Danmarks 17. plads efter 22/23 sæsonen betyder, at 4 danske hold deltager i de europæiske turneringer i 24/25 sæsonen:
- Mesterholdet i CL-Q2
- Pokalvinderen (Silkeborg IF) i EL-Q2*
- Sølvvinderen og play-off vinderen i ECL-Q2
*) Da EL-vinderen er kvalificeret til CL-LP i forvejen, rykkes den danske pokalvinder op fra Q1 til Q2 grundet rebalancing.
De nye strukturer i UEFAs tre klubturneringer betyder, at vi i stedet for gruppespil skal benytte os af begrebet "ligafase".
Med udgangspunkt i den aktuelle stilling (gys!) ser Danmark ud til at få tre hold med i ECL-ligafasen, nemlig de tre hold på de tre øverste pladser af tabellen. Mens FCK og FCM er i øverste seedningslag, med FCK som nr. 1 og FCM som nr. 6, vil BIF være at finde i 6. seedningslag som turneringens 5. dårligste hold.
I og med strukturen er ændret fra gruppespil til liga, betyder det også at tildelingen af bonuspoint ændres ud fra placering i de respektive turneringer.
I Champions League er alle hold garanteret 6,000 bonuspoint, som de 12 dårligste hold (nr. 25-36) modtager. Dernæst stiger antallet af bonuspoint med 0,250 for hver placering, man kravler opad i tabellen, så nr. 24 modtager 6,250 bonuspoint, mens nr. 1 modtager 12,000 point. Dernæst modtager holdene 1,500 bonuspoint for hver runde, man avancerer til i turneringen.
I Europa League får de 12 dårligste hold ingen bonuspoint, mens antallet af bonuspoint til hold 1-24 fordeles ud fra samme skala som CL, med 0,250 til nr. 24, og 6,000 point til nr. 1. Dernæst modtager holdene 1,000 bonuspoint for hver runde, man avancerer til i turneringen.
I Conference League halveres skalaen, men derudover fordeles den på samme måde som i Europa League. Altså intet til nr. 25-36, 0,125 point til nr. 24, og 4,000 point til nr. 1. Dernæst modtager holdene 0,500 bonuspoint for hver runde, man avancerer til i turneringen.
Point for sejre og uafgjorte i kvalifikationen og hovedturneringerne fortsætter som hidtil.
For FCKs vedkommende glider hele 14,000 koefficientpoint ud af regnestykket, efter at 19/20 sæsonen med EL-kvartfinalen udgår. Løverne skal derfor indhente, hvad der tilsvarer min. 7 sejre i ligafase for at udligne dette, såfremt de i det hele taget kvalificerer sig til Europa.