Side 29 af 103 FørsteFørste ... 19262728293031323979 ... SidsteSidste
Viser resultater 421 til 435 af 1543

Emner: Til- og afgange: Vinter 21/22

  1. #421
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,521

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Jeg skal ikke kunne sige, om Ekdal er svaret på vores midtbanekvaler, men det giver da god mening at hente en erfaren spiller, som kan levere fra dag 1. Alle spillere behøver ikke blive købt med videresalg for øje. Hvis Ekdal er god nok og kan acceptere en kort kontrakt på 1-2 sæsoner, lyder det helt oplagt i mine ører. Stage og Lerager har haft rigelig med muligheder for at bevise, at de kan spille pladsen, og har endnu ikke overbevist. Begge er klart bedst oppe i nærheden af modstanderens felt.

  2. De følgende 7 brugere er enige:

  3. #422
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af d-man Se meddelelser
    Fordi Zeca er skadet.
    Mkay…

    Nu står det ikke i fodboldloven at man SKAL købe en erstatning hvis en spiller bliver skadet.

    Eksempelvis kunne man se på om man var dækket ind…?

    Og det var nok den type refleksioner jeg flirtede med, da jeg skrev mit indlæg…

    Zan

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #423
    Tilmeldingsdato
    Jan 2019
    Indlæg
    293

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Vi forlænger med Rasmus Højlunds yngre tvillingebrødre Oscar og Emil:
    https://www.fck.dk/nyhed/fck-forlaen...oscar-hoejlund

    Nogen der kan sætte et par ord på de to brødre?
    -𝘼𝙣𝙙𝙧𝙚𝙖𝙨
    boombastic's Avatar

  6. #424
    Tilmeldingsdato
    Apr 2008
    Indlæg
    1,079

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af boombastic Se meddelelser
    Nogen der kan sætte et par ord på de to brødre?
    Komplet angriber og dynamisk midtbanemand
    De to talenter kom til KB/FCK da de lige var fyldt 13 år. Mens Emil normalt huserer som angriber, er Oscar midtbanespiller. Sune Smith-Nielsen beskriver de to talenter med følgende rosende ord:

    "Emil er en tæt på komplet angriber, der kan ligge på de to forreste positioner centralt i banen. Han har både fart, teknik og fysik samt gode visioner med bolden, gode afslutningsfærdigheder og et stærkt presspil. Han har mange facetter i sit spil, som vi glæder os til at udvikle endnu mere i de kommende år."

    "Oscar er en energisk og dynamisk central midtbanespiller, der virkelig kan løbe fra felt til felt. Han har en dejlig flabethed i sit spil, som vi sætter stor pris på sammen med hans gode teknik. Han har visioner rent offensivt og en hårdhed rent defensivt. Så han har en samlet pakke, der er stort potentiale i," siger Sune Smith-Nielsen.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #425
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    2,521

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Men så bør man da hente en med lidt fremtid i. Hvis Ekdal skal afløse Zeca, skal vi jo allerede nu også begynde at se efter ham, der skal afløse Ekdal inden for et år eller to.

    Jeg mener, det her er en oplagt mulighed for at give Lerager chancen som ny Zeca. Hans formkurve har været opadgående, efter han overtog Zecas rolle, så måske kan vi faktisk godt bruge ham alligevel. Og så kan vi bruge krudtet på de offensive pladser, hvor det er mere tiltrængt.
    Der tror jeg faktisk man overvejer intern rekruttering.. Vores New Zealandske stjernefrø skulle gøre det fremragende i HB Køge, og kunne måske være afløseren på sigt.. Ligesom man så med Odenyeka der bare gik ind og afløste Onyeka fra day 1..

  9. #426
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,113

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Jeg skal ikke kunne sige, om Ekdal er svaret på vores midtbanekvaler, men det giver da god mening at hente en erfaren spiller, som kan levere fra dag 1. Alle spillere behøver ikke blive købt med videresalg for øje. Hvis Ekdal er god nok og kan acceptere en kort kontrakt på 1-2 sæsoner, lyder det helt oplagt i mine ører. Stage og Lerager har haft rigelig med muligheder for at bevise, at de kan spille pladsen, og har endnu ikke overbevist. Begge er klart bedst oppe i nærheden af modstanderens felt.
    Jeg snakker ikke om videresalg. Jeg synes blot, Ekdal lyder som en meget kortsigtet løsning pga. af hans alder. Og hvor fra stammer sandheden om, at han kan levere fra dag 1? Bare fordi man er gammel og erfaren, er der jo ikke nogen garanti for, at man kan stryge direkte ind på et nyt hold uden tilvænningstid.

    Lerager har til gengæld haft den tilvænningstid nu. Jeg har tidligere været yderst skeptisk over for ham, fordi han har set temmelig middelmådig ud med små, sjældne lysglimt ind i mellem, men jeg synes faktisk, han efter Zecas skade har vist et højere niveau i en mere tilbagetrukket rolle.

    At han er klart bedst længere fremme, er jeg helt uenig i. Er vi ude i en Delaney-logik her, hvor man tror, at en spiller, der er god til at komme i boksen og heade mål ind og som kan sparke udefra, er bedst som offensiv midtbanespiller? Vores offensive spil gik IMO alt for meget i stå, når Lerager lå foran Zeca, fordi han simpelthen mangler playmaker-kvaliteterne. Men liggende længere tilbage lader vi til at få mere ud af ham, plus at det giver plads til en mere kreativ type foran eller ved siden af ham. Og det betyder jo ikke, at han ikke godt kan score sine hovedstøds- og langskudsmål alligevel.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #427
    Tilmeldingsdato
    Apr 2007
    Indlæg
    12

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Jeg er enig i at Ekdal ikke virker som løsnigen.

    Dog ved vi veller heller ikke om både Lerager og Baldursson er fortid til sommer.

  12. #428
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Zimmermann Se meddelelser
    Jeg er enig i at Ekdal ikke virker som løsnigen.
    Jeg ved ikke, om Ekdal er løsningen. Jeg ved måske heller ikke helt præcist, hvad problemet som vi forsøger at løse er. Men uden at have et specielt nært kendskab til Ekdal, så kan jeg se, at han spiller fast i Sampdoria hvor han vist er viceanfører og han spiller fast på et ret stærkt svensk landshold.
    Vi er nok også enige om, at mangler noget bredde på vores hold, ligesom vi flere gange har hørt Thorup og PC snakke om manglende rutine og lederskab, som de unge kan læne sig op ad. Vi står også i en situation, hvor vi ikke ved om vi nogensinde ser Zeca på topniveau igen. Det samme kan desværre måske også siges om Falk. Set i lyset af alt dette, så synes jeg egentlig, at Ekdal lyder som et fornuftigt bud på en løsning på ret mange udfordringer. Henter man ham ind, så åbner det også for muligheder (dermed ikke sagt, at det skal være sådan) med at skubbe Stage frem på en kant og Falk frem på som hængende angriber eller kant ved skader eller taktiske træk.

    Jeg kan godt forstå, at hans alder selvfølgelig signalerer, at dette ikke er en langvarig løsning. Men kan man få ham ind forholdsvis billigt i transfer (hans kontrakt løber til sommer) på en kontraktlængde på 2-3 år (kortere får vi nok ikke), så synes jeg at det på mange måder giver god mening.
    Vi skal også lige huske, at alder ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Spillere som Bjelland (i hans første sæson) og især Peter Nielsen og Allbäck kom som ældre herrer, men gjorde via deres lederskab, erfaring og høje niveau en kæmpe forskel. Mon ikke man håber, at Ekdal kan lidt af det samme. Hans CV og nuværende form er i hvert fald ikke dårligere end de nævntes var.

  13. De følgende 10 brugere er enige:

  14. #429
    Tilmeldingsdato
    May 2014
    Indlæg
    383

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Jeg har ønsket Ekdal til klubben i mange år, så synes naturligvis det vil være et glimrende indkøb. Han er fornuftig på bolden, fysisk og taktisk stærk samt god i luftspillet. Vil både kunne afløse Zeca og spille sammen med ham.

    Mange steder angribes hans alder. Det er altså ikke et problem, at der måske kun er 2-3 sæsoner i en spiller. Hvor mange af dem man køber med videresalg for øje bliver længere? Det truppen har brug for, er ikke en eller anden udviklingsspiller, men en mand der fra dag ét kan gå ind i den erfarne gruppe med Boilesen, Khocholava, Falk og Zeca. Ikke mindst på den plads, hvor holdet i mange år har skreget på en rolig ledertype.

    Slutteligt er nogle af de bedste spillere i klubbens historie hentet, da de var på alder med Ekdal (Solbakken, Peter Nielsen, Allbäck, N'Doye 2.0).

    Helt rigtigt set af PC og en potentiel glædelig tilbagevenden til tiderne med skandinaviske landsholdsspilere på ledende positioner.


  15. #430
    Tilmeldingsdato
    May 2021
    Indlæg
    241

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Zimmermann Se meddelelser
    Jeg er enig i at Ekdal ikke virker som løsnigen.

    Dog ved vi veller heller ikke om både Lerager og Baldursson er fortid til sommer.
    hvorfor skulle lerager være fortid til sommer.
    han er lejet i 2 sæsoner på en aftale hvor rigtig meget skal gå galt hvis den ikke veksles til et permanent ophold

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #431
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    2,521

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Der er ingen tvivl om, at Ekdal er en absolut klassespiller.. Det vidnede hans præstationer ved den netop overståede EM-slutrunde også om.. Alligevel er jeg dog lidt ambivalent ved tanken.. Altså vi får nærmest med garanti en spiller ind, som vil kunne levere fra dag 1, også selvom den slags garantier ikke eksisterer i fodbold. Og det signalerer voldsomme ambitioner for forårssæsonen, hvilket da er rart at få bekræftet. Men jeg har svært ved at se, at der for alvor er plads, uden nogen også forlader skuden. Og hvad gør det ved dynamikken i truppen? Jeg synes lige at Stage og Lerager var fundet ind i et rigtig interessant makkerskab på midtbanen, og med Falk tilbage og en Johannesson som forhåbentlig står skarpere efter en fuld opstart med holdet, så er det en position, hvor vi umiddelbart er fint besat.

    Stage kan selvfølgelig skubbes tilbage på kanten, men hvad så med Roony? Så vil det nok være overkill med to nye offensive stjerner?

    Det kan måske handle om, at Thorup ønsker en rendyrket 6’er ind, med alt hvad dertil hører af evne til at placere sig rigtigt og beskytte forsvaret (Ekdal er endda mere end det).. Når alt kommer til alt, så tror jeg faktisk at vores chancer for at stå med guldet i maj, øges med en tilgang af Ekdal, for så god er han.. Og derfor vil jeg nok bifalde en tilgang af ham.. Men jeg kan også godt se, at der så er et puslespil der ikke bliver nemt at lægge.

  18. De følgende 6 brugere er enige:

  19. #432
    Tilmeldingsdato
    Nov 2018
    Indlæg
    453

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Lidt tal fra WyScout om Albin Ekdal fra indeværende sæson:
    - Spillede minutter: 950 minutter, fordelt på 14 kampe. 1 mål, 0 assists, 7 gule kort, 0 røde kort.
    - Antal afleveringer pr. 90 minutter: 32,68 (succesrate: 81,7%)
    - Antal lange afleveringer pr. 90 minutter: 3,88 (succesrate: 48,8%)
    - Antal fremadrettede afleveringer pr. 90 minutter: 11,5 (succesrate: 66,9%)
    - Antal dueller pr. 90 minutter: 20,56 (succesrate: 55,3%)
    - Antal luftdueller pr. 90 minutter: 2,18 (succesrate: 47,8%)
    - Blokerede skud/afleveringer pr. 90 minutter: 4,83
    - Antal bolderobringer pr. 90 minutter: 10,33 (45,9% på modstanderens banehalvdel)

    Tallene er meget Zeca-agtige ifølge WyScout, bortset fra at Zeca er en smule bedre på samtlige af ovenstående parametre..
    Er tallene direkte sammenlignelige? Tænker Albin Ekdals stats er ud fra en Serie A kontekst og Zecas en superliga/græsk a liga, eller tager jeg fejl?
    Sidst redigeret af Jt80 : 22.12.21 kl. 19:14

  20. De følgende 7 brugere er enige:

  21. #433
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    368

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Jt80 Se meddelelser
    Er tallene direkte sammenlignelige? Tænker Albin Ekdals stats er ud fra en Serie A kontekst og Zecas en superliga/græsk a liga, eller tager jeg fejl?
    Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de to ligaer. SL er jo på et meget højere nIveAu
    Øvre C'er

  22. #434
    Tilmeldingsdato
    Aug 2007
    Indlæg
    88

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Jeg har trænet dem begge i knapt 2 år.

    Emil er fysisk meget stærk, og har et virkelig godt yderside træk med højre. Emil har en fysisk pondus, så når han kommer, er han meget svær at stå imod. Den kraft og accelration ses normalt ikke hos skandinaviske spillere.
    Oscar er Emils tvillingebror, og en meget kvik midtbanespiller. Han svæver nærmest, kommer hurtig fra punkt til punkt, han er skånselsløs i de delen, og hurtig opfattende i vi delen. Hans spark er måske ikke så godt.
    Emil har nok fået mest basis talent i dåbsgave, Oscar har mest vilje, og mere vilje end nogen anden spiller jeg har mødt. Det er 100% vindervilje.
    De har begge potentialet til at nå rigtig langt.

  23. De følgende 12 brugere er enige:

  24. #435
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Til- og afgange: Vinter 21/22

    Skal man tro bold.dk's kilder er vi angiveligt langt i forhandlingerne om Ekdal.

    https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/...nger-om-ekdal/

    Zan

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Til- og afgange: Vinter 20/21
    By Kiwi in forum Transferforum
    Svar: 887
    Sidste Meddelelse: 22.03.21, 11:32
  2. Til- og afgange: Vinter 19/20
    By Kiwi in forum Transferforum
    Svar: 413
    Sidste Meddelelse: 01.02.20, 12:39
  3. Til- og afgange: Vinter 18/19
    By Kiwi in forum Transferforum
    Svar: 951
    Sidste Meddelelse: 07.02.19, 14:40
  4. Til- og afgange: Vinter 17/18
    By Kiwi in forum Transferforum
    Svar: 1269
    Sidste Meddelelse: 08.02.18, 08:30
  5. Til- og afgange 3: Vinter Vengeance
    By David_T in forum Transferforum
    Svar: 426
    Sidste Meddelelse: 28.04.10, 08:21

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •