Efterårets sidste udekamp i ligasammenhæng byder på en tur til det midtjyske, når domkirkebyens fodsportsforening tager imod Byens Hold.
Med en sejr kan FCK udbygge sin føring i Superligaen, ligesom et enkelt point fortsat sikrer en bevarelse af førstepladsen en runde endnu. En sejr kan samtidigt sikre, at FCK er matematisk sikret en plads i mesterskabsspillet, hvis Randers taber til OB, og hvis Lyngby taber point til Brøndby. Især sidstnævnte kamp bør dog medføre et håb om at FCK ikke sikrer sig pladsen før næste runde..
FCK må undvære Khocholava og Clem, der begge døjer med skader, mens Meling er tvivlsom efter sin skade i sidste måned.
Viborg har Renato Junior i karantæne til opgøret. FCK har ingen spillere i karantæne, men Achouri får karantæne ved næste gule kort til 4 strafpoint eller mere. Det samme gør Diogo, hvis det næste gule kort er til 6 strafpoint.
Kampens dommer er Jakob Kehlet, der dømmer sin 2. FCK-kamp i denne sæson. Den første endte 2-2 mellem FCN og FCK i Farum i september. En gang tidligere har han dømt en kamp mellem de to hold, da han passede fløjten i februar 2022 i Viborg, da FCK vandt 0-2 på mål af Vavro og NJ.
Skal man ikke til Viborg, vises kampen på 6'eren med optakt fra kl. 18:00.