Oprindeligt indsendt af
Goldbæks Højrefod
Med baggrund i opstarten og særligt træningskampene, så synes jeg, at der begynder at tegne sig et billede af, hvordan et optimalt vindue kunne være.
Ind:
1 klassisk FCK 9’er – fysisk stærk, skarp i afslutningerne, arbejder i det område ’hvor det gør ondt’.
1 International kant – speed, gennembrudsstærk, med stærke 1:1 kompetencer
(spillende 6’er)
Ud:
Amoo – leje
Singh
Mukairo – leje
Babacar
Karamoko
I træningskampene lægger jeg vægt på 1. halvleg mod Club Brügge. Silkeborg kampen, der blev vi fuldstændig domineret og det håber jeg, kan tilskrives noget, der ikke vil være gældende i turneringen. Feyenoord det var som at spille mod midten af 2. division. Club Brügge var en reel kamp i 1. halvleg, derefter faldt udskiftningerne som i en test-landskamp før Nations League og kvaliteten og tempoet lignede noget fra 1. division og de små high-lights der var, skal ses på den baggrund. Så tilbage til Club Brügge kampen og 1. halvleg.
De første 15 minutter spillede vi forrygende offensiv, hvirvelvindsfodbold, med hurtige små kombinationer og masser af bevægelse. Vi dominerede Club Brügge så markant. De sidste 30 minutter skiftede billedet og vi endte med at være meget heldige med kun at være bagud med to mål- og der var bare gået en halvleg. Vi skabte én chance og det har været kendetegnende for os, vores offensiv er meget arbejdsom, men skaber til gengæld meget lidt - også i slutningen af sidste sæson.
Offensivt er vores problem, at vi er en one-trick-pony. Vi spiller nu på samme måde, som vi gjorde i de sidste tre kampe i efteråret 2020 - bare med nye spillere. Næsten hver gang vi angriber er skabelonen, 9’eren falder ned i banen, de to fløje falder lidt tilbage for så at krydse ind i banen rundt om 9’eren og 10’eren – 8’eren spillere bolden op til 9’eren, der finder de andre i deres løb. Kombinationerne går sindssyg hurtigt og kræver spillere med gode bevægelser og en sikker pasningsfod. I efteråret 2020 tog det superliga holdene 3½ kamp at gennemskue, så havde de læst og løst det. Det tog PSV 30 minutter, derfra kørte de os over i to timer og det tog Club Brügge 15 minutter.
Vi bruger de inderste 35-40 meter af banen og sidste 2 x 15 meter i siderne står uberørt. Der sker intet på kanterne og når det sker, er indlæggene ufarlige, for vi har ingen nævneværdig presence i feltet. Som modstander er taktikken at centrere midtbane og forsvar på de smalleste 35 meter og i dybden, stå fra kanten af feltet og 15 meter frem, så er pladsen væk. Så er det løst
Vores udfordring i det er, at vores offensive spillere er for identiske og har for lavt niveau, jeg har skrevet om det tidligere. På nær Babacar, som jeg tror har håndværket på plads, men hvor attituden diskvalificerer ham, så kan de øvrige spillere noget på et godt niveau, og alt for meget på et alt for lavt niveau. Tiden løser ikke Amoos udfordringer, særligt ikke når han er skadet. Singh har været helt umulig fra starten, Mukairo kan nogle ting på højt niveau, men øvrige kompetencer er på et skræmmende lavt niveau for en 22-årig, der skal spille i FCK.
Hele vores købte offensiv skal ud – VC undtaget. Vores unge spillere er bedre. Men uanset hvor glad jeg er for vores unge spillere, så har de for kort vej til holdet. VK og Hákon har niveauet til den spilletid de får – resten har fået spilletiden, fordi vores indkøb har været en fiasko. I mit hoved skal vi have et hold, der hører til i toppen af EL og aspirerer til CL og det kræver markante forstærkninger. Siden vi blev kørt over af PSV, er vores hold ikke blevet 2 mg bedre – og det er bare alt for lidt på en FCK-skala. Jeg læser i dag, at JT mener, at holdet er godt nok til CL-kval. For pokker hvor er jeg træt af hans evindelige uambitiøse udtalelser. I politik ville han være taburet-klæber. Ikke eneste ambitiøs udmelding om … og PC's fornemmeste præstation til dato har været at beskære transferbudgettet med 50% - det ligner mere en rationaliseringskonsulents succeskriterie end det ligner præstationen fra en ambitiøs sportsdirektør.
I hvert vindue til nu, er det udtalt, at vi skal købe spillere til toppen og ikke til bredden, vi skal købe spillere, der kan gå ind i startopstillingen fra første dag. Og hver gang er vi endt med i stort omfang at hente billige mediaco-spillere (10-15 mio. alt. leje), der ikke kan begå sig og talenter, der er alt for dyre og ikke bedre, end dem vi har.
Timingsmæssigt trækker PC indkøbene til slutningen af vinduet for at spare 5% - men det ligner desværre, at vi ikke har sparet 5% men betalt 95% for meget, for spillerne skulle aldrig have været i København. Hvilket også gør mig skeptisk overfor vores scouting. Jeg har ikke spillet i SL, men min erfaring alligevel er, at når der kommer nye spillere til klubben, der får lov at prøvetræne, kan man lynhurtigt afkode, om de har niveauet. Og når jeg har overværet træningen, så er i hvert fald Singh (fra dag et) og Amoo åbenlyst ikke gode nok. Karamoko er heller ikke. Hvordan pokker vi har scoutet dem, det er et godt spørgsmål, for man skal ikke se længe på dem for at se, at deres niveau er lavere end truppens.
Så please denne gang – ingen unge spillere, en kæmpedyr 9’er og det sammen til en kant. Når de er fundet dem, så lad være at fedte med tiden. Det er vigtigere at de kommer om bord, end at vi sparer 5 ’jyde-procenter’. Ingen medium-price mediaco spillere, kvoten af fuck ups er brugt for en rum tid. På 6’er positionen er Lasso Coulibaly fra FCN et talent, man skal spørge på, ellers synes jeg, at man svigter sin opgave.
Vi fik en ny sportsdirektør for at styrke transfers markant. Så gør det.