Oprindeligt indsendt af
topshot
Det har intet at gøre med at være fanboy eller hvad du kalder det eller ej. Det handler om en rimelig bedømmelse af Bendtner og den bringer hverken du eller mange andre her frem. Og jeg anfægter ikke N'Doye, som er klubbens klart bedste angriber nogensinde og et match made in heaven. Men han skulle altså også bruge nogle kampe i sommeren 18 på at banke rust af sig. Og præstationerne efter han kom tilbage efter seneste skade har bortset fra AGF-kampen ikke været spillemæssigt overvældende.
Og ja, Santos har da vist nogle løfter, omend også mangler. Men der har jo mildest talt også været flere kampe at vise sig frem i. Og de seneste tre har været direkte elendige.
Hvis vi ser bort fra Hillerød-kampen, så har Bendtner fået følgende spilletid - iøvrigt på et ikke-sammenspillet og spillemæssigt meget svingende hold:
- To indhop i Hobro og Herning, hvor holdet leverede to af de ringeste præstationer i nyere tid.
- Et indhop mod Silkeborg i en kamp, hvor holdet stoppede med at spille fodbold efter 45 minutter.
- Èt minut i Kiev.
- Tre starter mod BIF, Esbjerg og FCN. Alle med lidt over en times spilletid. De første to på det jævne, hverken godt eller helt skidt. God kamp mod FCN med scoring, fight og fin evne til at holde på bolden.
Der var klar fremgang at spore i de seneste optrædenheder. Så skete der bare det, at N'Doye kom tilbage, at holdet i nogle kampe skulle slide et resultat hjem, at der kom en landskampspause og at han desværre fik en skade derefter.
Det har ikke været ligeså godt som håbet, men han har altså heller ikke fået en reel chance. Den chance han har fået, har været for at vise, at han kan falde til udenfor banen. Og her har han i den grad leveret.
Med tanke på de millioner og atter millioner Ståle har fået brændt af på spillere, der af den ene eller anden grund (oftest ringe niveau) har skullet bruge tid på at 'vænne' sig til klubben, så giver det kun mening at forlænge med en billig Bendtner og se, hvordan tingene udvikler sig i foråret. For jo, man ved hvad man har. En spiller der tidligere har leveret meget højt niveau, er et stort navn og en spiller, der rent faktisk ikke ønsker sig andre steder end FCK. I stedet for at stå i en situation, hvor Ståle enten skal brokke sig over manglende penge til indkøb, for få kampklare angribere eller whatever.
Nu skal Bendtner have en reel chance for at starte op på lige fod med de andre. Og så må man jo se til sommer.