Ak ja, så fik vi syn for sagn. Hvad sker der når modstanderen nærmest mandsopdækker Falk og Boilesen ikke er med.
En af de ringeste indsatser i Parken i nyere tid og der har sandt for dyden ellers været nogle stykker at tage af.
Banen får meget af skylden. Javist, den er da horribel og på ingen måde en fordel for klubben. Men at det skulle være så afgørende er en søgt forklaring. Selvom pasningsspil er meget vanskeligt på en sådan bane, så stiller den på visse områder en teknisk stærk spiller bedre end andre, da denne spiller bedre kan kontrollere bolden på vanskeligt underlag.
Nå, men tilbage til det taktiske spor. Trods oceaner af plads fik de to stoppere demonstreret, at de ikke kan føre bolden frem. Det bliver for usikkert og uroligt. Og hvad hjælper det at have tre dygtige mellemrumsspillere som Cleasson, Biel og Roony samlet, når forsyningskæden til dem er stoppet? Ingen af dem har den fart og individuelle flair til at agere på egen hånd.
Det kunne ses fra lang afstand allerede i første halvleg og Thorup skulle have reageret allerede i pausen ovenpå en halvleg, hvor eksempelvis Ankersen og Babacar også gjorde alt for at fortjene en udskiftning.
Når man i dagens fodbold kan skifte halvdelen af holdet undervejs er der ingen undskyldning for ikke at agere hurtigere.
I stedet håbede Thorup endnu engang på at få fedtet den hjem i anden halvleg. I pausen bliver han spurgt, hvad problemerne har været i første halvleg, hvortil han svarer 'det har vi talt om i pausen og fået løst'. Javel, ja. Dels formår Thorup som sædvanlig ikke at formulere sig kort og præcist taktisk (Neestrup kan sige mere på 30 sekunder end Thorup på 30 minutter), men han bliver totalt udstillet ved hverken at handle på de taktiske udfordringer eller sætte spillerne op. Efter at 'man havde talt om problemerne og fået dem løst' leverer man et fuldstændigt skrækkeligt kvarter, hvor Randers kunne være kommet foran 3-0.
Og selv derefter reagerer han langsomt. Hvorfor får han ikke løst opspilsproblemerne? Hvorfor tror han Haraldsson kan bidrage i små rum, når man slet ikke spillede i dem? Hvorfor forbliver Mukairo i højre side, når han slet ikke kan få det til at fungere?
Og igen, hvorfor vælger man mellemrumsspillere uden fart, når man samtidig ikke sørger for at sætte dem ordentligt op?
Og endeligt, er forsvaret blevet stærkere uden Boilesen? Nej, på ingen måde. Både Vavro og Khocholava laver markante fejl i hver kamp. Et par eksempler på Vavro i går kunne være hans forfærdige tæmning i første halvleg eller at han vælger at rende rundt i venstre forsvarsside og efterlade sit eget rum i forbindelse med målet.
Er opspillet blevet dårligere uden Boilesen? Ja, det kan vel selv en blind se.
Lad os håbe denne kamp fik Thorup til bevidsthed og Boilesen er tilbage i startopstillingen i Herning.
Det var en skæg og elegant kommentar - men dog på baggrund af et helt utroligt ringe udlæg ("jeg var skuffet" - really?).
Der er stadig meget, meget lang vej til, at Jess bliver en stærk kommentator. Han har bare fremstået mindre ringe dette forår, fordi vi har haft resultaterne med os = meget lettere interviews.
Når det er sagt, kan jeg virkelig godt lide Jess. Han virker som en enormt rar fyr. Men hvis det er ild i øjnene, som hans chef ønsker i holdet, fremstår han en smule fejlcastet.
Resultaterne kan vi dog ikke sætte en finger på i år - indtil for ganske nyligt. Forhåbentlig vender vi skuden pronto!
Det er der jo ingen, som er uenige i. Det tror jeg egentlig også, at den sportslige ledelse gerne vil have. Men lige nu bliver tingene (stadig) bygget op og her har der på baggrund af den absurd ringe defensiv sidste sæson været fokus på at få defensiven på plads, og det er den kommet. Offensivt har vi ikke set sprudlende ud, men vi har stadig scoret flest mål i ligaen, så helt skidt har det ikke været. Alle kan dog se, at vi på ingen måder er lykkedes med at få forløst vores offensive spillere udover Biel i efteråret (han har ikke været super i foråret), og det er da et kæmpe problem.
Der er ingen som siger, at alt er fryd og gammen. Men når man kan læse i tråden, at trænerteamet ikke har rykket holdet overhovedet, så er det noget pjat.
Sløj kamp i går, det kan vi hurtigt blive enige om, men det virker i mine øjne en smule overdrevet på det nærmeste at udråbe Midtjylland som favorit til mesterskabet på et tidspunkt, hvor vi stadig har et ikke uvæsentligt forspring i tabellen, og de desuden har et travlt program med pokalkampe midt på ugen.
Forestil jer lige, hvis vi (særligt under Ståle) skulle spille mandag-torsdag-søndag på dette afgørende tidspunkt af sæsonen! Det ville på forhånd være erklæret som nærmest umuligt at få andet end tre nederlag :-) I alt skal de spille fem kampe på 14 dage, hvor vi har tre kampe på 15 dage. De har naturligvis en bred trup, men spillerne uden for deres 13-14 bedste lader ikke til at være i særlig god form, så hvis de vil noget i begge turneringer, kommer de til at trække hårdt på nøglespillerne.
På papiret burde Brøndby være en walkover for dem, men det er sidste udkald for Pestegnen i bronzekampen, samtidig med at de risikerer at tage en grim negativ rekord og ryge helt ud af de europæiske pladser, så forhåbentlig kan de i det mindste give FCM kamp til stregen. Sviatchenko, Brumado, Evander og Charles er alle i karantænefare.
Vi er bedre end FCM, og med Boilesen på banen - og Ankersen, Roony og Babacar på bænken - bør vi alt andet lige naturligvis kunne trække mindst uafgjort i Herning.
Er vi det? - Jeg er oprigtigt i tvivl, bevares Bo H virker ikke som en mesterholdstræner, men de har godt nok høj kvalitet i start-11. Ikke mindst har de et væsentligt højere bundniveau end vi har, og de lader sig ikke stresse selvom de konsekvent bliver sparket ned. (Som vi gjorde i går).
Jeg syntes den er svær når man skal bedømme styrkeforholdet mellem FCK og FCM. Bevares nu har FCM lidt momentum kva de seneste kampe de har vundet, men de er altså også ustabile. Nu er det jo ikke en stime på 5-6 kampe de har vundet.
Kampen mod Randers i går er alle jo enige om ikke er det normale FCK. Jeg er ret sikker på vi ser en trods reaktion på Søndag. Og hvis vi ikke kan det og bliver slagtet af FCM så fair nok så fortjener vi sgu hellere ikke guldet og så kan JT og trænerteamet meget vel være på vej ud af døren. Den Fiasko overlever JT ikke.
Det bliver spændende at se (forhåbentlig undgår vi den situation). For Thorup kan vel med rette pege på PC og sige, at hans offensive indkøb har været skidt. Det illustreres meget godt af, at vi er nødt til at spille med 16-årige Roony i formnedgang fra start, da vi ikke har bedre alternativer.
Absolut, PC er ikke uden skyld. Jeg tvivler bare at man give sparket til både PC og JT samtidig. Her vil JT trække til kort. Men jeg håber for gud ikke det sker. Jeg håber JT og holdet strammer balderne nu og vinder det guld. Konsekvenserne af endnu en Fiasko med et tabt DM guld vil næsten ikke være til at bære :(.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)