Det argument forstår jeg slet ikke. Jeg tvivler stærkt på, at vi kan hente en formstærk angriber, der vil hertil i blot seks måneder. Hvorfor i alverden skulle en formstærk angriber dog gøre det, når vedkommende jo netop er formstærk i sin nuværende klub? Og hvilken klub ville nogensinde acceptere at udleje deres formstærke angriber ud i seks måneder?
Bendtner havde i øvrigt et fint indhop med flere vellykkede aktioner og sat på spidsen udrettede Bendtner vel det samme på 20 minutter som Pieros og Santos tilsammen gjorde i den tid de var på banen. Hvis Bendtners niveau ikke er godt nok til norsk fodbold, hvad er Pieros’ og Santos’ så?
Det ville i hvert fald være at foretrække, men når hold fra de store ligaer banker på døren og beløbene bliver høje, så kan vi næppe sige nej. Derudover har vi jo også en solid grundstamme, hvis ikke det havde været for skaderne og de er trods alt svære at forudse. Uden skader havde vi kun skulle spille med en ny målmand, højre back og højre kant. Med til den historie hører også, at Varela blev købt allerede i vinters (så teknisk set ikke helt ny) og Stephan blev skadet i slutningen af sidste sæson (så uden skader er det kun en ny højre kant). Det vil jeg mene at vi skal kunne håndtere og når vi så samtidig har fået over 200 millioner for de solgte spillere, vil jeg nu sige at der er prioriteret ganske fint.