Oprindeligt indsendt af
Kenney
Gentleman-aftalerne er opstået som led i, at vi gik over til at være en sælgende klub. Tidligere havde vi intet problem med, at lade vores gode spillere være her hele kontraktens længde. Sådan er det dog ikke længere.
Når vi skal hente nye (unge) spillere, så laver vi en ”karriereplan” og de bliver netop lokket hertil af løftet om, at de kan sælges til en stor liga, hvis de præsterer. Så kan man skrive en længere kontrakt med dem med et løfte om, at de kan sælges efter 2-3 år, hvis de gør det godt (eller åbenbart hurtigere hvis de brænder ligaen af). Det gør at vi kan få (flere) penge for spillerne. Et andet positivt aspekt er også, at vi ikke ”tvinger” spillerne til at være her. Juridisk kunne vi jo godt sige, at de skulle blive her i hele kontraktens længde, som de jo selv har skrevet under på, men hvem gider have en demotiveret spiller rendende, der hellere vil være et andet sted?
Barcelona kan slippe afsted med at holde på Messi, fordi de aldrig vil have problemer med at lokke spillere til klubben. Hvis vi får et dårligt ry på den front, så får vi sværere ved at lokke ombejlede spillere til, ligesom det bliver svært at binde dem i lange kontrakter. Hvis vi begynder ikke at honorere vores gentleman-aftaler, så falder hele konceptet til jorden, da de er bygget på tillid.
Gentleman-aftalerne har også ulemper – alt har fordele og ulemper. De gør jo, at en spiller, der ikke præsterer, har en lang kontrakt. Det har vi ikke helt lidt under, da vi alligevel har kunne skippe en del spillere afsted alligevel. Derudover er der jo også den ulempe, at spillere der gør det godt også forventer at blive solgt – og så kan vi ikke sige nej, da det ødelægger motivationen i endnu højere grad.
I Skovs tilfælde, så var der helt sikkert en klar aftale om, at sælge ham og ikke lade ham løbe kontrakten ud. Jeg tror ikke Hoffenheim gad vente på en spiller de betalte meget for, ligesom jeg ikke tror at bestyrelsen ville tillade at gå ned i pris. Uden en gentleman-aftale havde vi måske slet ikke kunne hente Skov og næppe på en 4½ år kontrakt – og han var uanset hvad blevet solgt, men måske ikke for så mange penge.
Vedrørende Delaney, så solgte vi ham jo rent faktisk, men det var med en klækkelig rabat (men han kunne højest sælges til 30 millioner - bestyrelsen var ikke gået med til, at sælge Skov med lignende rabat). Derudover var Delaney nok også meget villig til at blive et halvt år ekstra i klubben.
Skal man evaluere på vores gentleman-aftaler, så er det klart mit indtryk at de overordnet har været et succesfuldt tiltag.