Sæsonens første mandagskamp og årets næstsidste tur til Jylland byder på en rejse til Århus, hvor Stages gamle hold AGF venter. En sejr er nødvendig efter gårsdagens FCMs sejr i det vestjyske, hvis ikke 1. pladsen skal være for langt væk.
Mudrazija er stadig i gang med genoptræning efter sin skade. Derudover er Boilesen og Wind også stadig ude med skader, mens N'Doye, Holse og Bjelland er tvivlsomme til den første af ugens tre kampe, der udover udekampen i det jyske også byder på to hjemmekampe; en pokalkamp mod FCN og en ligakamp mod SønderjyskE.
Rasmus Falk afsoner sin sidste karantænedag mod Århus efter det røde kort i derbyet, mens Jens Stage står til en karantænedag ved næste gule kort, hvis forseelsen er til 4 strafpoint eller derover.