Jeg sad med en underlig fornemmelse efter kampen i går. På den ene side var jeg tilfreds med et point, i en svær CL-kamp, hvor vi var overmatchet individuelt, og hvor spillerne kæmpede flot i defensiven. På den led var alt OK og med andre taktiske greb kunne det sagtens være gået hen og blevet det samme optimale resultat, fordi CL er svært for os.
På den anden side, så sad jeg med en fornemmelse af, at vi aldrig spillede for at vinde kampen og fokus fra klubbens side mere handlede om at undgå en røvfuld og en 'tur i pressen'. På den forreste del af banen stillede vi med to 6'ere, tre 8'ere, samt Mo, der på forunderlig vis insisterer på at være gratist. Vi havde fravalgt angribere og linkup -spillere, vi havde lang vej op til områder, hvor der kunne ske noget.
Spillertype-mæssigt var der valgt spillere, hvis gennemgående og tydelige kvalitet var en enorm løbevillighed - fraregnet Mo. Det nærmeste jeg kommer et lignende defensivt udgangspunkt i tidligere CL-turneringer var 2006/07-holdet. Med en bundsolid løbestærk midtbane - men vi spillede for at vinde og vi havde stadig på højt niveau en reel angriber og en linkup i Grønkjær. Vi truede reelt, vi havde spillere der kunne skabe noget, vi fik muligheder, som vi havde spillere, der kunne gribe.
I går talte JT om at gribe muligheder, der aldrig opstod, til spillere der ikke var der. Jeg sad med en fornemmelse af, at vi stort set ikke prøvede, og det var heller ikke målet med kampen - målet var at skærme klubben mod mere kritik ved et nederlag. Det var den mest blodfattige CL-indsats, jeg kan huske på hjemmebane.
Vi spiller selvfølgelig for at vinde, men vi stiller ikke op (opstilling) for at vinde, det har jeg meget svært ved at acceptere. Indsatsen og opstillingen i går, håber jeg ikke, er et udtryk for, hvordan vi vil gribe de sidste kampe an. I CL vil vi maks. få et point mere på den måde og hvad værre er, så vil vi have deltaget i turneringen uden at stille op for at vinde. I SL rækker den tilgang til ingenting. Der skal vi kunne, ville og stille op med offensiv firepower. Et offensivt udtryk, med offensive spiller, angribere og viljen til at vise, at vi er Skandinaviens flagskib. Det synes jeg ikke, at der var noget af i går - kun på tribunen.
Det mest underlige i går var, at jeg sad med en uengageret fornemmelse og havde svært at fange fornemmelsen af indlevelse og udbrud - jeg var halvt koblet ud. Vandt vi, havde vi pengene til at fyre JT, tabte vi røg han nok alligevel, og så endte det såmænd uafgjort :-)
Jeg tvivler på, at klubben bliver bedre, hvis kun JT ryger. Det er galt på samtlige niveauer i klubben. Jeg ser klubben som et gigantiske færdselsuheld, der kun lige er begyndt. Et færdselsuheld, som insisterer på at udvikle sig og køre helt færdigt. Så i dag sidder jeg med en fornemmelse, at de mange mennesker, på centrale placeringer, der insisterer på at være dygtige, egenrådige og insisterende, de må køre færdselsuheldet' færdigt. Når det er færdigt, må man kigge på resterne, se hvad der er tilbage og begynde stille og roligt at bygge op igen.
Det er underligt at være så distanceret ift. klubben, som jeg forsvarer og har forsvaret i hele dens levetid, uanset hvad der er sket. Sidde og være så desillusioneret over projektet, Jyderne, Seier, PC, WK, JT – hele det selvudnævnte dream team - som efterhånden har taget alt, hvad FCK repræsenterede og omgjort det til provinsens ligegyldige middelmådighed. Der bliver formentlig meget søndags bold i kassen denne sæson.