Måske er jeg naiv, men burde vores næstbedste u-spillere ikke være gode nok til også at kunne klare sig fornuftigt i rækkerne trods rotation?
Jeg vidste godt, at u19 ikke havde de bedste resultater i år, men jeg blev alligevel lidt chokeret hvor dårlige resultaterne er hele vejen igennem. Jeg er også med på, at en del kan forklares med princippet om "udvikling først" samt skader og en tynd trup på 1. holdet og dermed plads til træning og spilletid til Daramy, Daghim, Haahr osv der forplanter sig nedad. Rykkes de op fra u19, skal nogle fra u17 rykkes op på u19, og de skal erstattes af endnu yngre osv osv. Men det må for pokker da også være noget, som mange andre klubber (måske ikke lige FCM's kæmpetrupper) slås med.
Udvikling er selvfølgelig det vigtigste, men som andre pointerer, så skal man passe godt på vinderkulturen. Jeg synes resultaterne lige nu er både bekymrende og også decideret pinlige. F.eks er reserveholdet pt en ren varmestue for 1. holdets dårligste spillere (som åbenbart ikke kan/gider præstere mod andre reserver) samt talenter, som åbenbart slet ikke er klar til voksenfodbold og for de flestes vedkommende er totalt overmatchet, forøvrigt mod halve ungdomshold fra andre klubber. Ud over at give spillere tilbage fra skade lidt kamptræning, så virker det næsten som det rene tidsspild.
Det kunne være virkelig interessant at få Sune (eller en anden f.eks. Neestrup) i fanradioen igen og snakke om situationen i ungdomsafdelingen pt. Jeg er i hvert fald lidt bekymret.