Pieros er bestemt ikke min kop te rent spillemæssigt, men at der kan koges så meget suppe på hans reaktion i søndags forstår jeg ikke helt, jeg kan i hvert fald sagtens sætte mig ind i hvordan han har følt det.. Han knokler trods alt røven uden af bukserne i samtlige af de minutter han får, og når kan så tilkæmper sig et straffe i overtiden ved stillingen 5-1, er der ingen af hans holdkammerater der under ham den succesoplevelse det vil være for ham selv at eksekvere straffesparket.. Beslutningen om at lade Skov sparke synes jeg er rigtig nok, særligt fordi målscoreren i sidste ende nemt kan ende med at blive afgørende, men de tanker og det overblik står man nok ikke med i 90. tyvende minut når pulsen hamrer derudaf.. Pieros er en af truppens mest sympatiske spillere, og hans attitude kan man altså ikke sætte en finger på (men jeg synes stadig de spillemæssige egenskaber halter)...