Spændende tråd. Vi er vist i al fald enige om en ting: Det sejler i FCK for tiden. Det, vi så er uenige om, er årsagen. Jeg tror, at mange af os begår den fejl, at vi kigger ét sted hen. Oftest er det jo en række af faktorer, der ikke spiller sammen. Endnu har Ståle kun udtalt, at han stadig øver sig i at tælle til ti (for ikke at sige nogle meget grimme ting om FCK's ledelse, må vi forstå). Så endnu er udlægningen lidt ensidig. Vi må derfor forsøge at forholde os til, hvad spillerne siger (også mellem linjerne), hvad der kommer af udmeldinger fra bestyrelsen og løsgænger Seier, og fra de journalister, der har et mere eller mindre godt overblik. Her er mit take:
Ståle
Jeg har fra dag 1 været stor fortaler fra Ståle. Han var i den grad med til at sætte os på europakortet, han var vores træner under den bedste tid i FCK nogensinde, og han rettede op på skuden, da han vendte hjem igen efter et par forkerte trænervalg (trods at disse egentlig leverede gode resultater på banen). Der er ingen tvivl om, at Ståle er FCK-DNA. Ståle er død og genopstået i FCK, og han har vel lagt flere timer i Projekt FCK end nogen anden i klubbens historie. Han har fyldt vores trofæskab og været en afgørende faktor til, at vi i perioder var 'fuckin' miles away'. Og det virkede i interviews til, at han virkelig kæmpede for at aflevere FCK i en forfatning, så projektet, han har kæmpet så meget for, kunne køre videre. Det fortjener altså i min bog stor, stor respekt. Man kan være enig eller uenig med manden - men han er 100% FCK, og vi har dæleme fejret mange triumfer med ham.
Når det er sagt, så var der mange ting, jeg heller ikke var fan af. Jeg var aldrig fan af, at Ståle blev sportsdirektør, og jeg mente, det var en eklatant fejl, at Ståle ikke erstattede Johan Lange 1:1 i organisationen - eller måske endda benyttede lejligheden til at omfordele magten, så andre fik mere at skulle sige. De sportslige resultater var heller ikke gode i superligaen i 2020 (men absolut godkendt i Europa), og det er som om, at vi løb ind i (endnu) flere forhastede købsbeslutninger efter N'Doye og Wind blev skadet, efter vi sidste år havde haft vores bedste sæsonstart nogensinde resultatmæssigt. Det peger både tilbage på Ståle og vores scoutingafdeling. Dertil kommer, at Ståle formentligt qua den manglende sparring i organisationen også manglede ordentlig kritik på sin spillestil, der blev for let at regne ud og gardere sig imod. Og når man så er træner OG sportsdirektør, peger alle fingre lige pludselig på Ståle. Det er for så vidt fair nok. Men det er også lidt trist i og med, at Ståle formentligt med afstand var den største fodboldfaglige begavelse i organisationen og ubetinget den største leder i organisationen, der rent faktisk tog ansvar.
Ståle og FCK havde en udløbsdato. Spørgsmålet var hvornår og hvordan. Her lyder det til, at alt er gået galt. Til pressen og eksperternes store overraskelse vælger bestyrelsen at fyre manden lige efter FCKs bedste superligapræstation i hele 2020, og lige efter, at Ståle har været med til at hente vores legendariske 25'er tilbage. Alt sammen udelukkende for at sætte Hjalte på bænken og så derfra begynde at se på, hvad man så skal. Dette prøver formanden at bilde medier, fans og samarbejdspartnere ind er sket i "respekt" for Ståle, hvilket vel er det største bullshit, jeg nogensinde har hørt fra FCK. Og det leder os direkte hen til...
Bestyrelsen
Hvis nogen af os nogensinde var i tvivl om, hvor talentløs og dysfunktionel, vores bestyrelse har været i forhold til det sportslige, så må den tvivl være væk i dag. Væk er ethvert bestyrelsesmedlem med et stort, internationalt sportsligt netværk (NCH), og de største ejere gider enten ikke overhovedet at se FCK spille - eller også gider de ikke at sidde med i bestyrelsen (luftkastellet Seier). Og skal vi ikke bare konkludere, at Kvist ikke ligefrem er ligaens stærkeste kort udadtil? Hvis vi tolker bare 1% på udmeldingerne talte Kvist og Ståle end ikke sammen. Ståle "refererede" blot til bestyrelsesformanden, som Kvist i et af sine katastrofale interviews fik fortalt.
I bedste fald har bestyrelsen blot siddet på hænder og ladet Ståle passe butikken ene mand. I værste fald har man fuldstændigt negligeret det sportslige, strategiske arbejde, som Johan Lange nu mere end antyder. Hvis vi er sure på Ståle, bør vi være rasende på bestyrelsen.
På papiret virker erstatningen Jess Thorup som "det sikre" kort. Men vi er her en måned efter Ståles fyring ikke et hak klogere på den fremtidige sportslige organisation rundt om træneren, eller hvad man derudover har tænkt sig - andet end at være "bedst". Så vi skal vitterligt ikke forvente os noget som helst fra den kant. Det bedste, der kunne ske for FCK ville være, at fodbolddelen enten bliver solgt fra, eller at nogen udefra decideret opkøber PS&E med særlig interesse i at udvikle klubben. Vi må bare erkende, at vi for nu og i en (uoverskuelig) fremtid bliver ført af en dødssejler.
Spillertruppen
Som @bad boy er inde på, er truppen jo ikke ligefrem dårlig. Begge vores målmænd har vundet det gyldne bur. Vores førstevalg var endda på holdkortet i UEFAs valg af bedste europa league-hold, bagkæden kunne jo nærmest træde ind på det danske landshold osv. Og kan holdet uden Zanka og Anker spille lige op med Manchester United i kvartfinalen, så kan de sikkert også mere end tabe 0-4 til FCM. Trods alt. Så kan vi teoretisk diskutere til hudløshed, om det lige nu ville have set bedre eller værre ud, hvis man havde beholdt Ståle efteråret ud. Men skal vi lytte lidt til de få udmeldinger, der har været fra truppen, kunne ingen genkende det med, at kraftige klikedannelser havde ødelagt omklædningsrummet, eller at Ståle havde mistet truppens støtte. Det lyder dog som om, at der var kommet en ny gruppe/generation af spillere, der ikke kunne tåle/lide, Ståles hårde stil. Det har Zanka mere end antydet. Og ser man på Ståles handler her i år, har det da også været en række hårde hunde. Anker, Zanka og Wilczek er i al fald ikke af den nye, mere bløde generation. Så her har Ståle pludselig skulle ændre mandskabspleje på en måde, som han ikke har magtet/orket/erkendt. Og i det lys er Thorup nok et bedre valg, selv om det godt nok havde været sundere for truppen, hvis skiftet var sket lidt mere elegant. Udfordringen for Thorup er, at han skal trækkes med samme bestyrelse som Ståle skulle. Så enten skal Thorup selv sætte sig i spidsen for at oparbejde en sund sportslig organisation (det afviste han selv på pressemødet; han er ikke typen, der kommer med en "bus af folk"), eller også skal vi alle sammen håbe, at det lykkes bestyrelsen at gøre det arbejde, den har forsømt i ti år.
Cirkus FCK? You bet!
Ser man på ovenstående model og indtænker FCK i den model, så har stram organisation med en 4-backkæde og to faldende 6'ere i zoneforsvar (som set i vores 4-4-2, 4-4-1-1 og 4-2-3-1) været basis for vores spilfilosofi og spillestil. Et velorganiseret zoneforsvar med gode relationer og veludviklet spilforståelse blandt spillerne har den fordel, at den i højere grad end mand-mand forsvar kan modstå angreb fra selv markant stærkere hold. For FCK har det været basis for klubbens europæiske succes, hvor man siden 2006 har været i 13 ud af 15 gruppespil, heraf 12 via kvalifikation, klubben ligger pt. nr. 30 på UEFAs rangliste, og FCK har pt. rekorden over flest europæiske kampe i træk med max. 1 indkasseret mål i hver kamp. Zoneforsvarets succes har i høj grad været årsagen til at FCK har kunnet bokse over sin økonomiske vægtklasse, hvor kun 2 hold i Top-50 har et budget, som er mindre end dobbelt så stort som FCKs (Slavia Prag og Viktoria Plzen).
Udfordringen ved zoneforsvar er at det kræver en høj mængde spilintelligens og relationelle færdigheder, og at det kan kræve en del tid at lære ens individuelle rolle i det givne forsvar, så de passende handlereaktioner og -mønstre ligger på rygraden. I praksis ligger udfordringen for en klub som FCK i:
1) Det er svært at lave databaseret scouting af spilintelligens og relationelle færdigheder, hvor det er nemmere at lave databaseret scouting af antal vundne tacklinger, luftdueller, osv.
2) Som sælgende klub med anvendelse af karriereplaner, hvor FCK er en trædesten til Top-5 ligaer, er der relativt kort tid til at lære at forsvare i et zoneforsvar, hvis de ikke har spillet det før.
Det kræver derfor ikke det store at regne ud, at med zoneforsvar kræver det meget af en klubs scouting-afdeling at kunne have en høj succesrate, når man også skal scoute på baggrund af egenskaber, man ikke kan slå op i eksempelvis WyScout. Derfor bliver succesraten noget lavere, end når man scouter efter mand-mand forsvarsspil, som flere og flere klubber sværger til i øjeblikket. Til gengæld er gevinsten større, når det lykkes.
Når vi selv udvikler spillere, så skal der være en rød tråd og kontinuitet mellem den spilfilosofi, som ses på førsteholdet, og som ses i talentafdelingen. Især når vi de sidste 20 år har haft en klart defineret spilfilosofi på superligaholdet. De spillere, vi har udviklet i FCK Talent, har formået at indtræde i det spilsystem, vi har haft på førsteholdet, fordi spilsystemet og spilfilosofien har været den samme.
Med Thorups ændring fra zone- til mand-mand forsvar, så skaber det et brud på den kontinuitet, og lægger samtidigt op til en kulturændring. En kulturændring kan i praksis gøres på 3 måder:
1) Den onde cirkel: Manglende forståelse for nye omstændigheder, eller manglende vilje for en adfærdsændring. Man holder fast i "Business as usual".
2) Kulturel revolution: Ud med det gamle, ind med det nye. En meget ressourcekrævende strategi, med en stor risiko for at miste mange medlemmer på forskellige niveauer i organisationen.
3) Cultural incrementalism: Implementering af ændrede værdier, som ikke er fjendtlige over for traditionelle, kulturbærende værdier. Det skal medvirke til at udvide perspektivet, og skabe nye handlemuligheder.
(Gagliardi, 1986)
Det kræver succes fra de nye værdier, hvis de skal bevise deres berettigelse i praksis. Her er det lederens opgave at skabe de bedst mulige betingelser for dette. At Thorup smed den fundamentale ændring ind på holdets spilfilosofi efter blot 4 træningspas, hvoraf to af dem var restitutionstræning uden taktisk indhold efter kampe, var ikke at skabe de bedst mulige betingelser for at lade disse ideer bevise deres berettigelse i praksis.
Men, han har også selv en del gange skabt kaosset. Der er jo flere gange vi har råbt på rå mængder piller for at stå imod den migrænefodbold, holdet har leveret fordi spillerne ikke har spillet godt eller kunnet udføre de åbenbart ufatteligt komplekse måder Ståle gerne ville spille fodbold på. For ikke at tale om hvor lang tid spillere har skullet bruge i klubben førend de spillede godt. Det er vel heller ikke noget der indikerer om gode trænerevner. Heller ikke fordi holdet så senere har spillet brilliant. Det har været ligeså meget fordi spillerne havde evnerne til at lære spillesystemet mere end det har været god træning (Linderoth, Santos, Damen, Bergdølmo, Albäck etc etc etc)
Jeg er så hamrende enig i udsagnet. Især den sidste del. En omfordeling, hvor der blev oprettet en sportslig ledelse à la et advisory board, som man eksempelvis ser i Ajax, havde været en god måde at gøre det. Hvis man samtidigt sikrede, at det havde en eller to pladser i bestyrelsen, så den havde en bedre føling med, hvad der sker i den sportslig sektor, ville det give bedre resultat, og samtidigt øge den fodboldfaglige viden i bestyrelsen. Med et advisory board bestående af en teknisk direktør (Frederik Leth), en Head of Scouting (ny), Director of Football Operations (Rommedahl), en sportsdirektør med det overordnede ansvar (ny), en ansvarlig for FCK Talent (Sune Smith Nielsen) William Kvist som "menigt medlem", der også sidder i bestyrelsen, og så Ståle med en anden og ny (og evt. fancy) jobtitel, og med en overordnet fladere struktur i dette advisory board, så havde det sikret en stærkere sportslig ledelse, man ville få mere faglig sparring i den sportslige ledelse, og man kunne samtidigt nemmere pille Ståle fra trænertjansen og finde en anden, når nu man var ved at køre sur i det, uden at man ville miste så meget fodboldfaglig viden på en gang.
Enig. Og også her kunne en stærkere sportslig ledelse, placeret mellem bestyrelse og trænerteam, og med overlap i begge enheder, have givet en stærkere rød tråd, således at bestyrelsen ikke bare kunne kigge væk, men rent faktisk have fingeren på pulsen med hvad der sker i den sportslige sektor, og den sportslige sektor vil have bedre mulighed for at leve op til strategiske visioner og missioner, som bestyrelsen fastsætter.
Rigtig god observation. Jeg kan ikke huske, hvilken podcast der talte om at mange af de unge spillere, som er i truppen, tilhører "curling-barn generationen", og måske ikke tager så godt imod kritik. Men hvis man sammenligner med andre sportsgrene, såsom rugby, så er det ikke usædvanligt at træneren lader kritikken gå ud over dem, som er øverst i hierarkiet. Ser man på All Blacks, som de sidste 10 år har været det mest succesfulde sportshold i verden på tværs af sportsgrene, med en sejrsprocent på over 80%, så har det været en integreret værdi, at dem med mest ansvar og er øverst i hierarkiet, også er dem, som skal bære vægten af kritikken, når den falder over holdet, så man beskytter de andre på holdet. Og det har ikke påvirket holdets præstationer negativt.
Men med truppens nuværende sammensætning, så har du da ret i at en som Thorup måske er et bedre valg ift. mandskabspleje.
Generelt er jeg meget enig i dit indlæg.
Her har vi hvert fald en af de eksperter, K@sper jævnligt henviser til, og som er enig med Kasper (artiklen er et par dage gammel, men jeg har først set den nu):
Og som jeg har skrevet allerede, det får vi aldrig bevist.Jeg holder bare stadig væk fast i, at jeg tror, Ståle Solbakken godt kunne have vendt det der.
Til gengæld er det efter min opfattelse langt mere interessant, hvad eksperten skriver lige før citatet ovenfor:
Hvem er "alle"? Zanka har jo været ude og antyde, at nogle af spillerne havde det svært med Ståle, og modsat skrev en bruger herinde noget i retning af, at kan man ikke tåle Ståles facon, skal man ikke spille seniorfodbold i København (jeg kan ikke lige finde det citat).Lige nu har alle jo deres meninger om, at spillerne i FCK var slidt op af Ståle, og den får for fuld tornyster med at sparke baglæns.
Det bliver ekstremt interessant at se, om Thorup kan skaffe energien tilbage i truppen. Jeg synes, at vi allerede nu har set, at fx Daramy har fået noget energi tilbage. At han så ikke rigtigt lykkes med så meget er en anden sag.
Men altså i forhold til tråden: Ikke kun bestyrelsen, men også truppen er lige nu et cirkus.
Jeg er meget enig i Andreas Hansens betragtninger. Og jeg føler endda, at det er nødvendigt at føre problemerne et yderligere lag opad i organisationen - ejerkedsen.
En del af vores ejerkeds - Skjærbæk og Korsgaard - interesserer sig jo reelt ikke for fodboldforretningen. Deres hjertebarn er Lalandia og kontorejendommene. FCK - når det går godt - er så et dejligt supplement til kerneforretningen, men ikke meget andet end det. Vi har jo tidligere hørt Skjærbæk udtale eklatant mangel på fodboldforståelse:" De skal bare spille bedre. Du behøver ikke putte penge i det. Nu har jeg ikke forstand på det, men hvis de bare spillede noget bedre, behøver vi ikke putte så mange penge i det".
Skjærbæk og Korsgaard sidder tilsammen på over 50% af aktierne, hvilket betyder, at de reelt har magten og kan udskifte bestyrelsen, som de lyster. Og netop sammensætningen af PS&Es bestyrelse illustrerer meget fint, hvordan forretningen anskues af de to herrer. Bestyrelsen består hovedsageligt af erhvervsfolk med økonomisk baggrund, hvortil vi så kan tilføje William Kvist og KB's og B1903's hver især ene repræsentant. Bevares, PS&E er et børsnoteret selskab med andre forretningsben end FCK, hvorfor der selvfølgelig også er behov for "reelle" erhvervsfolk i bestyrelsen, men bør en virksomhed med et så særegent forretningsben som fodbold virkelig begrænse sig til kun at have ét enkelt bestyrelsesmedlem med basal viden herom? Det mener jeg ikke.
Meget kan man mene om Lars Seier, men jeg er faktisk glad for, at vi har fået ham med ombord, for han viser i det mindste noget interesse for fodbolden og udtrykker samtidig også nogle ambitioner på FCKs vegne. Jeg tror egentlig, at han er en fin modpol ift. Skjærbæk og Korsgaard, hvis ejerskab hovedsageligt er motiveret af økonomiske incitamenter.
Disse økonomiske incitamenter og manglende forståelse for fodboldforretningen så vi senest illustreret ved, at der blev udbetalt 10 kr. udbytte per aktie efter vores fremragende 2016/2017 sæson. Muligheden for udbetaling af udbyttet blev stort set egenhændigt båret af vores Champions League deltagelse. Ingen andre danske, børsnoterede fodboldklubber har nogensinde udbetalt udbytte til deres aktionærer. Disse penge kunne istedet have været fordelt til Lalandia og FCK til optimering af begge forretningsenheder.
Så det er jo tydeligt, at ejerkredsen hverken har de store følelser for eller indsigt i FCK. Og derfor mener jeg, at ejerkredsen bør undersøge muligheden for at udskille FCK til en selvstændig enhed og herefter frasælge det. Herefter burde man få en bestyrelse og direktion med ligedele fodbold faglig indsigt og økonomisk forståelse.
Grunden til, at dette ikke er sket endnu, tror jeg skyldes, at FCK er svær at udskille fra PS&Es andre aktiviteter - særligt stadionet og kontorejendommene. For hvem skal have det? Hvis ejerkredsen vil udskille FCK, men samtidig beholde kontorejendommene, beholder de jo reelt også Parken, og derfor ville FCK skulle se sig om efter et nyt stadion.
Den bedste løsning for FCK ville derfor være, at Lalandia blev udskilt fra PS&E øvrige aktiviteter, sådan at FCK videreføres under PS&Es ejerskab med tilhørende ejerskab af Parken og kontorejendommene. Lalandia har selvfølgelig givet et afkast, som giver god grund under fødderne - også for FCK. Men hvis vi virkelig vil have et mere selvbestemmende og fodboldfagligt FCK, så må det være løsningen. Så kunne ejerne fortsætte deres ejerskab af Lalandia, mens PS&E kunne få nye ejere, der interesserede sig for FCK og Parken. Men jeg tror ikke, at ejerkedsen er interesseret i denne løsning, som ville betyde at miste Parken og kontorejendommene, eftersom disse også skaber et fint, stabilt afkast.
Vi har altså en situation, hvor vores ejere ikke vil gøre det nødvendige for at optimere FCK på den lange bane. Og samtidig er det svært at en løsning på problemet, medmindre Skjærbæk og Korsgaard ønsker at sælge deres aktier eller udskille Lalandia fra PS&E. Ingen af delene virker de synderligt interesserede i.
Sidst redigeret af Jinx13 : 12.11.20 kl. 13:52
Jeg har så hørt rygter, både i Mediano og fra en med ufattelig god indsigt og med sin daglige gang i en fodboldledelse i Danmark, at netop Korsgaard skulle være ud på at sælge sine aktier. Jeg kan heller ikke lade være med t tænke, at Lars Seier er sendt i byen efter interesserede udenlandske investorer, samt at han selv kunne være interesseret i at bruge flere penge i FCK, specielt efter at han har trykket sig ud af cykelsporten. Lur mig, om en af konsekvenserne af den sidste lange periodes tumult bliver, at Seier går mere aktivt ind i FCK. Faktisk synes jeg interviewet den anden dag, i lige så høj grad var et spark efter bestyrelsen som efter Ståle. Han går jo selv delvist fri, da han ikke har været med til at implementere det sportslige setup. Dog kun delvist, for han kunne jo bare have presset på for indflydelse og ændringer langt tidligere.
Seier har jo en god ven som lige er blevet fri som sportsdirektør. Masser af erfaring, men bare den forkert sportsgren...
https://www.bt.dk/fodbold/storbank-p...0-millioner-nu
Ikke overraskende at banken gerne vil have sikring for sine penge. Underskudet næste år kan vel ende i samme boldgade
https://www.fck.dk/nyhed/usande-oply...-entertainment
PSE dementerer artiklen i Inside Business.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)