Hmmm, det synes jeg lyder lidt uambitiøst. Havde håbet på noget nyt blod til positionen, med et netværk og noget erfaring med rollen som sportsdirektør. Én der måske også kunne udfordre status quo lidt, fordi vi har ikke rigtig haft den store success med at finde de rigtige erstatninger på de rigtige tidspunkter. Det virker mere som én, der bare skal ind og fortsætte samme spor, er nemmere at kontrollerer og ikke rigtig kan bringe os meget videre. Forhåbentlig tager jeg fejl.
Jeg er omvendt positiv over det. Vi er i starten af eksekveringen på den strategi, der blev fremlagt for et års tid siden, hvorfor vi netop har behov for kontiniutet, hvis vi ellers tror på den strategi. Jeg synes, den har bevist sig. En person, der kom ude fra og ville ruske op i tingene på ny, det tror jeg ikke på. Sune Smith-Nielsen kender FCK, virker ekstremt dygtig på netop strategi og den langsigtede udvikling. Det gør det kun mere spændende, at blandt andre Kvart i Bold nævner, at man kigger på at skabe et udvidet team omkring Sune Smith-Nielsen med assisterende sportsdirektør/teknisk direktør/anden titel. Det virker også som et skridt i en moderne retning.
Jeg deler derimod den generelle bekymring omkring den eftersigende manglende lyst til at hæve det sportslige setup. Den indstilling kombineret med et FCM, der kommer buldrende med super moderne træningsanlæg og en investeringsklar milliardærejer, den bryder jeg mig ikke om. Jeg tror maksimalt, at vi er 2 vinduer fra, at FCM og FCK er fuldstændig ligestillet på sportsligt budget, hvis ikke vi skruer op.
For mig handler det ikke så meget om Sunes kompentencer, men mere signalværdien. Vi har haft alle muligheder for at melde ud tidligt, at Sune skulle overtage. Men det har vi ikke gjort, fordi han tydeligvis ikke har været vores 1. prioritet. Vi har ikke fået det vi er gået efter, og så er valget faldet på Sune her på falderebet til transfervinduets åbning. Endnu en pinlig omgang af vores dybt håbløse og inkompentente ledelse (eller mangel på samme). Glæder mig til pressemeddelelsen, hvor man får fortalt, at Sune hele tiden har været 1. prioriteten, og at man samtidig forfremmer en af de unge “talenter” på akademiet til stillingen som udviklingschef. Så sparede Skjærbæk igen en skilling eller to.
Jeg ser det ikke helt som dig, selvom vi er enige langt hen af vejen omkring bestyrelsen. Når man skal besætte en så stor og vigtig stilling, SKAL man altid have flere kandidater. Sune har helt sikkert været en af dem hele tiden, men hvis man ikke samtidigt sonderede markedet, så ville det være dårligt arbejde. Konklusionen på den sondering sagtens have været, at Sune er den bedste kandidat, og ikke blot nødløsningen, fordi andet er glippet.
Selvom man fra dag 1 har udset sig Sune som mulig sportsdirektør, er der jo stadig stillinger at besætte som måske har krævet grundig sondering af markedet? Både på talentfabrikken og - hvis rygterne taler sandt - i de understøttende stillinger omkring sportsdirektøren. Der store og flotte arbejde med ungdomsholdene som Sune har stået i spidsen for, må i hvert fald ikke blive svækket!
Det er helt korrekt, og ender det med et setup, hvor Sune indsættes som fodbolddirektør, og der under ham indsættes en eller flere udefra (vi skal gerne have mindst to, da Sunes stilling på akademiet også skal besættes), som har det nødvendige internationale netværk (hvilket jeg tvivler på Sune har), så vil jeg sagtens kunne se ideen. Men det stiller jeg mig så også stærkt tvivlende overfor. Vi må vente og se til nyheden lander officielt, men jeg synes det lugter af endnu en uambitiøs spareøvelse, som pakkes ind i floskler om “FCK-DNA” og “flot arbejde på akademiet”.
Ja så landede nyheden på vores hjemmeside. Ganske som ventet. En masse om hvor stolte vi er over at kunne rekruttere internt, og ikke ét eneste ord omkring den stilling Sune forlader eller eventuelle ændringer i strukturen omkring det sportslige ledelses-setup. Man bliver sgu så træt. Vi skal i hvert fald nok ikke forvente at der pludselig dukker ukendte kaniner op sf hatten. Det bliver formentlig skandinaviske spillere, som enhver bruger på Sidelinien kunne have peget på, der også fremadrettet hentes ind. Det er den sikre vej, men ikke noget der rykker os en dyt.
Edit for at kommer jer i forkøbet: Ja, så undgår vi en ny Karamoko, Babacar, Mukairu etc.
Du kan også vælge at se det fra en anden vinkel: nu er det officielt med Sune - og han kan så selv sidde med i den gruppe der skal finde hans afløser i talentafdelingen. Jeg kan ikke forestille mig, at han vil kompromittere det arbejde, han selv har stået i spidsen for, eller forringe det produkt, han som sportsdirektør er og bliver strategisk afhængig af.
Der er al mulig grund til at kigge kritisk på mange af de ledelsmæssige beslutning der bliver truffet af klubbens “usportslige” ledelse, og lad nu se hvordan det sportslige setup ser ud om et par måneder. Men ansættelsen af Sune har jeg sgu en ret god fornemmelse med.
Når det nu bliver en Dansker, så er jeg glad for det blev Sune og en intern i klubben som kender klubben helt nede fra.
Som andre også har nævnt, så er min bekymring dog kendskabet til det internationale marked og finde de spillere som ikke er slået igennem endnu. Her ville en international sportsdirektør med kontakter nok være at fortrække.
Men ja mon ikke Skjærbæk er tilfreds. Så får han en han kan kontrollerer, uden alt for meget besvær.
https://www.fotbollskanalen.se/blogg...jer-cornelius/
FCK skulle eftersigende være på udkig efter Malmøs canadiske midterforsvarer Derek Cornelius.
Edit: https://youtu.be/cleSc4jPRRw?si=jf8HNZyfCN5nR9eA Lidt YouTube-snask.
Han er i øvrigt også rygtet til Ajax og Feyenoord.
Ambæk, Bill Ward, crekke, FCK4LIF3, FCKrogh, filibuster, Frost, Jt80, KK, Outpatient
Jeg er helt enig. Selvfølgelig skal Sune helst være typen, der ikke giver op, når ledelsen er afvisende overfor investeringer i trup, faciliteter osv, så lad os håbe han er det. Derudover så virker nøglen til øgede budgetter at være, at man skal kunne overbevise Skjærbæk og co om at det økonomisk vil give et afkast. Her virker Sune trods alt som en person, der måske nok vil have nemmere ved at sweet-talke rigmændene frem for PC. Og her tænker jeg både på personlighed, men vel også lidt på resultater, hvor han kan fremvise en ungdomsafdeling som man for år tilbage begyndte at investere i og som nu har givet et par store afkast i salg.
Derudover så snakker Sune i sit interview utroligt meget om ledelse, strategi, planlægning osv, så på det plan tror jeg, at vi nu er styrket i forhold til PC. Jeg tror vi vil se en endnu større sammenhængskraft mellem senior og ungdom, mellem klub og fans, mellem herrer og kvinder og generelt omkring "Vi er København" strategien. Så på de overordnede linjer tror jeg, at vi er styrket nu.
Rent sportsligt kan jeg godt være en smule i tvivl om, hvor vi står med Sune. Jeg er reelt i tvivl om, hvor stærk han er i at vurdere spilleres niveau, analysere mangler på holdet, analysere spillestil osv. Så jeg vil umiddelbart tro, at vi kommer til at se Neestrup, scoutingafdeling mfl få en større medindflydelse end tidligere.
Mht netop dette vindue så tror jeg ikke, at vi vil se store forskelle fra de forrige vinduer. Mon ikke de fleste planer for indkøb og salg er lavet og sker der noget overraskende eller problematisk, så kan man stadig tage PC med på råd.
Velkommen til Sune. Jeg håber, at det bliver en stor succes.
En anden ting vedr Sune, så har han været en af de største fortalere for, at træningsanlægget skal ligge på Frederiksberg. Så os der drømmer om et stort, tidsvarende anlæg uden for byen, kan nok endegyldigt skyde en hvid pil efter den drøm nu. Der går maks. er halvt år, før han præsenterer en “storstilet” plan om opgradering af 10’eren (vi har købt nabo-bygningen). Suk.
Men omvendt har Sune jo i årevis arbejdet med rekruttering af ungdomsspillere – nationalt såvel som internationalt – i FCK Talent. Jeg siger ikke, at det én-til-én kan overføres til seniorniveau, for det ved jeg ikke, men vi kan dog konstatere, at han uden tvivl har stor erfaring med både at opbygge et rekrutteringsnetværk, definere spillestil for ungdomsholdene, ansætte trænere og scouts, forhandle kontrakter med spillere og agenter osv.