sgu lidt træt, når folk har set sig så sure på Ståle grundet det seneste års dårlige resultater og den uskønne afsked, at selv hans gode resultater og gode perioder skal tales ned i værdi. Det lyder så voldsomt utaknemligt, især med tanke på de fantastiske oplevelser, vi har fået både i første og anden periode.