Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
54. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    26 48.15%
  • Uafgjort

    11 20.37%
  • FCM vinder

    17 31.48%
Side 3 af 10 FørsteFørste 123456 ... SidsteSidste
Viser resultater 31 til 45 af 139

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    198

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Er det ikke lidt hårdt sat op? Vi har f.eks. spillet en glimrende CL kampagne, hvor vi kun i meget få tilfælde er gået over til et 5 mandsforsvar.

    Det tænker jeg umiddelbart, at der er flere svar på.
    Det ene er ret oplagt, nemlig at vi i hvert fald inden jul ikke havde mandskabet til det pga skader i forsvaret. At man nu er skiftet handler udover lidt svigtende resultater nok også om, at man pludselig stod uden Meling, Falk, Lerager, Mattsson mfl i en række kampe, hvorfor et skifte gav mere mening.
    En anden forklaring er, at den måde vi nu har spillet ude i Brøndby og i Silkeborg med 5 mands forsvarskæde, meget lidt boldbesiddelse og meget fokus på kontraspil er meget u-FCK'sk. Jeg støtter fuldt ud op om, at man gør det nu, hvor det hele afgøres, da kun 3 point tæller. Men jeg kan ikke se, at dette kan være en fremtidig spillestil. Det må stadig være en version af 433 og en mere offensiv og boldbesiddende spillestil, som man har som grundopstilling, og så må man lave lidt justeringer, så opstillingen bliver lidt mere solid. 343/523 er et fint alternativ at have i rygsækken, men det skal i mine øjne ikke blive grundformationen.

    Jeg er for øvrigt ikke så sikker på, at vi kommer med 5-backkæden i dag med Jelert ude. Vi kommer nok til at spille med alle dørmændene i McKenna, vavro og Diks, men kan sagtens se os spille 433 med Diks på venstre back.
    Vi kommer stensikkert til at stille i en 3-4-3 i dag. Det gør, at vi kan lukke deres fløje ned og vi holde rummet foran vores forsvar. Der er også rigeligt opdækning i begge sider fra wing/back, med mindre vi ikke evner at tackle (som ved Osorios mål sidst). Vi har bevist, at vi med relativ lav possession kan skabe gode muligheder (og ikke kun pga. individuelle færdigheder), og hvis der er nogen, der heller ikke vil "have bolden" (eller sætte spillet for alt i verden), er det FCM.

    Vi kan hurtigt stirre os blinde på noget tal, alfa og omega med den type af opstilling er at vi minimerer nogle farlige rum ved deres omstillinger, og det giver en ekstra stopper der er livsnødvendigt i dag ved fx dødbolde (indkast/hjørne). Hvis vi skal jagte, hvis vi fx er bagud, kan vi hurtigt tage en CB ud (nok McKenna) og fylde på midtbanen. Hvis ikke Falk/Clem starter inde, kunne de således skiftes ind for en CB for at gøre plads frem ad banen. Jeg tror nu, at Clem starter inde med Matsson på midtbanen, Anker/Birger på kanterne og resten er som vi kender.
    "Tro kan flytte dværge."

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #32
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,246

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Foeniks Se meddelelser
    Lad os lige huske på matematikken i de her indbyrdes opgør ift. målscore: taber vi fx 3-0 i dag, betyder det ikke kun, at vi går 3 tilbage på målscoren men også, at de går 3 frem. Det har altså en dobbelt påvirkning. Med andre ord: vi skal bare banke de midtjyder.
    Du har en god pointe omkring dobbelt påvirkning, hvorfor Diks 3-1 mål Brøndby kan vise sig at være meget vigtigt, ligesom det også kan give et ubehageligt scenarie i Parken i sidste runde, såfremt FCN er 3 point og også målscoren efter os inden sidste runde. Men jeg vil dog gerne give dig en garanti for, at netop mod FCM kommer det ikke til at have betydning. Det er ekstremt usandsynligt, at vi ender med samme pointantal som FCM og samtidig taber på målscoren efter sidste runde. Det er rigtigt, at FCM godt kan hente vores målscore f.eks henter de 6 mål ved 0-3 i dag (som du nævner), men sker det skal vi jo samtidig selv ud og hente 3 point på dem i en af de to sidste runder, hvilket igen vil give os +2 på målscoren i forhold til dem, hvilket så igen medfører at FCM skal hente 6 mål i en runde, hvor begge hold vinder. Vi skal tabe med 4 og formentlig flere mål i dag, hvis det scenarie overhovedet skal være realistisk. Med andre ord, så handler det internt mod FCM med 99% sikkerhed kun om ikke at ende på færre point en dem. Ender vi på samme pointantal vil vi være foran til sidst.

  4. #33
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,246

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Foeniks Se meddelelser
    Vi kommer stensikkert til at stille i en 3-4-3 i dag. Det gør, at vi kan lukke deres fløje ned og vi holde rummet foran vores forsvar. Der er også rigeligt opdækning i begge sider fra wing/back, med mindre vi ikke evner at tackle (som ved Osorios mål sidst). Vi har bevist, at vi med relativ lav possession kan skabe gode muligheder (og ikke kun pga. individuelle færdigheder), og hvis der er nogen, der heller ikke vil "have bolden" (eller sætte spillet for alt i verden), er det FCM.

    Vi kan hurtigt stirre os blinde på noget tal, alfa og omega med den type af opstilling er at vi minimerer nogle farlige rum ved deres omstillinger, og det giver en ekstra stopper der er livsnødvendigt i dag ved fx dødbolde (indkast/hjørne). Hvis vi skal jagte, hvis vi fx er bagud, kan vi hurtigt tage en CB ud (nok McKenna) og fylde på midtbanen. Hvis ikke Falk/Clem starter inde, kunne de således skiftes ind for en CB for at gøre plads frem ad banen. Jeg tror nu, at Clem starter inde med Matsson på midtbanen, Anker/Birger på kanterne og resten er som vi kender.
    Nu må vi se. Det ville da umiddelbart være det mest åbenlyse scenarie, men jeg er som sagt i tvivl. Vi spillede 433 i Herning netop med Diks på venstre back og der tror jeg, at man var ret tilfreds med det meste af kampbilledet bortset fra 20 min i midten af 1. halvleg. Og med en venstrebenet back i 343 har vi bare flere gange set, at Achouri bliver helt usynlig, hvilket man gerne vil undgå. Samtidig kan vi få enten Falk, Claesson, Lerager eller Diogo ind ekstra på midten. så de ikke dominerer os totalt der. Går man med Claesson eller Lerager, så forstærker vi endda yderligere vores hovedspil på dødbolde.

  5. #34
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,407

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Er det ikke lidt hårdt sat op? Vi har f.eks. spillet en glimrende CL kampagne, hvor vi kun i meget få tilfælde er gået over til et 5 mandsforsvar.

    Det tænker jeg umiddelbart, at der er flere svar på.
    Det ene er ret oplagt, nemlig at vi i hvert fald inden jul ikke havde mandskabet til det pga skader i forsvaret. At man nu er skiftet handler udover lidt svigtende resultater nok også om, at man pludselig stod uden Meling, Falk, Lerager, Mattsson mfl i en række kampe, hvorfor et skifte gav mere mening.
    En anden forklaring er, at den måde vi nu har spillet ude i Brøndby og i Silkeborg med 5 mands forsvarskæde, meget lidt boldbesiddelse og meget fokus på kontraspil er meget u-FCK'sk. Jeg støtter fuldt ud op om, at man gør det nu, hvor det hele afgøres, da kun 3 point tæller. Men jeg kan ikke se, at dette kan være en fremtidig spillestil. Det må stadig være en version af 433 og en mere offensiv og boldbesiddende spillestil, som man har som grundopstilling, og så må man lave lidt justeringer, så opstillingen bliver lidt mere solid. 343/523 er et fint alternativ at have i rygsækken, men det skal i mine øjne ikke blive grundformationen.

    Jeg er for øvrigt ikke så sikker på, at vi kommer med 5-backkæden i dag med Jelert ude. Vi kommer nok til at spille med alle dørmændene i McKenna, vavro og Diks, men kan sagtens se os spille 433 med Diks på venstre back.
    #1 Jo, det har fungeret godt i CL. Men netop det er også ganske påfaldende.
    Der har vi stået dybere, og trods alt ikke skulle skabe en kamp som vi skal imod danske Superliga-hold, ligesom CL-holdende ikke har været lige så kloge på vores svagheder overfor omstillinger. Sidst men ikke mindst har vi fået mere plads i offensiven, så vi kunne spille mere simpelt i pasningsspillet, i stedet for at skulle åbne forsvar op med kombinationerne.

    #2 Jeg er helt med på vi ikke har kunne sætte feks Clem ind på en 6’er, ligesom vi i perioder har været udfordrede på nogle forskellige pladser. Men det betyder ikke det er umuligt at omlægge taktikken, og forsøge at gribe efter nogle andre og mere simple værktøjer. (Som ikke behøver være den eksisterende opstilling 1:1). Har savnet nogle mere markante alternativer - i hvert fald i nogle kampe / perioder. Pt ser vi jo at det kan falde brugbart ud…

    Zan

  6. #35
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,249

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af zan Se meddelelser
    Fuldstændig enig!

    Og man kan spørge sig selv hvorfor det tog så lang tid at finde de værktøjer frem.

    Det andet har jo - lidt hårdt sagt - ikke fungeret specielt godt på noget tidspunkt.

    Vil man dominere Superligaen, skal der være noget fysik og det skal være solidt. Alternativt skal du virkelig være ekstremt god i kombinations- og pasningsspillet.
    Det er vi ikke endnu.

    Så ja! 5 i bagkæden, Clem skaber noget stabilitet, Achouri, Moi og Mattson do your magic, og Orri du prikker dem bare ind!

    Tak.

    Jeg er ved at skide i bukserne.

    Zan
    En af mine kammerater konstateret tørt af de sidste 2 dommerpræstationer fra Kehlet og Putros har været fornuftige. Dette korrelerer desværre med vores mere kyniske (voksne) stil.
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar

  7. #36
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,346

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Foeniks Se meddelelser
    Lad os lige huske på matematikken i de her indbyrdes opgør ift. målscore: taber vi fx 3-0 i dag, betyder det ikke kun, at vi går 3 tilbage på målscoren men også, at de går 3 frem. Det har altså en dobbelt påvirkning. Med andre ord: vi skal bare banke de midtjyder.
    Min pointe gik kun på at vi bedre kan leve med uafgjort end FCM, hvilker taler for, at de ikke blot kan stille sig ned og spille destruktivt. Dermed ikke sagt at de ikke kommer til at gøre det, men på et tidspunkt er de nok nødt til at satse.

  8. #37
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,772

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Der er en rystende ringe præstation. Vi er kommet tilbage i guldkampen på kynisk spil, hvor vi så vælger at spille pisse naivt i en kamp, hvor vi ikke skal vinde.

    - Orri var rystende ringe. Det er simpelthen for mange og for store chancer han brænder. Det er helt tydeligt at hver gang han endnu engang har brændt, så kigger han imod bænken. Det er meget underligt at han ikke bliver skiftet ud laaaang tid før. Desuden koster hans manglende løben ud af offside
    - Grabara har virket usikker længe og det koster. Det er simpelthen for dårligt og viser tydeligt at han har svært ved at koncentrer sig
    - Vavro laver en hjerneblødning på et virkelig dumt tidspunkt

    Neestrup skifter alt for sent og når spillerne ikke er klar og taktikken er til FCM fordel (igen) så er det hans skyld.

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #38
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    638

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser

    På trods af mit blodtryk ikke er faldet, så må jeg sige, at det er en vanvittig udlægning. Vi spiller en helt og aldeles fremragende kamp, hvor vi skaber 20-25 chancer. Vi scorer ikke, og vi har to spillere som vælger at give FCM sejren. Det er tyveri, at vi ikke vinder den her. Men det er jo ikke FCMs skyld.
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  11. #39
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,551

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Ingen havde vel reelt troet, at vi ville vinde de sidste tre kampe? Mesterskabet blev tabt for længe siden. At vi for en kort stund havde førstepladsen til låns her mod slutningen, ændrer ikke på, at vi aldrig var i nærheden af mesterskabet. Spørgsmålet er nu, om vi kan fastholde 3. pladsen, eller om gassen går helt af ballonen.

  12. Den følgende bruger er enig i dette:
    rsj

  13. #40
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    589

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Der er en rystende ringe præstation. Vi er kommet tilbage i guldkampen på kynisk spil, hvor vi så vælger at spille pisse naivt i en kamp, hvor vi ikke skal vinde.

    - Orri var rystende ringe. Det er simpelthen for mange og for store chancer han brænder. Det er helt tydeligt at hver gang han endnu engang har brændt, så kigger han imod bænken. Det er meget underligt at han ikke bliver skiftet ud laaaang tid før. Desuden koster hans manglende løben ud af offside
    - Grabara har virket usikker længe og det koster. Det er simpelthen for dårligt og viser tydeligt at han har svært ved at koncentrer sig
    - Vavro laver en hjerneblødning på et virkelig dumt tidspunkt

    Neestrup skifter alt for sent og når spillerne ikke er klar og taktikken er til FCM fordel (igen) så er det hans skyld.
    Tror vi har set en forskellig kamp. Jeg ser at vi totalt dominerer og styrer hele kampen men vi laver to giga fejl i første halvleg, som koster dyrt, ellers var den jo rigtig flot spillet. Er dog enig mht Orri, men det er jo det man får med den her strategi. Stjernen er skadet og så må vi stille med reserven fra eget akademi, og han vader altså bare ind fra U19 og er en stjerne på seniorniveau. Det kræver lang tids træning både på træningsbanen og i førsteholdskampe.

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #41
    Tilmeldingsdato
    Sep 2009
    Indlæg
    2,587

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kim-N Se meddelelser
    På trods af mit blodtryk ikke er faldet, så må jeg sige, at det er en vanvittig udlægning. Vi spiller en helt og aldeles fremragende kamp, hvor vi skaber 20-25 chancer. Vi scorer ikke, og vi har to spillere som vælger at give FCM sejren. Det er tyveri, at vi ikke vinder den her. Men det er jo ikke FCMs skyld.
    Helt enig. Vi pakker jo Herning fuldstændig sammen i 1. halvleg, og at de scorer to har så ABSOLUT intet at gøre med, at vi spiller naivt, tværtimod. Vi spiller sindsygt agressivt og kontrolleret, og at Herning laver to mål i den halvleg, er ganske enkelt fuldstændig vanvittigt. Desværre bliver de kørt ud af kunsten i Farum, for de er virkelig et ringe fodboldhold, og det betyder at Brøndby løber med det. Øv!

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #42
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,374

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Der er en rystende ringe præstation. Vi er kommet tilbage i guldkampen på kynisk spil, hvor vi så vælger at spille pisse naivt i en kamp, hvor vi ikke skal vinde.

    - Orri var rystende ringe. Det er simpelthen for mange og for store chancer han brænder. Det er helt tydeligt at hver gang han endnu engang har brændt, så kigger han imod bænken. Det er meget underligt at han ikke bliver skiftet ud laaaang tid før. Desuden koster hans manglende løben ud af offside
    - Grabara har virket usikker længe og det koster. Det er simpelthen for dårligt og viser tydeligt at han har svært ved at koncentrer sig
    - Vavro laver en hjerneblødning på et virkelig dumt tidspunkt

    Neestrup skifter alt for sent og når spillerne ikke er klar og taktikken er til FCM fordel (igen) så er det hans skyld.
    Jeg er fuldstændig uenig. Især i første halvleg udspiller vi jo FCM og sidder på alt. Hvordan det kan være naivt, fatter jeg ingenting af.
    Det er svært at gardere sig taktisk mod, at Grabara decideret forærer dem et mål, og Vavros fejl har vel heller ikke så meget med taktik at gøre.
    Det er sygt nok at kalde Orri "rystende ringe". Jeg håber da, at enhver med bare en smule forstand på fodbold kan se, hvor meget godt han gør for vores spil. Hans afslutninger var desværre håbløse i dag, og ja, han står også offside nogle gange, hvor han bør være hurtigere til at falde tilbage, men der betaler vi så prisen for at turde/være tvunget til at satse på en 19-årig som førsteangriber.

    Hvis der skal peges fingre ad andre, vil jeg hellere sige, at Moi leverer en meget skuffende indsats, og at Sørensens indhop var en katastrofe.

    Men alt i alt en flot indsats af holdet. Vel nok vores bedste i foråret. Spil og resultat hænger desværre ikke altid sammen, hvilket vi så til gengæld har profiteret af i andre kampe.
    HIC SUNT LEONES

  18. De følgende 8 brugere er enige:

  19. #43
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,551

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kim-N Se meddelelser
    Vi spiller en helt og aldeles fremragende kamp, hvor vi skaber 20-25 chancer.
    Vi har bolden meget, og kommer til mange afslutninger, men kun 4 af dem er inden for rammen. At kalde det for en fremragende præstation, når vi samtidig lukker to mål ind - efter personlige fejl, javist - er at tage munden for fuld.

  20. De følgende 3 brugere er enige:

  21. #44
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,346

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Vi startede stærkt og havde egentlig god kontrol over spillet og kom også frem til et par chancer. Det var ikke meget FCM kunne byde ind med og det lignede ikke, at de ville have mange boldberøringer på vores banehalvdel. Det behøvede de dog slet ikke, da først Grabara droppede fælt og senere Vavro der spillede dem fri. Efter den anden scoring var vi tydeligvis i kulkælderen og havde intet modsvar og det var tydeligt, at vi allerede på det tidspunkt havde behov for en udskiftning.
    Den rystende usikkerhed i defensiven var i hvert fald vendt tilbage og så kan man spekulere i, om det er fordi vi gik over til at ville være spilstyrende igen. Det er dog ikke muligt at glæde sig over, at vi spillemæssigt så bedre ud, når det kostede så meget.

    Vi så farligst ud, når FCM kom lidt længere frem og vi i stedet kunne spille mere direkte, men det var dog ikke ofte, at Midtjylland ville frem og vi så det stort set ikke efter Midtjylland fik et par forskrækkelser.

    I anden halvleg måtte Vavro udgå grundet manglende bundniveau og i stedet kom Falk ind. Vi ændrede dog umiddelbart ikke formation til at starte med. Det lignede i stedet at gik Ankersen ind som midterforsvarer og Elyounoussi som højre wing. Den finte var ved at koste en scoring, da Midtjylland kort efter havde en stor omstillingsmulighed. Samtidig gavnede det ikke ligefrem spillet, der blev vældig rodet og sidenhen gik vi da også væk fra det.
    Vi kom frem til et par chancer, skiftede løbende ud for at lave justeringer og det virkede ganske panisk, hvilket jo er forståeligt, men det forplantede sig umiddelbart i spillet. I det sidste kvarter fokuserede Midtjylland endnu mere på defensiven, hvis det da overhovedet var muligt, med en defensiv udskiftning, men vi kom aldrig rigtigt frem til chancer og det var Midtjylland der fik skabt de farligste muligheder efter omstillinger. Vi fik dog et straffespark til allersidst, hvilket pyntede på resultatet, men kunne ikke for alvor følge op og det blev til en masse (dårlige) indlæg.

    Grabara har jeg tidligere sagt stod med det ene ben i Wolfsburg allerede, men det må siges at være en klar fejlvurdering. Han kunne lige så godt være dernede. Trods store præstationer i sin tid i klubben, er det et noget bittert eftermæle han ender med.
    Ankersen spillede ok, men var for udfordret defensivt og var for alene fremme på banen. I modsætning til de to andre opgør med tremandsbagkæden, så var der lagt op til mere fremadrettede roller til backspillerne og det løste han knap så godt.
    Vavro blev fornuftigt og forudsigeligt udskiftet i halvlegen. Før hans fejl synes jeg han brød for meget fra formationen, uden der reelt var behov for det for FCM pakkede sig alligevel, men han kom aldrig for alvor ovenpå igen efter fejlen – gjorde det dog godt da FCM forsøgte at score på en fairplay-situation.
    Diks havde også et par fejl undervejs, som må siges at være mikroskopiske sammenlignet med de to øvriges. Gjorde det ellers fint selvom det kneb et par gange i nærkampene med Cho. Med til ligningen hører også, at han spiller ved siden af en uden bundniveau (i dag) og et godstog (altid).
    McKenna vender langsommere end et containerskib og ser ganske enkelt ikke særlig imponerende ud. Han er god når vi står dybt, men ellers kan det ikke blive til ret meget. Håber ikke vi ender med at hente ham.

    Mattsson startede kampen uhyre stærkt. Havde mange generobringer og var meget på bolden. Deltog en del i opspillet med i venstre side, men han kom aldrig for alvor tilbage efter scoringerne og viste kun lidt i glimt i anden halvleg.
    Clem var ikke lige så iøjnefaldende, men kom alligevel i vejen for en del situationer. Tog dog ikke på samme måde del i spillet i højre side og lå generelt lidt og ”gemte” sig i opspillet. Måske fordi han ikke vil udfordre skæbnen ved at have en forsvarer til at spille en bold gennem midten.

    Achouri spillede en stærk kamp og kæmpede hele kampen igennem, selvom han så slidt ud til sidst. Midtjylland måtte trække flere advarsler for at stoppe ham og så var der også mange frispark, der bare ikke blev dømt.
    Oskarsson kom frem til en del gode muligheder, men brændte rub og stub. Ellers gjorde han det fint i opspillet, men uskarpheden var der ikke plads til i dag, når defensiven pisser det hele væk.
    Elyounoussi virkede også til at være fint med i dag spillemæssigt, selvom han smed et par lette bolde i enkelte sekvenser. Det så dog knap så godt ud, da man begyndte at smide rundt med ham på forskellige positioner.

    Kristoffersen dømte en forfærdelig kamp. Måske endda en af de værste vi har set i denne sæson, hvilket altså ikke siger så lidt. Han lagde ud med at de to første forseelser til advarsler, som var ganske tydelige, var gratis. Så vendte han på en tallerken og uddelte advarsler på må og få. Samtidig overså han i løbet af kampen et hav af forseelser. Han havde ingen fokus på tidsudtræk og jeg har aldrig set så mange hovedskader før i en kamp, men det reagerede han heller ikke på. Det var ellers særdeles tydeligt ved mange af situationerne, særligt den hvor en Midtjylland spiller tager sig til hovedet for at få spillet stoppet og efterfølgende skal have behandling til knæet. Samtidig endte han i den situation med at give bolden til Midtjylland (som i bedste Midtjyllandstil forsøgte at score på den efterfølgende bold). Samtidig så kæmpede linjedommerne med offsidereglen, så det var dårligt over hele linjen. Til sidst lukkede og slukkede Kristoffersen da også med en forkert udvisning. Det eneste der kan forsvares er det oversete straffespark, der er vældig svært at så på andet end en langsom gengivelse.

    Midtjylland kom ikke til Parken for at spille fodbold og det slap de fint afsted med. Vi fik aldrig at se hvad de ville gøre, hvis de på et tidspunkt skulle til at jagte, eksempelvis i tilfælde af uafgjort, da vi forærede dem to scoringer. To scoringer på et tidspunkt, hvor de ikke selv kunne skabe en eneste chance. I stedet kunne de pakke sig, trække tiden, filme skader og generelt gøre alt for at ødelægge tempoet og kampen – og det fik de igen fuld valuta for. Antallet af gange Midtjylland filmede sig til hovedskader var absurd og Kristoffersen faldt i hver gang.

    Det var nok mesterskabet der røg i denne omgang. Pisset væk af Grabara og Vavro, som har givet Midtjylland det perfekte udgangspunkt i en kamp, hvor de ellers havde svære betingelser. Vi formåede aldrig at ryste fejlene af os og ingen af de indskiftede spillere formåede at gøre en forskel på spillet – og til sidst var det ren panik. Det var nok en fejl at få Falk på banen, da han ikke ligefrem var typen vi manglede på midten, ligesom det ødelagde formationen, men det var måske også for at få noget mere ro på holdet - han løftede dog ikke niveauet uanset hvad. Men fysikken var måske heller ikke til en hel halvleg hos de øvrige på bænken.

    Førstepladsen var kortlivet og nu risikerer vi (endnu engang) at kunne slutte på fjerdepladsen. Hvis FCN vinder deres næste opgør mod Midtjylland, kan de hente os i sidste spillerunde (eller før hvis vi kollapser mod AGF). En FCN sejr vil også give Brøndby førerpositionen til mesterskabet, så mon ikke dette motiverer FCN endnu mere. Hvis ikke Brøndby snubler med de to dårligste hold i slutspillet, så har de altså gode muligheder for at vinde mesterskabet, selvom Midtjylland aktuelt er på førstepladsen. Og ovenpå den klamme spillestil Midtjylland lagde for dagen i dag, så er det næsten at foretrække. Midtjylland kan selvfølgelig klare skærene selv, hvilket selvfølgelig bidrager til at holde FCN bag os. Det er selvfølgelig kun spekulationer og ude af vores hænder og uanset hvad, så ligger vi som Grabara og Vavro har redt op til.

  22. De følgende 6 brugere er enige:

  23. #45
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,596

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. F.C. Midtjylland (16/05-2024 kl. 20:00)

    Pinlige fejl af Grabara og Vavro. Vi har kæmpet os tilbage på 1 pladsen og så pisser vi den væk med to så store personlige fejl.. Utilgiveligt.

    Mindst ligeså pinligt er FCM’s konstante rullen rundt og tage sig til hovedet i stort set samtlige dueller. Det er godt nok usmageligt… For ikke at tale om den friløber de stjal til sidste i 1 halveg da bolden skulle sparkes ned til os efter (endnu) et spilstop… De et og bliver bare et helt igennem forfærdeligt hold som jeg efterhånden hader på niveau med Bøf.

Side 3 af 10 FørsteFørste 123456 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 4 users browsing this thread. (0 members and 4 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 84
    Sidste Meddelelse: 05.04.24, 20:53
  2. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 11.03.24, 21:15
  3. Svar: 71
    Sidste Meddelelse: 04.03.24, 11:54
  4. Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 27.02.24, 16:25
  5. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 20.02.24, 22:46

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •