Med under en uge til valget kan vi lige nå et prøvevalg, som vi plejer. Stem, som gjaldt det livet!
A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
D. Nye Borgerlige
F. SF - Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Moderaterne
O. Dansk Folkeparti
Q. Frie Grønne
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Æ. Danmarksdemokraterne ‒ Inger Støjberg
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne
Å. Alternativet
En kandidat uden for partierne
Jeg stemmer blankt
Jeg bliver på sofaen
Jeg ved det ikke
Med under en uge til valget kan vi lige nå et prøvevalg, som vi plejer. Stem, som gjaldt det livet!
Nå ja, bare for en god ordens skyld: Selv om der kun er to kandidater uden for partierne i København - her i blandt den imponerende vedholdende magnettogsforkæmper Tom Gillesberg - undlod jeg at gøre dem til valgmuligheder i egen ret, da der i omegnskommunerne er andre kandidater opstillet på egen hånd.
Men hvis du stemmer på Magnet-Tom, kan du jo passende nævne det i en kommentar.
Efter 110 stemmer fører Lars Seiers diciple. Nogen må have fusket afstemningen.
Jeg mangler svarmuligheden: de er nogen løgnagtige og grådige (og eller naive amatører) svindlere allesammen og derfor finder jeg det vanskeligt at kaste min stemme.
Stemmer Moderaterne trods kandidaterne i sig selv ikke alle er lige imponerende og jeg ikke er fan af en del af deres politik. Men som det er med PC, så skal regionerne raus.
Nu hvor der er så mange stemmer, at tallene begynder at ligge stabilt, kan man se nogle interessante tendenser. Hvis man kigger på en seks dage gammel måling for København (https://www.dr.dk/nyheder/politik/fo...iske-forskelle), flugter en række partiers FCK-tal rimelig godt med den almene københavner. Bortset fra:
- At Socialdemokratiet, SF og Lars Løkke kun er omtrent halvt så store blandt FCK'ere som i København i øvrigt,
- mens Radikale, Alternativet og især LA er meget mere populære hos FCK'ere end den gennemsnitlige københavner.
Kigger man blokkene, ville Mette Frederiksen kunne lave en ny regering med rød blok uden at skulle bruge Lars Løkkes mandater, hvis det var os, der bestemte. Sådan går det næppe på tirsdag.
Jeg var i mange år trofast radikal, men efter at partiet er imploderet i diverse irrationelle skolegårds-dagsordener, er jeg gået over til at være fullblown liberal. Venstre og Jan E fik min stemme sidst, og denne gang overvejer jeg LA, som jeg også har sat krydset ved her. Team Løkke er for mig helt udelukket, da en stemme her vil kunne resultere i, at Jon Stephensen bliver valgt ind - det ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv.
Jeg ved det som vanligt slet ikke. Ender nok med den klassiske halve time i boksen kl 19:30-20 og så enten en blank eller noget impulsivt. Jeg er et sted mellem 1-5% enig med dem alle og generelt bare mest uenig. Tough life, forhåbentlig 4 år til vi skal igennem det igen.
Af ren nysgerrighed.. Hvordan kan du ikke være mere enig med nogle af de historisk mange partier med alt fra kommunisme til Ayn Rand til Kumbaya-68'er-rundkreds repræsenteret?
Hvilke politiske tiltag/ideologier/andet kunne ramme 80-90% enighed?
Personligt, er jeg meget liberal og mener løsningen på DKs udfordringer er en markant liberalisering og decentralisering efter schweizisk model. Det skal ikke være emnet til dit svar, men blot for at selv at byde lidt ind også.
Jeg har stemt “ved ikke”, selvom jeg nok godt ved det men bare ikke vil vedkende mig selv det endnu.
Efter næsten 20 år som stemmeberettiget, har jeg altid stemt rødt og til tider meget rødt. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv gå den vej i år/de næste 4 år og da Lars Løkke er totalt persona non grata i min verden, ender jeg nok med en stemme på Venstre (hold op det føles mærkeligt at skrive).
Det er ikke kun et fravalg af rød men ligeså meget et tilvalg af den eneste, i mine øjne, ordentlige og redelig politik i år foruden en formand som fremstår reel og ærlig.
Men så er jeg jo blevet til klichéen om at gå fra rød til blå som alderen sætter ind, og det piner mig at være så forudsigelig og almindelig
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)