Et af de klassiske argumenter mod 12-holds-modellen var, at “nedrykningsfaren” var for stor, hvilket angiveligt skulle påvirke klubbernes risikovillighed ift. at give talenterne spilletid og spille ordentlig fodbold. Fordi “nedrykningsfaren” var så stor, havde klubberne ikke råd til at tænke langsigtet. Problemet er jo bare, at selvom sandsynligheden for nedrykning mindskes ved at udvide antallet af klubber og holde antallet af nedrykkere konstant (nedrykning i den nye struktur fungere lidt anderledes med 1-3 nedrykkere), så ændrer det ikke noget for den enkelte klub, så længe klubben ikke kan skabe luft til nedrykningsstregen - eller i øvrigt har andet at spille for. Der vil altid være undskyldninger for ikke at give talenterne spiletid eller spille defensiv eller ligefrem destruktiv fodbold for de klubber, der ønsker det sådan (FCK inkl.). Hvis man skulle redde de nuværende bundklubber fra “nedrykningsspøgelset”, i en model hvor man holder fast i muligheden for nedrykning, kan det kun ske ved at etablere en ny bund. Dvs. udvide ligaen med hold, der er væsentlig ringere end de hold, der udgør den nuværende bund. Det er der givetvis en række klubber, der ville elske, men jeg vil holde fast i, at Superligaen bør være elitens projekt og ikke en hyldest til elendighed.