Det er jo ikke det, der er pointen. Det er klart, at forskellen er størst for hold, der normalt har mange tilskuere. Men hvis man skal beklage sig over, at det er unfair, må det jo så også være unfair til dagligt, at Hobros spillere ikke er vandt til at spille for et femcifret tilskuertal i Parken.
Jeg gætter på, at Hobro hellere ville have vores tilskuertal normalt end at nyde godt af den fordel under coronakrisen, hvis de selv kunne vælge.
Sådan er vi så forskellige. Jeg synes at JNs udtalelse ligger meget langt fra at være formatløst klynkeri.
Det er en relativ kort bemærkning, hvor han konstaterer at den valgte afviklingsmodel har en slagside og at den er til f.eks. Hobros fordel og hvor han også accepterer den nuværende tilskuerløse model som næstbedst (efter normal afvikling). Han argumenterer ikke for at AGF eller andre skal kompenseres eller klager over at man har valgt den nuværende løsning.
Hvis det er formatløst klynkeri, så hører halvdelen af alle Superliga interview til i denne tråd.
You said it. ;-)
Men jeg holder nu fast i, at jeg synes, det er småynkeligt at høre på. Ikke mindst fordi han jo godt ved, at der ikke er noget alternativ, så hvad er egentlig pointen?
Sat på spidsen svarer det til at beklage sig over, at den kronisk fattige mand er mere vandt til at gå sulten i seng end en selv. Karikeret, naturligvis, men der er noget privilegieblindhed over det, som jeg synes, man burde holde sig for god til som stor klub. Og jeg er da glad for, at det ikke er Ståle, der er afsenderen.
Bo Henriksen om den nye særregel om fem udskiftninger pr. kamp:
Yeah, alle der har set en træningskamp eller venskabslandskamp ved, at en lang række udskiftninger altid gør det hele superunderholdende ...Vi får mere komprimerede uger, end de fleste af os plejer, og derfor vil det være en god idé, så vi undgår skader. Derudover tænker jeg, at det øger kvaliteten af kampene. Det bliver sjovere at se på.
Hvorfor pokker ikke bare standse ved første, helt rimelige argument i stedet for at skulle lave noget spin-nonsens som alle kan gennemskue? Fodboldledere kan ikke tro, vi er særlig kvikke.
For lige at vende til pokalfinalen, så ville den formentlig allerede være blevet flyttet tilbage til Parken da EM blev aflyst, hvis det skulle have været tilfældet overhovedet. Men en fornøjelse at se meldingerne om skuffelse hos AaB'erne om ikke at spille i Parken, også selv om det ville være foran et næsten tomt stadion.
Naturligvis. Synspunktet fra forsmåede tilhængere af andre hold om, at det kunne være fint at sende finalen rundt i landet, ser man sjældent afspejlet hos spillerne der når så langt.Anders K. Jacobsen:
- Personligt synes jeg, at finalen hører til i Telia Parken, fordi det er vores nationalstadion
Bill Ward, Boulevardigan, DrFriis, egon, FCKrogh, GatoConBotas, guldsmed, Livsnyder004, Outpatient, rsj, shs, Ståle, wahl3743, Wronski, ZFDK
- Vi er i en evaluerings- og læringsproces, og vi må tage vores del af ansvaret for, hvad der skete i aftes, og vi kan i den forbindelse konstatere, at det under de gældende protokoller fortsat er passende, at der i 3F Superligaen endnu ikke er adgang for udebanefans, siger Thomas Bælum, AaB's adm. direktør, til AaB's hjemmeside.
Så fordi en gruppe AaB-fans vælger at opføre sig stik imod reglerne, konkluderer du lige, at så vil alle andre udebanefans gøre det samme?! Sikke dog en mærkelig logik.
Det svarer lidt til at Loyal to Familia konkluderer at foreninger bør være forbudt i Danmark da de bryder loven.
Tjoh, er det ikke en forholdsvis fair formodning, hvis vi skal være helt ærlige, at nogle i alle fald nok ville? ;-)
I alle tilfælde tror jeg, uden at ville tale for manden, at hans pointe er at det samarbejde om at få spredt fansene igen var gået langt bedre på eget stadion, med egne kontrollører, egne klare regler og ikke mindst konsekvenser for eget sæsonkort hvis det går galt.
Nogle, måske. Men giver det anledning til at konkludere, at det "er passende", at udefans ikke kan komme på stadion? Det synes jeg ikke. :)
Det har du helt sikkert ret i, og det er en fair pointe, synes jeg. Men jeg synes nu stadig, at det er at gå lige langt nok, når han konkluderer, at fordi nogle ikke opfører sig ordentligt - og værktøjerne til at slå ned på dette i øjeblikket ikke er optimale - så skal konsekvensen være, at ingen andre holds udefans får mulighed for at følge deres hold på udebane.
Det er i alle fald ikke et velformuleret logisk spring i sig selv, det vil jeg gerne give dig :-)
Et stærkere argument vil trods alt være, at med Horsens og Farum som de mulige undtagelser, er ingen af klubberne i stand til at lukke nær så mange af deres egne folk ind som de plejer, og for nogles vedkommende ikke engang i stand til at leve op til de sæsonkort de har solgt. Så må det vel trods alt have lov at være dem, der står i første række til bare at komme til nogle af kampene ...
Midtjyllands "marketing- og supportdirektør" Preben Rokkjær forklarer, hvordan der torsdag kommer 4.800 tilskuere i stedet for 3.500 til hjemmekampen mod København:
Bare hvis man skulle tro, personer havde førsteprioritet til sæderne.- Det gør vi ved at fjerne nogle af de store reklamebannere, vi ellers har haft liggende hen over en del af siddepladserne. Med stor velvilje fra vores sponsorer har vi nu valgt at fjerne dem og lade tilskuere komme ind i stedet for.
Forhåbentlig er deres sæsonkortindehavere tilpas beærede over at få lov at indtage en plads i stedet for at se et banner fra kommunen eller den lokale McDonalds brede sig i tv. Ellers er der da ingen taknemmelighed til.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)