Vi bør da have en tråd om de grådige storklubbers bombe under europæisk fodbold (eller har jeg bare overset den?).
Man kan skrive meget om mange ting, og der sker hele tiden nye udviklinger. Jeg vil byde ind med, at jeg håber, den larmende stilhed fra spillerne i de implicerede klubber er et udtryk for, at de er i gang med at mobilisere for at stå frem samlet og sige stop.
Og så håber jeg, at UEFA, FIFA og de nationale forbund - også DBU og andre forbund, der ikke har nogle af de implicerede klubber - trykker på alle de knapper, de kan, så det for spillerne reelt bliver et valg mellem ESL og alt andet. Det er formentlig den eneste måde, man kan bremse det her på.
Når Lineker og andre begræder, at spillerne bliver gjort til gidsler, er det jo meget nobelt, men det er også et problem. For uanset hvor lidt spillerne er skyld i situationen, er de en meget stor del af løsningen. De er nødt til at blive tvunget til at sige fra over for ESL, hvor uretfærdigt det end måtte være.