For mig var det vildt underligt at se Zuma i FCN-trøjen. Han var min yndlingsspiller, og det var underligt pludselig ikke at holde med ham. Og helt ærligt: Det havde for mig været PRÆCIS det samme, hvis han havde trukket en Brøndbytrøje over hovedet. Det havde været underligt. Intet andet. Og skulle Delaney eller Corner en dag trække i en Brøndbytrøje, fordi det for dem - og måske også klubberne imellem - er det, der giver bedst mening, så fred være med det. Det vil være trist, fordi jeg sikkert ville ønske dem i FCK i stedet. Men intet andet. Det var også underligt at se Allan Nielsen gå fra at være anfører til at male sit hår gul og blåt for at tækkes sin nye klub. For så vidt forståeligt nok. Man ville jo sikkert også skifte billedet på natbordet ud, hvis man var begyndt at date sin eks' største rival. Ja, i det hele taget ville man nok bare fjerne billedet fra sit natbord, uanset hvem man nu datede.
Igen - jeg kan være komplet følelseskold, eller jeg kan have mediteret lidt for meget loving kindness. I don't know. Jeg har bare altid holdt med klubben og de spillere, der har været i den. Enkelte har jeg brudt mig mindre om (jeg indrømmer, at jeg havde det RET svært med Bendtner - men det var ikke ligefrem pg.a. manglende loyalitet til FCK, den har der aldrig været en finger at sætte på). Men jeg har altid håbet på, at de lykkedes for FCK, for så gik det jo min klub godt.
Og må bare gentage: F*CK, hvor ligner Wilczek en forstærkning af FCK, og hvor er jeg glad for, at Brøndby ikke havde råd til at tage ham hjem. Og hvor er det skægt, når Oscar sidder og græder på Instagram over skiftet.
Jeg kan til nøøøøds forstå jalousien, når man bliver fravalgt. Men jeg kan overhovedet ikke fatte hadet, når man bliver tilvalgt.