F.C. København bliver i sommeren 2022 30 år, hvilket betyder at vi ikke blot er en døgnflue.
Desværre kan man godt se, at vores logo er fra en tid med clip art og paint shop pro.
Er det på tide at revurdere logoet?
Ja det er på tide!
Nej det er blasfemi!
Jeg er ligeglad...
F.C. København bliver i sommeren 2022 30 år, hvilket betyder at vi ikke blot er en døgnflue.
Desværre kan man godt se, at vores logo er fra en tid med clip art og paint shop pro.
Er det på tide at revurdere logoet?
Jeg håbede allerede på det ved 20-året ;-)
Det er jo muligt, at noget på én gang er symbol for noget, man er engageret i og holder af – og samtidig ikke er vellykket design. (Bare spørg Steely Dan)
Og det er det sgu ikke. Lad os ikke glemme, at det blev bikset sammen af den daværende KB-formand på en skitse, og derefter som vennetjeneste lavet færdig af en rentegner, der også var træner i klubben. Altså, det er jo ikke Moses' stentavler, og det er også ret tydeligt at se.
Juventus' deciderede rebranding hives tit frem som argument mod en respektfuld genoptegning af et logo, men det er i høj grad en stråmand. Der er mange andre muligheder end at lade os ende med et stort, blåt K, og der er godt nok også mange dygtigere kreative mennesker med hjerte for denne klub end dem, der lå bag dette logos oprindelige discountløsning.
Det er i hvert fald noget, de fleste klubber - store som små - har ændret (mange gange) gennem årene. Nogle med mere held end andre.
Man kan få syn for sagen her
Det skulle være mærkeligt, hvis logoet skulle være helligt for en klub som København. Ikke mindst med tanke på hvordan det nuværende ser ud ;-)
Uanset hvad du mener om måden logoet kom til verdenen på, så ændrer det ikke på at det både er klubbens identitet og at det som logo ticker alle de bokse for hvad man skal bruge i et logo. Jeg ved ikke hvad det er du fisker efter, men hvis du kunne være mere end bare almindeligt småsur, så ville det nok være nemmere for andre at forholde sig til...
Min egen holdning er, at jeg godt synes, det kunne få en opdatering, men jeg synes ikke, det skal være for enhver pris, eller være udført som det post-modernistiske "smart-i-en-fart" makværk, som logoerne hos Juventus eller FCN har været udsat for.
Drømmescenariet ville være, hvis man kunne finde en måde at optegne det nuværende logo, som man ville forestille sig at Thorvald Bindesbøll ville have tegnet det. Og hvorfor lige ham? Fordi de mest prominente logoer, han gennem tiden har tegnet, er logoerne for Carlsberg, Kjøbenhavns Boldklub og Dansk Boldspil-Union. Tre historiske vartegn for byen København og for dansk fodbold. Derfor ville det holde fast i og ære både klubbens rødder (den ene moderklub), klubbens geografiske placering og FCKs oprindelige logo med løven.
Drømmescenariet ville være at vi var en af de klubber som holdt fast i 1 logo i hele klubbens levetid.
Deri er jeg så uenig, det være hvad det er. - Jeg ville kunne leve med det, du kalder "respekfuld gentegning", mens jeg ville gå fuldstændigt amokka, hvis vi ender i en Farum/Juve-løsning.
- Og så er jeg i øvrigt ligeglad med om Juve har rebrandet sig selv, eller blot skiftet logo. Hvis noget lignende er hvad vi er ude i, så ser jeg hellere at logoet bliver en afstøbning af Don Flemses Røv.
Men det er jo præcis hvad jeg siger – ikke en Juve-løsning. Jeg protesterer bare over, at det scenarie altid – også sidst emnet var oppe – dukker op som det alternativ, der skal overvejes. Nej tak.
Og at beholde samme logo gennem hele klubbens eksistens? Tjah, gerne, hvis det er i klasse med KB's. Meget nødig, når det er i klasse med Københavns.
Jeg synes da absolut, der er en force i at have været designet af KB's formand (der i øvrigt sidder endnu), men derfor behøver man jo ikke samtidig synes, hans design er vellykket. Værst ved det er, at det virkelig ser ud til at skulle gå stærkt og laves på et minimalt budget.
Anyhoo. Personligt ville jeg ikke gå ind for nogen nyskabelse, der var mere gennemgribende end den gradvise forandring, der som et rent eksempel er sket her.
Men jeg ville godt nok kalde det en forbedring, og en respektfuld forbedring.
Jeg synes bestemt ikke, at man skal ændre på de grundlæggende ting i vores logo, men det ville da helt klart klæde os, med en mindre opdatering.
Trådvisningen indikerer lidt hvilken struktur tråden har...
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)