Selvfølgelig kan der ikke siges noget konkret endnu, men det giver da et smil på læben og begrundet optimisme at læse om Benjamin Verbic. Klubber i Tyskland og Italien var også efter ham, skal det siges.
Med til historien hører også, at det er et rent Ståle indkøb. Adi var CV's værk. Jeg synes faktisk, at Ståle har bevist, at han er utrolig god til at scoute og købe de rigtige spillere. Han hentede omtrent 10 spillere i sommers, og faktisk har ingen jo vist sig som deciderede flop. Den der kommer nærmest er vel Steve, og han er alligevel begyndt at vise noget nu. Samtidig var det også Ståle der hentede Wendt, Bolanos, Vingaard, Claudemir, Dame N'Doye, Santin, Hangeland, Wiland, Pospech, Bengtsson, Amartey osv osv. Han har mange flere gode indkøb end han har flop.
Min tillid til Ståles transferevner, samt de gode stats fra 21-årig knægt, som blev kåret til årets spiller i Slovenien, gør derfor, at jeg er meget glad for denne handel.