Anders, anyholm, Bill Ward, bmw 25, david.kjaer, Devil, donl, Fede, Guldhjalte, HansHansen, Hellerup, Maske, Parappa, rsj, Slau, Slush, Smackdaddy, SoccerFessor, thomasroy, UnaX
Og det bringer os så til næste problem. Der er stadig ikke fundet en med stor fodboldviden til at erstatte William Kvist, så vidt jeg ved? Så hvem er det lige, der skal fortælle, at PC ikke er opgaven voksen? Han skal nok tilfredsstille nogle regnearkstyper, for han har jo leveret 2x Champions League og nogle store salg som har givet millionudbytte..
True især når man tænker på hvordan JT røg for langt mindre og JT vandt DM og fik os i CL.
Vi er jo igen ude i den samme problematik. Nees har ikke formået at udvikle FCK til et nyt niveau. Det var vel derfor JT røg i svinget og tidligere Ståle.
Jeg tror bare Kærligheden til Nees er stærkere internt i klubben til at han ryger kontra JT, men ja bliver spændende at se hvad der sker.
Ja det er vel et spørgsmål om, hvorvidt man tror på hans evner som træner eller ej. Neestrup er stadig ung og laver selvfølgelig fejl, præcis som alle andre yngre trænere har gjort. Forhåbentlig lærer han af det og kan få skik på det hele igen. Jeg tænker, at det vil være en kæmpe fejl at fyre ham, men hvis man ikke tror på, at han kan vende tingene igen, så er der jo ingen vej uden om.
Mon ikke at han også er træner, når næste sæson starter igen. Men hvis han får en meget dårlig start resultat- og spillemæssigt, så skal han nok ikke vide sig for sikker.
At fyre bare for at fyre (pga af et eller andet antal nederlag) virker dog ikke smart. Så skulle man jo have gjort det undervejs for at få en effekt af fyringen.
Næppe, i dag steg aktiekursen på vestegnen med 36 pct pga rundens (endda før AGF VS FCK) resultater. Mon ikke en fck investor gerne ville have tjent yderligere 100-300 mio i en ny europa kampagne, det vil aktiekursen selvfølgelig afspejle og hvem ved om netop dette scenarie kan få interesserede købere på banen.
Det er svært at vide, hvor man skal starte. Totalt fejlslagen taktik og ikke mindst startellever. Jeg ved ikke hvad idéen er med at hive Ankersen ned som midterforsvarer og når det samtidig var så passivt i så mange situationer, er det svært at se fordelen. Samtidig var backerne var fuldstændig overmatchet og Meling, der ellers havde været meget overbevisende defensivt før han blev skadet, kunne slet ikke følge med. Falk på midtbanen var også en fiasko, da han vel ikke leverede noget som helst og både han og Mattsson endte med at blive de små i mange situationer. Det er svært at klandre Oskarsson når han scorer to mål, men det er ved at blive en dårlig joke, at alle friløbere bliver formøblet. Samtidig kunne Elyounoussi kun sparke lige på målmanden og så beviste han også, hvorfor han ikke er i nærheden af at starte på venstrekanten, som han ellers selv har udtalt at han foretrækker. Udskiftningerne ændrede ikke for alvor på kampbilledet, men jeg må også erkende, at jeg havde opgivet da jeg så, at man tog Achouri ud. Måske Clem fik stabiliseret lidt på midtbanen, men der var det nu også ligemeget.
Kampens dommer lagde umiddelbart et højt forsætlighedsniveau for dagen, men havde svært ved at holde det. Især skubbesituationer var tilfældige, hvor små skub kunne udløse frisåark i nogle situationer, mens man kunne give den gas i andre. Overser også et ellers tydeligt benspænd på Mattsson ved AGFs tredje scoring, som VAR ikke mente var nok til et frispark. Samme type forseelse kunne dog godt give frispark i andre situationer. Ellers forløb det uden de store kontroverser.
Det er svært at sige præcis hvad der gik galt, når det lignede at alt gik galt. AGF høstede sin første sejr i slutspillet, selvom de intet havde at spille for og vi kunne som minimum have sikret os tredjepladsen. Vi er jo tilbage til, at vi igen er blevet et hold uden bundniveau. I efteråret kunne man bortforklare udsving med, at fokus var på Champions League og i starten af foråret, at spillerne måske var mætte, men hvad forklaringen kan være nu er mere svær at gennemskue. En ting er, at det taktiske oplæg er dårligt og at startopstillingen var lidt besynderlig, men der er mange individuelle præstationer der var forrykte og vi ender med at bliver overmatchet af slutspillets dårligste hold. Det første mål er selvfølgelig lidt af et freak-mål, men samtidig vidnede det jo om at midterforsvareret ikke var vågne (og så var det heller ikke en god situation med Ankersen og Jelert på den bagerste stolpe), men de to øvrige scoringer er gennemyret af passivitet. Det er fint sparket ind, men der bliver jo også næsten åbnet en korridor til sparket i begge omgange.
Det er svært at kræve den store oprydning i truppen, når topniveauet jo har været rigtig godt, men det er godt nok et skræmmende bundniveau. Et bundniveau så lavt, at vi har været nødt til, at skifte taktik til allersidst, hvor selv mægtige AGF kræver tre midterforsvarere og så kan man stadig ikke lukke af. Samtidig står vi også med en trup, der er ganske skævt sammensat, hvor rotationer er meget hyppige, formentligt fordi vi gerne vil tage højde for den enkelte modstanders styrker. Udover dem der ikke længere kan spille fodbold, så har vi en venstreback, der angiveligt var købt som en stjernespiller, som ikke kan komme på holdet fordi han er for dårlig defensivt. En kasseret højreback som vores faste højreback (hvis form har taget et stort dyk i øvrigt) ikke er bedre end. Et par kantspillere der ikke kan spille på kanten. En milliard ottere der på skift kæmper om at falde mest i niveau. Og så er der ikke sagt så meget om angriberpositionen, hvor Oskarsson nu lader til at være det eneste valg. Vi har ingen højrekant da han blev skadet, men før det ville vi ikke rigtigt bruge ham alligevel. Der er sikkert nuancer jeg har overset, men det er svært at holde overblikket. Det begynder næsten at minde lidt om det puslespil som Thorup til tider skulle lave for at få startopstillingen til at gå op.
Vi er nu definitivt ude af guldkampen selvom vi for blot ni dage siden var på førstepladsen og kunne afgøre det hele selv - eller det kunne vi så ikke. Voldsomt fald i niveau de sidste to kampe og skræmmende taktisk niveau også, men vi har set den slags panik før i løbet af sæsonen. Det plejede dog at være i forsvaret hvor panikken hurtigt kunne brede sig. Nu har den så forplantet sig.
Lange ud ligefrem? Mindes dig ikke så sart.
PC har over den bredde kam, ikke just imponeret. Men Neestrup har haft rigeligt at arbejde med, i forhold til at hive markant bedre resultater hjem, og det er i den sammenhæng (som jeg nævnte i indlægget), det er for nemt at lægge den over på PC.
Der er blevet købt ind som Nees gerne vil spille - kombinationsspil omkring feltet. Det kunne vi ikke få til at fungere, og måtte skifte hest undervejs. Men jeg vil formode at Nees mere end blåstemplede Matsson og McKenna, og på den måde fik hvad han ville have i vinterens vindue. Sommerens bestod af Moi, Achouri og en permanent aftale med Jordan (som dog har været ret sløj).
Det er da umiddelbart fine midler. Derfor synes klart han bærer et kæmpe ansvar for vores nuværende situation. Vi kan passende citere Neestrup selv fra idag:
“Der er ikke nogen i FC København - slet ikke cheftræneren - der kan frasige sig et ansvar med det spillermateriale, der har været til rådighed.”
Skal han ud? Nej. CL skaffer ham en talisman. Han skal have chancen for at rette op på tingene.
PC kan jeg ikke forestille mig de kan overskue at hælde ud.
Så vi må sluge denne nedtur, og give dem begge en chance til.
Zan
Sidst redigeret af zan : 21.05.24 kl. 22:15
Jeg tror også det bliver konklusionen i sidste ende. Men det er klart. Der skal godt nok ikke gå meget galt i starten af næste sæson. Den Godwill Nees har opbygget er væk nu. Så hvis han får en ligeså dårlig start som JT fik på sæsonen, så er jeg ret sikker på han ryger inden vinterpausen. Men der skal ske noget på Assistent fronten alle nu. Hjalte og ham kumpanen fra Viborg skal ud. Der skal noget ny inspiration ind til Nees.
PC sidder desværre nok tungt på posten.
Bare elendigt slutspil, helt generelt. Da vi så endelig får snublet os i en førerposition, så finder vi samtlige bananskræller og falder over hinanden.
Jeg er ikke fan af Neestrup og synes vi har bevæget os sidelæns siden Thorup under ham. Læg dertil at han kommunikativt er helt væk i modgang så hælder jeg til at det nok ikke bør fortsætte, specielt hvis vi misser 3. pladsen. Jeg er dog fan af hvad vi turde i CL, men det er lidt som at have fået et lækkert kirsebær på toppen af en stor lort.
En ting undrer mig dog og det handler nok om at jeg intet aner om at drive en fodboldklub, fra andet end Football Manager. Hvorfor freder stort set alle Neestrup men peger på PC som den ultimative skurk? Er det bare mig der er så naiv at tror at PC ikke bare køber spillere i øst og vest uden at det er koordineret med den af ham ansatte cheftræner der skal få det til at fungere?
Personligt hælder jeg til at de begge to er præcis lige gode om det makværk af en trup vi har.
Det handler jo om hvilken "liste" af spillere Neestrup får præsenteret af PC og Scouting afdelingen. Nees har ikke bare frit valg til at vælge hvem han vil have ude i den store verden.
Det er her PC og Scouting afdelingen spiller en kritisk rolle sådan som jeg ser det. Det handler om netværk på den store scene og evnerne til at spotte de helt korrekte spillere. Det er her PC falder til kort efter min mening.
Synes godt nok, det er svært at placere aben så definitivt. Havde vi vundet som fortjent i Parken mod FCM, ville vi formentlig være blevet mestre. Så tæt var vi reelt på, selv om tanken virker så uendelig langt væk lige nu.
I så fald havde fortællingen været klar: Super CL-sæson og godkendt superligakampagne, selv om skabet for tredje år i træk var med lodder og trisser, og vi helt sikkert kunne diskutere behovet for pragmatiske kampe og det jævnt dårlige spil i superligaen. Men! Det havde i så fald virket som rettidig omhu at benytte sommerpausen til den grundige oprydning i spillertruppen, vi alle ved kommer (eftersom en del af oprydningen allerede er i gang).
Nu er virkeligheden derimod en helt anden, og konsekvenserne langt større (og potentielt enormt store, hvis Europa glipper, hvilket er en meget reel mulighed).
Nu begynder vi fans og til dels medier at spekulere i, hvor lang Neestrups tråd mon er, og presset er langt større på træner, på trup og på PC for hurtigst muligt at markere sig som klar mesterskabsfavorit. Med formentlig mindst tre nye navne bagerst (afløser for Grabara, PA og McKenna - og Jelert kan også være på vej videre, ligesom Vavro vel ikke ligefrem er sikker) er det i sig selv en opgave at komme flyvende fra start. Samtidig trænger hierarkiet i den grad til at blive banket på plads, ligesom vi er NØDT til at finde en god angriber, så vi ikke sætter al vores lid igen til et ungt supertalent (er stor fan af Orri trods afbrændere - han er sammen med Achouri og Diks for mig det mest positive ved denne sæson spillermæssigt).
I det hele taget er den stærke fortælling blevet godt mudret. Vores formation og spilkoncept er ikke ligefrem skåret i sten. Og vi har været så pivelendige i de indbyrdes kampe i top 4, at vi i den grad har noget at bevise os selv og omverdenen om, inden vi reelt ikke bare kan sige, at vi er mesterskabsfavorit - men også ligne en i den kommende sæson. Endelig er fortællingen om de mange unge, dygtige spillere også lidt mudret. Roony forsvandt pludselig ud i periferien af holdet, Jelerts pil peger ikke ligefrem opad for tiden, og The Højbjergs er blevet meget godt gemt væk. Tilbage er der Orri, som bestemt har grebet chancen spillemæssigt, men som endnu brænder for meget til at ligne et soleklart førstevalg uden modkandidat (hvis Corner som forventet ikke pludselig er tilbage i storform), mens fortællingen om Clem langt hen af vejen mere handler om Falks forsømte forår end Clems forløste ditto.
Men hvem har så aben? Neestrup for ikke at udnytte truppotentialet godt nok og hvad der i al fald i bagklogskabens ulideligt klare lys har lignet nogle taktiske brølere undervejs? Måske! Fri går han i al fald ikke. Og vi kan ikke ligefrem prale af at have flyttet os særligt positivt i forhold til det spillemæssige i ligaen.
Vi kan dog ikke klantre ham for, at holdet ikke kreerer chancer. Vi har bare været beriget med et hold, der både har givet for meget væk undervejs i sæsonen, begået masser af personlige fejl OG har haft mere end svært med effektiviteten - særligt på det seneste.
PC? Vi ved reelt ikke, hvor meget Neestrup har fået af det, han har peget på. Men PC's hånd har i de seneste vinduer virket mere sikker og mindre chancebetonet - i al fald i forhold til de, vi har hentet. At tage hul på en forårssæson uden en ekstra 9'er var dog i bedste fald gambling, ligesom en Delaney-type godt nok havde pyntet gevaldigt. Og så har han endnu sin første ukendte og uslebne diamanter til gode - ligesom det kunne være dejligt med en del flrere fra den berygtede øverste hylde. PC har holdt godt på pengene i en tid, hvor vores konkurrenter tydeligvis har oprustet. Om det var, hvad hans mandat strakte sig til, er svært at vide.
Truppen? Det er godt nok ikke mange spillere, der for alvor er steppet op - heller ikke i hierakiet. Anførerbindet har vel sjældent betydet mindre, end det gør nu. Og den må både den sportslige ledelse og en trup med trods alt en del stærke navne tage på sig. Samtidig er det dårlig timing med så mange graverende personlige fejl + dårlig udnyttelsesprocent.
Mentaltræner. Vi har fået en enkelt af slagsen. Men er det nok? Gad godt hente lidt af Leverkusens trylledrik. For at tabe (mindst) ni kampe på en sæson for andet år i træk er mildest talt bekymrende. Og i dag fes kampgejsten godt nok ud undervejs, trods vi kæmpede for både Europa og mindst(!) bronze.
Bestyrelsen? Det er grotesk, at man ikke har kunnet finde en afløser til Kvist endnu, og at en bestyrelse kører en fodboldforretning uden en stærk fodboldfaglig ballast dér, hvor de helt store beslutninger bliver truffet. Hvis kampene virkelig vindes i bestyrelseslokalet, er der i al fald god grund til hård kritik her.
Svaret er ikke enkelt. Men fuck, hvor er det irriterende, at vi skal finde svaret i det her morads.
Vi ved selvfølgelig ikke hvordan det i praksis helt præcist fungerer, men det er vel sportsdirektørens lod at blive holdt ansvarlig for transfers. Samtidig så har han vel selv defineret vores transferstrategi, som man ikke ligefrem kan hylde som en succes. Der er samtidig blevet gamblet på nogle væsentlige positioner, hvor det ikke ligner, at man har taget skadessituationen alvorligt eller reageret på den.
Indbyrdes Top fire stilling i suppen:
Brøndby 20 point
FCM 17 point
FCN 15 point
FCK 12 point.
Fck og fcn har stadig 3 point at slås om.
Der er næppe nogen, der fyrer bare for at fyre. Det bedste tidspunkt at lade en ny træner overtage på må alt andet lige være i en vinter- eller sommerpause, så vedkommende får muligheden for at give input til køb og salg fra dag et og præge truppen fra start.
Jeg er ikke fortaler for at erstatte Neestrup, men jeg kan alligevel godt forstå, hvis tilliden til hans og resten af trænerteamets evner til at vende den negative udvikling og skabe acceptable resultater i den hjemlige liga i den kommende sæson er væk, så man føler sig nødsaget til at finde en anden. "Effekten" af fyringen vil derfor forhåbentlig være, at man finder en mere kompetent mand til posten. Spørgsmålet er, om en sådan kan findes, og der er jeg selv så tilpas meget i tvivl, at jeg hellere ser, at Neestrup får en ny chance - men udskiftninger i assistentgruppen tror jeg er påkrævede. Udefra vurderet mangler der erfarent modspil og ikke bare jasigere.
There are currently 5 users browsing this thread. (0 members and 5 guests)