Et lille tankeeksperiment, hvor man kan komme med et bud på hvad man selv ville gøre med truppen, hvis man fik lov til at sidde i PCs stol som sportsdirektør, og kunne hente spillere og trænere til FCK.
Opgaven går ud på at sammensætte hvad du mener er den optimale FCK-trup. Økonomisk er der ingen begrænsninger, men der er nogle krav, som skal opfyldes:
1) Truppen skal bestå af 25 spillere, heraf 3 målmænd. Alle spillere skal fortsat være aktive på højeste niveau.
2) UEFAs "homegrown" regler skal være overholdt, altså min. 8 spillere skal være udviklet i Danmark, og heraf skal min. 4 spillere være fra FCK Talent.
3) Spillerne skal enten være fra et nordisk land (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island) eller være en nuværende eller tidligere spiller i en af de nordiske ligaer.
3.1) Op til 2 spillere må dog godt undlade at opfylde disse krav, så længe de opfylder Ashvetia-doktrinen (har spillet mod FCK inden for de seneste tre sæsoner)
4) Spillerne må på INGEN måde have en seniorfortid i BIF A/S.
5) Spillerne skal være gode rollemodeller og kunne fungere som gode ambassadører for FCK og København både på og uden for banen.
6) Spillernes rygnumre går fra 1 til 33. 1. års seniorspillere må dog gerne have et højere rygnummer. Målmændene har rygnumrene 1, 13, 21 og/eller 31.
7) Der tages primært udgangspunkt i formationen 4-4-1-1/4-2-3-1, og der skal mindst være dobbeltgardering på alle positioner.
Du skal også udpege en træner og en assistenttræner. Til træneren er der flg. krav:
1) Skal som minimum have A-træneruddannelsen
2) Skal have vundet et dansk mesterskab som spiller eller træner sammen med FCK
Til assistenttræneren er kravet "blot", at han skal have en fortid i klubben.
Sæt i gang.