Jo, det sagde han. Jeg har det derfor også mega ambivalent med dette vindue. På den ene side hungrer jeg efter rygter og vil så gerne se et par nye spillere tilknyttet. På den anden side passer det mig ganske fint, at vi kun nævnes i forbindelse med kvalitetspillere (målt på navn, klub og meritter), altså Frederik Sørensen, JBL, Schöne og ham midtbanespilleren fra Red Bull koncernen.
Det får mig til at konkludere, at kan vi ikke få en spiller ind med en masse kvalitet, så vil vi hellere spille med dem vi har, give de unge chancen og afvente sommerens vindue. Det er en god prioritering. Men fandme også kedeligt at følge som fan.
Samtidig må vi jo også bare konstatere, at det står stille mange steder. FCM foretager sig jo heller ikke noget, men skyder nok det meste til sommer. BIFs vindue er lukket, og AGF er heller ikke vildt aktive.