Apropos sandheder... Jeg tror, du glemmer, at Biel faktisk begyndte at præstere under Ståle, da han fik sin centrale plads. Af uransagelige årsager gik den viden tabt med det nye trænerteam, således at Biel igen fik den plads på kanten, han aldrig har gjort sig godt på. Først efter en del kampe fik han sin "gamle" favoritposition tilbage, som han så - tada - brillerede på igen.
I din gennemgang glemmer du også Ísak - vores potentielt største indkøb til dato, som godt nok er en udviklingsspiller, men som vel trods alt endnu ikke har leveret på det niveau, vi alle havde håbet. Det kan heldigvis sagtens nå at komme - men han har ikke ligefrem præsteret endnu.
Lerager tog også lang tid om at komme i gang og lignede længe lidt af et flop-lejemål. Det går heldigvis klart bedre nu.
Gabrielsen valgte man ikke at forlænge lejeaftalen med - og helt godt gik det vel heller ikke med ham. Her ligner Vavro en klar forstærkning, da han som bekendt også kender klubben ganske godt allerede.
Reelt er det vel kun Khocholava og Diks, som har leveret fra dag 1 af nyindkøbene under Thorup. Det er der ikke noget odiøst i. For mange spillere tager det tid at falde til. Og nej, det er ikke en Ståle-sandhed. Det er bare en kendsgerning.