Skal vi ikke aflive den myte om, at den ene halvdel buher af ham? Altså nu, med det samme, så det ikke længere kan forplumre diskussionen om Bøphans nederenhed?
Så snart man drister sig til at kritisere Bøphan, får man skudt i skoene, at man skader klubben, fordi folk buher, og Bøphan dermed dropper. Men der er flere logiske fejlslutninger i dette ræsonnement.
For det første er der påstanden om, at den kære smørhandske dropper, fordi folk buher. Dette er ikke sandt. Af to årsager, den første naturligvis at han ikke er bedre (læs: han dropper også derhjemme, når han er helt alene), den anden at der ikke buhes mærkbart af ham. Nej, der buhes ikke mærkbart af ham.
Som følge heraf er der påstanden om, at man ikke er en rigtig fan, fordi man er ligeglad med, at man skader klubben. Men denne påstand hviler på ræsonnementet om, at Bøphan dropper, fordi folk buher osv osv.
Den sande del af myten er, at en stor del af den københavnske fanskare tilsyneladende har taget Bøphan til sig i en grad, at man skulle tro, at han var den hjemvendte Dame N'Doye, og at de følgelig klapper, når selv de simpleste ting lykkes for ham. Det har jeg min mening om, men I skal da være velkomne. Måske vil Bøphan føle sig så tilpas hjemme, at han begynder at tage med hænder - måske.
Men lad os lige få slået fast, at det for mange af os er det mest naturlige i verden at hade alt, hvad der er BØF. Alverdens argumenter kan ikke ændre på den sag, selv hvis de skulle basere sig på fakta. Men angående buhen, kan man så ikke forsøge sig med "spredt buhen" eller "enkelte buher", når man vil fortælle andre, hvorfor de er fans på den forkerte måde? Så er vi et lille skridt nærmere virkeligheden.