Oprindeligt indsendt af
Kenney
Udover at jeg synes du undervurderer banens betydning, så er det en vigtig pointe, at den indbyrdes forståelse og kombinationerne slet ikke sidder i skabet. Selv når det ser rigtig godt ud, så kommer der kun sjældent noget farligt ud af det og vi formår på ingen måde, at inddrage angriberne i vores spil. Det ligner slet ikke, at vi har en plan for hvordan de skal sættes i scene.
Skal de løbe i dybden, være opspilsstationer, indgå i kombinationsspillet eller noget helt andet? Jeg kan ikke give noget svar, for jeg kan slet ikke gennemskue planen. Vi har nogle dygtige kreative spillere, men det er så sjældent, at de rent faktisk rammer angriberne eller overhovedet inddrager dem. Selvfølgelig skal vores angribere kunne mere end kun at løbe i dybden eller være opspilsstationer, men i øjeblikket ser vi ingen dybe løb og hvis endelig afleveringen kommer til det, så har angriberne stået og slået rødder og opgivet alle planer om at løbe (synes tit Pieros lægger op til et løb, men må opgive). Det samme gælder ofte vores indlæg, hvor de nærmest fungerer som en nødløsning og her har angriberne også stået og blomstret alt for længe og har ingen mulighed for at komme i løb eller indtage en fordelagtig position. Indlæg fra baglinjen er en saga blot.
Vi ser også at når angriberne bruges som opspilsstation, så er det som regel fordi vi har sparket bolden væk og har haft alle nede for at forsvare og her er angriberne ofte prisgivet. Selvom det lykkedes dem at vinde bolden, så skal de holde på den i en evighed før de får støtte. Det er naturligvis opstillet noget simpelt, men det understreger pointen.
Det er måske prisen for at have dygtige kreative spillere. De vil rigtig meget på egen hånd og måske endda for meget til tider. De udnytter sjældent deres medspillere optimalt og kombinationerne flyder som oftest kun, når begge kantspillere er en del af det. Det er bare ikke optimalt og det skyldes ikke, at angriberne ikke kan bidrage for vi har da før set, at Santander sagtens kan deltage i kombinationsspillet. I virkeligheden er Santander en ret alsidig spiller som vi ikke får udnyttet ordentligt.
Som jeg ser det, så skal vi have et større fokus på at udnytte backerne bedre og ikke blot spille dem når der ikke er andre muligheder. De står ofte ret fri og så skal overlap udnyttes mere. Dertil så skal midtbanen skubbes længere frem, så de bedre kan indgå i det offensive spil (og have mulighed for at presse hurtigere). De to ting tror jeg kan løfte vores spil væsentligt, men det vil naturligvis også have ulemper. Blandt andet kan det give større pres på forsvaret (som ikke just har håndteret pres ret godt) og indlæg fra baglinjen er næppe så fordelagtigt, hvis vi kun kan skrabe to mand i feltet (og kun den ene kan heade).
Det er dog næppe de eneste løsninger og der er sikkert mange, som jeg slet ikke har tænkt på eller kender til. Men med vores nuværende spillere og taktik, så er det dem jeg finder mest realistiske. Med truppens styrker og svagheder in mente, så virker det mest optimalt at ændre taktikken og formationen, men det er et ret skidt tidspunkt at gøre det på (og det er naturligvis heller ikke uden ulemper). Den måde vi griber offensiven an på lige nu, giver i hvert fald ikke meget mening (som du selv er inde på, når du peger på at vi spiller 4222).