Mette blomsterberg og James Price...
Én tradition, der gudskelov blev nakket i min familie for lang tid siden efter højlydte protester, men som svigerfamilien udøver religiøst, er den totalt håbløse med at samle nogenlunde samme flok, som man sagde farvel til langt efter midnat dagen før, for derefter kaste sig over endnu et æde- og drikkegilde til frokost kl. 12 juledag, forædt af and og konfekt og med tømmermænd.
Slipper heldigvis i år – men tanken om at deltage i den slags sender et jag gennem hele organismen fra hjerne til lukkemuskel.
Læg dertil den særligt hyggelige “Dansen om en gåtur”, som startes kl 11 med “skal vi gå en tur inden eller efter vi har spist”. Ingen svarer, arguementløse arguementer sendes rundt, mens ingen mad, øl eller kaffe serveres. Kl 14 når man så frem til, efter 3 times step uden om tæer, at nu er vejret måske ikke helt så dårligt, så lad os gå den tur. Efter en tur i mærkeligt langsomt men hurtigt tempo, hvor ingen taler om noget, kommer man hjem og frokosten kan nu sættes igang…
Gud nåde og trøste den der forslår, “skal vi ik bare tage en beslutning” for at stoppe dansen inden den kommer igang. Taler af erfaring.
Traditionen med at snyde så børn automatisk vinder en mandelgave kan ejg slet ikke klare. Det er et spil. Hvad er pointen med at spille hvis man allerede har bestemt hvem der vinder. Børn skal da også lære at de ikke kan vinde hver gang. I min familie blev den slags afskaffet da ejg var barn og nægtede at vinde med mindre det var gået fair til. Igår hold vi så for første gang jul med min mors bror og gudhjælpeme om der ikke var en snyde mandel til min kusines ellers i øvrigt søde søn.
Anton Bergs guldæske som værtindegave :-(
80% smager af lååårt
Sig dog fra - mand dig lidt op knægt!! :-)
Nu vi er ved den, så er der også nogen, der har en uskreven tåbelig regel om kun at købe børnevenlige ting til pakkelegen og samtidig med flid, fedt og snyd sørge for, at pakkerne stort set allesammen ender hos børnene. Som om poderne ikke allerede havde fået gaver nok. Bedsteforældre er særligt slemme der. Heldigvis findes der også nogle onde onde druncle-typer som undertegnede, der konsekvent udelukkende stjæler fra børn og i øvrigt medbringer genbrugspakker uden Disney-logo. I vores familie stoppede uskikken, da den mest forkælede pode nåede at åbne 3 pakker med dåsemakrel på samme aften. Siden da er tingene heldigvis blevet normaliseret, og børnene har vænnet sig til ikke at vinde hver gang.
Og nej - jeg hader ikke børn. :-)
Sidst redigeret af giggs : 26.12.23 kl. 12:53
Hjemmelavet konfekt - Ew!
Du ville heller ikke selv efterlade dit barn med min svigermor uden opsyn, det er 100% sikkert. Vi kan ikke fordrage hinanden…
Nu er det overstået og turen går hjemad. Højdepunktet var at jeg fik mandelgaven, en Lotto kupon. Og lige da jeg åbner den siger hun selvfølgelig “ja vi blev jo enige om igår da vi købte den af hvis der er en stor gevinst på så skal den deles med alle”
Har aldrig i mit liv håbet så meget på den store gevinst når jeg skal indløse den i morgen. Og de ser selvfølgelig ikke så meget som en krone skulle jeg gå hen vinde :)
Næppe og herfra krydses for at du vinder
Én juletradition jeg fandme er træt op til begge ører af, er den årlige hype af Die Hard.
Yeah, ganske underholdende firser-actionfilm, god skurk i form af en vildt camp Alan Rickman, og hvil i fred, Bruce Willis.
Men så er den fandme heller ikke bedre og slet ikke så god, at den skal fylde så meget i sendefladerne og andre steder år efter år. Og de catchphrases, der gentages i én uendelighed, er jo håbløse – "Welcome to the party, pal!" - "Now I have a machine gun. Ho ho ho." - "Yippie-ki-yay, motherfucker", sidstnævnte klemt kluntet ind i samtlige opfølgere. Hvis det var halvt så sjovt, som det bliver gjort til, ville det være dobbelt så sjovt, som det faktisk er.
Så lige filmen beskrevet med "Der er kun én rigtig julefilm!" Pur-lease.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)