Bashkim Kadrii er en absolut killer i mine øjne. Hvis chancen er der, så synes jeg der skal slås til. Kadrii er aggresiv og direkte i sit spil, hvilket hans målsnit også vidner om:
Kode:
Spiller Klub Mål Kampe Min Min/Mål
Kenan Hajdarevic SDR 1 4 36 36
Ousmane Sarr VFF 1 3 64 64
Bashkim Kadrii OB 5 12 561 112
Martin Braithwaite EFB 3 4 354 118
Ariel Nuñez BIF 6 12 716 119
Rafael Okotie SDR 11 15 1.330 121
Lukas Spalvis AaB 8 17 1.039 130
Ronnie Schwartz RFC 14 26 1.950 139
Simon Makienok BIF 12 24 1.764 147
Eyjolfur Hedinsson FCM 2 10 295 148
Thomas Dalgaard VFF 17 33 2.856 168
Igor Vetokele FCK 13 29 2.214 170
Nicolai Jørgensen FCK 7 16 1.218 174
Søren Larsen AGF 6 17 1.044 174
Morten 'Duncan' FCM 15 30 2.651 177
Tal fra superstats.dk
5 mål i 12 kampe, hvor han i snit har fået en enkelt halvleg. 112 minutter pr. mål er rigtig godt. Han har et godt spark, fighter og kan spille mange pladser. Han kan spille venstreback, venstrekant, højrekant, angriber. Jeg vil tro at man kan placere ham nærmest hvor man vil og han vil få noget godt ud af det.
Jeg ser Kadriis personlighed, som værende meget lig Toutouhs. Virkelig sulten og virkelig ærgærrig. Dette interview med Toutouh afspejler rigtig godt hvad jeg mener. Jeg har sjældent set en fodboldspiller brænde så meget for at komme tilbage og "ødelægge Superligaen". Det er sgu passion! Kadrii viser lidt af det samme, da han ikke bare glædede sig til sit comeback, men glædede sig helt vildt til sit comeback. Det er småting, men jeg synes man kan mærke at begge to brænder for det og er vanvittigt sultne. Jeg er klart for at hente Bashkim Kadrii til FC København. En sulten spiller, som kan spille flere pladser og tilmed er målfarlig.