Havde personligt glædet mig meget til at se Zuma i hopla igen! I kampen mod Midtjylland var han intet mindre end fantastisk. Han var banens klart bedste og spillede klasser bedre en både Alvaro og Zidan! Desværre måtte han jo så udgå i slutningen af 1. halvleg! Nu er den selvsamme skade f¤#@me brudt op igen og han bliver hverken klar til træningskampene mod Tottenham og HSV eller sæsonpremieren mod Silkeborg.
Holdet er markant svækket uden Zuma. Vi kan måske vinde over holdene i Suppen uden ham, men skal vi ud og spille om CL-deltagelse og forhåbentlig derefter CL har vi brug for en spiller, som kan noget på egen hånd. I sådanne kampe kan FCK ikke undvære en spiller som Zuma.
Håber han kommer sin skade kvit hurtigt, fordi jeg tror vores sydafrikanske guldfugl går en meget stor sæson i møde.
Ifølge BT's karakterer var Zuma den bedste spiller i sæsonen 2003/2004. Jeg er helt enig. Folk på sidelinien undervurderer ofte Zuma's betydning for holdet. Selvom han scorer for få mål, skaber han utrolig meget plads til sine medspillere og er ofte indirekte skyld i mål. Et godt eksempel på dette må være Hjaltes guldmål mod BIF. Læg mærke til hvor mange mand Zuma samler omkring sig inden han afleverer bolden til Tobiasen. Han har et virkelig godt blik for spillet.
VFM bliver helt fortjent hyldet af os fans, men lad os nu ikke glemme vores anden stjerneangriber. Mit bud på den kommende sæson er at Zuma scorer mellem 10-12 kasser. Jeg tror ham og VFM har fået en bedre indbyrdes forståelse og dermed formår at skabe plads til hinanden.
Er I enige eller ej?