Efter veloverstået CL-kvalifikation skal fokus nu igen rettes mod Superligaen, hvor denne runde byder på en kort udebanetur til Farum, hvor FC Nordsjælland tager imod.
Med en sejr kan FCK klatre tilbage i Top-5, ligesom afstanden til enten Brøndby eller FCM (eller endda begge) kan øges qua deres indbyrdes opgør mandag. Kampen kan desuden potentielt være en række spilleres foreløbigt sidste kamp for FCK, inden en mulig afgang i løbet af transfervinduets sidste dage.
FCK må fortsat undvære Kamil Grabara og Roony Bardghji, ligesom Boilesen fortsat er stærkt tvivlsom.
Ingen af de to hold har spillere i umiddelbar karantænefare.
Kampens dommer er Jørgen Daugbjerg Burchhardt, der dømmer sin 25. FCK-kamp i dag. 3 gange tidligere har han dømt et opgør mellem de to hold. 2 gange er FCK trukket sig ud som sejrherre, mens en enkelt kamp er endt uafgjort. Sidst JDB dømte en FCK-kamp var tilbage i november, hvor Roony fik debut og Jacob Neestrup blev udvist i 1-1 kampen mod AGF.
Har man ikke nået at få billet til udebaneafsnittet, eller vil man bare gerne have sin lyserøde 3. trøje på uden at høre sinkede kommentarer for det, vises kampen på 6'eren med optakt fra kl. 15:00.