Der kan snildt presses flere ind på stadion. De potentielle fremtidige fans er derude. Jeg er meget interesseret i at vide hvor stor loyaliteten er uge for uge. Hvis en tilskuer kommer én uge... hvornår ser vi så ham/hende igen og hvad er årsagen til at nogle kun kommer 1-2 gange om året? Samme spørgsmål kunne stilles til dem, der kommer hver anden kamp.
Folk har travlt. Og nogle gange spiller prisen ind. Men jeg tror der ligger et stort potentiale i at få nye, ‘aldrig været i parken før’-emner ind.
I den forbindelse falder øjnene på elefanten der står og skider midt i rummet. Jeg vil vove den påstand, at billetpriserne spiller minimalt ind i folks vurdering af om de skulle tage i Parken eller ej - i forhold til frygten for at blive slået ned af en af disse aggresive “hooligans” med et baseball-bat i den ene hånd og en pose med kokain i den anden. Eller de er bange for at der skal ske noget med deres børn/bror/ven/kæreste.
Vi andre ved det ikke sker. Eller... at risikoen er meget lav og kun et issue mod Brøndby. Men pøblen derude læser avis. Og er bange. Eller ligger under for deres ægtefælle, der er bange. Måske har de ikke noget at have den frygt i. Måske har de. Men hvis det var muligt at skære den uvished væk - eller gøre den mindre. Så vil folk begynde at overveje en tur i Parken på lige fod med andre underholdningsaktiviteter. Eller gøre det til en del af en Københavner-dag. Eller hvad marketing kan finde på.
“Peter! Skatter... Kan du ikke huske den der kampagne : ‘Du må godt i Parken.’ Du bliver slået ned, Peter. Og tæsket. Og hvis du skal på toilettet, så står der 5 store fyre klar, når du åbner gylpen foran pissoiret. Jeg siger dig, Peter. Du tager IKKE afsted. Vi kan tage i Tivoli i stedet. Det koster godt nok 6.000 kroner, men til gengæld går vi derfra med alle vores tænder og uden at blive taget i numsen. Det er jo kun om lørdagen vi gør sådan noget.”
Jes Mortensen talte på twitter (
https://twitter.com/jesmortensen/sta...839658497?s=21) om at prisen ikke spillede markant ind i antallet af solgte billetter. Jeg står fast på min påstand: at folks fordomme og tankeeksperimenter holder dem væk i større grad end 10-30% billigere priser. Parken tilbyder noget ganske unikt. For udover oplevelsen og underholdningen, så kan man blive del af en stamme. Et fællesskab. Noget du kan tale om med andre, i lang tid. Du kan vise billeder fra da du var i parken og holdet var en succes. Du kan blive en del af en succes. Eller kampen var helt særlig, selvom vi tabte. En oplevelse, der ikke sker igen! Når en kamp er spillet, spilles den ikke igen næste dag/uge for nye tilskuere. Hver uge er once in a lifetime.
Find de mennesker der sætter pris på disse ting. Så vil billetprisen være underordnet.
- a.nyholm