Hvis man synes, der er lidt langt mellem målene fra vores hold for tiden, er man ikke galt på den. Vi har faktisk gang i en rekord lige nu, da vi for første gang har en stime på 12 kampe i træk (på tværs af alle turneringer) uden at score to gange i en kamp.
Ikke siden 3-0 ude mod Lyngby den 19. august er det lykkedes, og siden er det blot blevet til syv scoringer, mens vi fem gange har forladt banen målløse foran de målløse fans.
Den hidtidige rekord var på ti kampe i foråret-sommeren 2005, mens vi senest nåede op på ni kampe i sæsonen 2013-14.
Nu må vi bare håbe, at rekorden ikke udbygges mod Hobro i pokalen.