Side 3 af 8 FørsteFørste 123456 ... SidsteSidste
Viser resultater 31 til 45 af 119

Emner: Restaurantanmeldelser

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    4,826

    Re: Restaurantanmeldelser

    Mei Hua på Sallingvej i Vanløse, er en glimrende restaurant til en god pris....f.eks. spis alt hvad du kan buffet i weekenden kun 98 kr
    og det koster vist 119 kr i hverdagen så vidt jeg husker. Det er også et take away spisested, som jeg har benyttet mig af op til flere gange...
    desværre er jeg flyttet længere væk fra den(Østerbro). Men så har jeg jo fået bil, så det er ikke så langt ca. 10 min kørsel, hvis det skulle være at jeg ville prøve den igen.

    Vil nok give den **** ud af ***** for et glimrende udvalg af mad og en altid venlig betjening.
    \m/ (^_^) \m/

    Having an offday ??? Metal is the best cure !!!

  2. #32
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    142

    Re: Restaurantanmeldelser

    Venus Pizzeria på Søndre Fasanvej

    En gemt perle - intet mindre

    Bag sit besynderlige ydre er Venus Pizzeria en høj-klasse nordindisk restaurant.
    Skråt over for zoologisk haves søndermark-afdeling, og med et udseende som et snasket pizzeria, gemmer der sig et autentisk og travlt spisested. Det københavnske, indiske miljø spiser ude der, i de fine sarier.
    JEg har fået en lammeskank der, der er den bedste jeg har smagt. Deres lam-med-kikærter er fremragende. Deres småhapser, samosaer og pakoraer mm, er lige i øjet.
    Der er travlt i restauranten, men lige så travlt i take-away-afdelingen. Det sidste benytter jeg lejlighedsvist når der er fodbold i fjerneren. Dermed undgår man også den eneste ulempe: Venus kører non-alcoholic, og man kan ikke få en pilsner til maden.
    Priserne er meget rimelige, under 100 for en hovedret - og det er en pris/kvalitet-ratio der er helt, helt oppe at ringe. Men lad være med at spise deres pizzaer!!11
    Raptus

  3. De følgende 2 brugere er enige:

  4. #33
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,740

    B'india på Trianglen

    Fredag var jeg forbi B'India på Trianglen, den eneste regulære restaurant i den kæde som nu har tre filialer i byen (se www.bindia.dk).

    Tjenerne viste sig at være primært engelsktalende og sørgede derfor for et et fint lille internationalt pift - med fare for at det kom til at virke lidt glat. Men på deres anbefaling valgte mit lille selskab at tage 3 gange Our Chef's Combination til 220 kr. bestående af:

    Appetiser: Papadums with a Chutney & Pickle Set
    Starters: Tandoori Sheekh Kebab, Stuffed Puri
    Main dishes: Chicken Tikka Masala, Lamb Bukhara
    Served with side orders ad libitum: Rice, Nan bread & Raita

    Altså en tre-retters menu der ikke indeholdt dessert - hvilket var lidt hårdt at se frem til for en hårdkogt dessertelsker, men på den anden side er der sjældent ret meget ved desserterne på indiske restauranter, så det var måske på den anden side mere autentisk og reelt uden. Til gengæld måtte det naturligvis skærpe kravene til resten en anelse.

    Første ret var papadums, og det synes måske lidt meget at kalde det en ret i sig selv. Men der var 6 forskellige slags relish til, og de var alle ganske fint rørt sammen. Så her var en lille pil opad i forhold til den normale papadum-oplevelse.

    Køkkenets første rigtige prøve var dog kebab og puri-tærte. Begge dele fint og dekorativt anrettet - tydeligvis er det noget som B'India prøver at gøre lidt ekstra ud af ift. andre indersteder. Smagsmæssigt kunne det dog ikke hæve sig alt for langt over det ordinære. Kebaben var da fin, men det er måske knapt så spændende tænkt at servere kebaben overhældt med myntesovs når man har mynte og spinat som tilbehør som 'tærtefyld' mellem to stykker brød. Så skal man i hvert fald være en smule mere mynteglad end undertegnede.

    Til hovedretten blev der serveret nogle ganske fine naan-brød - i mine øjne en lakmusprøve for de fleste indiske steder. Mærkeligt nok var der dog ikke smeltet smør på dem, og det kunne de godt have vundet lidt ekstra ved. Men dem kunne man så dyppe ivrigt i curry'erne - hvor tjeneren anbefalede at vi startede med lammet. Som vi, lidt mærkeligt, havde fået én portion af til deling, mens vi fik to portioner tikka-kylling. Blommesovsen var dog god og frisk til lammet som var mørt uden at være det rene smør. Men den fint frugtige curry fik dog også kyllingen til at virke lidt kedeligere da vi gik over til dén. Her var der i lidt højere grad dømt indisk metervare.

    Med en enkelt fadøl til måltidet (bemærkelsesværdigt nok Øko-Thy på fad, men dog til lidt pebrede 50 kr. pr. ½-liter) kom man altså op på at betale 270 kr. for et måltid som mættede vældig godt (og vi kunne såmænd ikke engang spise op og slet ikke bede om ekstra brød og ris og opgav sågar at bestille ekstra dessert fra det beskedne udvalg), men det var også en smule mere ordinært end B'India selv prøver at give indtryk af at være. Men bliver bestemt ikke fattig af at spise der, men når de prøver at være lige lidt mere tjekkede end de fleste andre inder-steder i byen - og lige tager lidt ekstra for det hele - må man også stille lidt større krav.

    Summa summarum: Tre af fem stjerner til B'India, men en evt. næste gang skal de byde på noget lidt mere spændende. Evt. via deres fiske-curries som egentlig også så lidt mere interessante ud på kortet end hvad vi endte med at få.

    Bo N K

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #34
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    2,174

    Re: B'india på Trianglen

    ›Men bliver
    ›bestemt ikke fattig af at spise der, men når de prøver at være
    ›lige lidt mere tjekkede end de fleste andre inder-steder i byen -
    ›og lige tager lidt ekstra for det hele - må man også stille lidt
    ›større krav.


    Hvilke andre steder vil du så anbefale? Jeg kan utroligt godt lide indisk mad, men det er så sjældent at det er muligt at få noget ordentligt, med mindre det er take away.
    Mvh.,

    NewerNN.
    ----
    "FCK er vor tids svar på Yoyo'en, Buffalo-sko, Pokemon-kort eller Burberry halstørklæder."

  7. #35
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: B'india på Trianglen

    ›Hvilke andre steder vil du så anbefale? Jeg kan utroligt godt
    ›lide indisk mad, men det er så sjældent at det er muligt at få
    ›noget ordentligt, med mindre det er take away.

    Indus på Istedgade er et billigt og gedigent indisk sted.
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #36
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    79

    Re: B'india på Trianglen

    ›Hvilke andre steder vil du så anbefale? Jeg kan utroligt godt
    ›lide indisk mad, men det er så sjældent at det er muligt at få
    ›noget ordentligt, med mindre det er take away.

    Tandoori Masala på Halmtorvet har jeg altid utroligt godt kunne li'. De har en Mixed Masala Tikka med Lam, Kylling og Tigerrejer som er fantastisk lækker. (kr. 149,- inkl. Ris, men excl. Naan)

    De har desuden en afdeling på Skt. Peders Stræde hvor jeg dog aldrig har været, men hvor man må formode at kvaliteten er ligeså høj.

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #37
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,465

    Re: B'india på Trianglen

    Hvor kan man få gedigent Indisk takeaway? *beklager hvis han derailer tråden*

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #38
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,740

    Re: B'india på Trianglen

    ›Hvilke andre steder vil du så anbefale? Jeg kan utroligt godt
    ›lide indisk mad, men det er så sjældent at det er muligt at få
    ›noget ordentligt, med mindre det er take away.

    Måske det burde stå i en anden tråd, men sådan lige fra hoften:

    Natraj på Birkegade plejer at være OK og ligger først og fremmest centralt.

    Tabak på Willemoesgade er min egen lokale, ulykkelige indiske kærlighed. Det har i hvert fald tidligere været fornem kvalitet til prisen, men der er aldrig nogen mennesker, og sidste gang jeg var der, lod det til at være gået lidt ud over kvaliteten.

    Et sikkert og klassisk bud plejer dog at være Shezan på Viktoriagade. De gange jeg har spist der, har det i hvert fald været nogle yderst rige curries der er blevet serveret - og priserne er nærmest overrimelige.

    Og dermed skulle de tre vigtigste brokvarterer så også være dækket. Mht. takeaway er folk generelt glade for Karrysutra på Viborggade. Umiddelbart ville jeg dog mene at det var ret standard indisk, men det er måske også meget godt af en takeaway.

    Slutteligt vil jeg lige slå et slag for det sjoveste sted jeg kender i genren, Tandoori Café på Frederiksborgvej. Ikke for maden, for den smager mest af bouillonterninger, men hvor finder man ellers en indisk/pakistansk restaurant, sportscafé og gedigen NordVest-bodega med 75(!) cl fadøl for 25 kr. - alt i ét i en gammel bankfilial?

    Venligst,
    Bo N K
    Sidst redigeret af Bo N K : 24.09.07 kl. 17:25

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #39
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    82

    Re: Restaurantanmeldelser

    God tråd, og spændende at læse folks fortolkninger af hvad der er hot or not. Personligt er jeg ikke så meget til eksperimenterende køkkener. Så her er lige et lidt bud på de mere traditionelle ting, man kan opleve i den billigere ende af skalaen.


    Sult i cinematektet- super value for money, af folkene bag Conrad, Olsen mf.

    Spiseloppen - altid et topswell sted at indtage føden.

    La Buca ( mener det er stavemåden) velbevaret "hemmelighed" da den ligger på freaking Godthåbsvej i Vanløse. TOPitaliener i hyggelige robuste omgivelser. Stedet hvor musikbranchen sender deres artisker ud, hvis de ønsker italiensk - tjeck billederne på væggene.

    Sushi én i Møllegade, mener den hedder Susu- sparker sticks væk fra tronen som et hurtigt sushisted.

    HILTOOOOOON - brunch om søndagen - det er buffet, ok ok, det er ikke fedt, men det er en SYG buffet - 250 smack, og de er godt givet ud, og hiv lillemor med op på værelset bagefter, og bestil et par cocktails... det betaler sig ;o)

    La Vela i Vedbæk - lille hyggelig italiener til midprice. Absolut køreturen værd.

    Canteen på Nordre frihavnsgade - lille hyggecafe, snup en tapastalerken - husk deres soyaristede mandler...damed de er velsmagende.

    Til hverdag, så er cofoco sgu et glimrende alternativ til det hjemmelavede.

    Bedste restaurantionsbesøg ever, må dog være Tao i NY - ups for et japanersted - vm i kobe og alt det bedste derfra - 4 mennesker forædte og stangstiv i sake og sjusser for 1800, det var helt surrealistisk.

    Flere bud tak

    dbh

    Steen O.G.

  16. #40
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    110

    Re: B'india på Trianglen

    Måske det burde stå i en anden tråd, men sådan lige fra hoften:

    Natraj på Birkegade plejer at være OK og ligger først og fremmest centralt.

    Tabak på Willemoesgade er min egen lokale, ulykkelige indiske kærlighed. Det har i hvert fald tidligere været fornem kvalitet til prisen, men der er aldrig nogen mennesker, og sidste gang jeg var der, lod det til at være gået lidt ud over kvaliteten.

    Et sikkert og klassisk bud plejer dog at være Shezan på Viktoriagade. De gange jeg har spist der, har det i hvert fald været nogle yderst rige curries der er blevet serveret - og priserne er nærmest overrimelige.

    Og dermed skulle de tre vigtigste brokvarterer så også være dækket. Mht. takeaway er folk generelt glade for Karrysutra på Viborggade. Umiddelbart ville jeg dog mene at det var ret standard indisk, men det er måske også meget godt af en takeaway.

    Slutteligt vil jeg lige slå et slag for det sjoveste sted jeg
    kender i genren, Tandoori Café på Frederiksborgvej. Ikke for maden, for den smager mest af bouillonterninger, men hvor finder man ellers en indisk/pakistansk restaurant, sportscafé og gedigen NordVest-bodega med 75(!) cl fadøl for 25 kr. - alt i ét i en gammel bankfilial?

    Venligst,
    Bo N K
    I tillæg til Bonks glimrende gennemgang ovenfor vil jeg dog lige indskyde en åbenlys mangel: Det Indiske Spisehus på Vesterfælledvej.

    Her er maden først og fremmest fantastisk god. Efter min mening er Spisehuset blandt de allerbedste indiske madsteder i København. Derudover er priserne latterlig lave, og endeligt er ambiancen helt igennem sydindisk - dvs. ikke-eksisterende. Kolde, kolde halogenrør i loftet og dårlig akustik.

    Hvis man ikke er frisk på at indtage sin mad i omgivelserne, har de også take away (hvilket de fleste indiske og pakistanske taxachaffører så udemærket ved. De kommer ind i restauranten med to minutters mellemrum for at hente aftensmad).

    B-77
    Alle mænd bør på et tidspunkt i deres liv erhverve sig overskæg og et par Jaco Form. Dette er uanfægteligt. […] Det afgørende er, hvor længe man finder ro i denne tilstand. […] Få ting bevidstliggør en mand så dybt som overskæg og Jaco Form.

    – Jawaharlal Nehru (1959)

  17. De følgende 2 brugere er enige:

  18. #41
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    142

    Re: B'india på Trianglen

    ›I tillæg til Bonks glimrende gennemgang ovenfor vil jeg dog lige
    ›indskyde en åbenlys mangel:
    Det Indiske
    ›Spisehus på Vesterfælledvej
    .


    ›B-77

    ...og i tillæg til dette vil jeg missionere for Venus Pizzeria på søndre fasanvej. Venus kan tage kampen o mod alle de ovennævnte, og stå sig godt.
    Raptus

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #42
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    1,719

    Re: B'india på Trianglen

    Mmmm, curry!

    Natraj
    ›Birkegade plejer at være OK og ligger først og fremmest centralt.

    Den plejer at være helt OK, ja. Jeg må dog tilstå, at jeg vist aldrig har været der ædru, og så er smagsløgene jo som regel mere tilgivende :-)
    Natraj passer perfekt efter en kamp i Parken med masser af øl og evaluering på dødsruten omkring Skt. Hans Torv og Elmegade! Og så er den vist rimelig billig.

    Tabak på Willemoesgade Shezan på Viktoriagade.

    Kender dem ikke, men Shezan lyder da som et besøg værd *noterer*

    ›Og dermed skulle de tre vigtigste brokvarterer så også være
    ›dækket. Mht. takeaway er folk generelt glade for
    Karrysutra
    ›Viborggade. Umiddelbart ville jeg dog mene at det var ret
    ›standard indisk, men det er måske også meget godt af en takeaway.

    Ja, Karrysutra er billig og ok, men så heller ikke mere. Kan sagtens spises, men der findes bedre indiske take-aways.

    B'india og Tandoori Massala (Halmtorvet) er også nævnt i tråden, og jeg har haft gode madoplevelser begge steder. Men lad mig da bringe et par i forslag også.

    Maharaja på Gammel Kongevej kan varmt anbefales. Rigtig god og "autentisk" indisk mad til ikke ublu priser. Og for os der bor på Frederiksberg, er det tilmed ganske "centralt". Restauranten er ikke voldsomt stor, så hvis man er i større selskab, skal man nok bestille i temmelig god tid. Maharaja har også en "fillial" på Amager, men der har jeg aldrig været. Maharaja har også take-away. Jeg mener dog, man skal hente selv!

    Og så bliver jeg nødt til at anbefale landets dyreste, indiske restaurant. Indian Taj. Til gengæld er det også den bedste. Alt jeg har fået dér (eller derfra) har været fremragende. Indian Taj har også take-away - både til afhentning og udbringning - bl.a. via e-takeaway.dk, der fungerer strålende. Det er tit, fruen og jeg ikke gider gå ud fredag efter en lang uge, og heller ikke gider lave mad, og så bestiller sublime curries bragt rygende varme til døren fra Indian Taj. Mmmums!

    Nå ja, så vil jeg til gengæld godt advare mod 'India Palace', på hjørnet af HC Andersens Boulevard og Studiestræde. Har været der to gange, en gang til buffeten (sheesh) og en gang til a la carte, og det har været gedigne skuffelser begge gange. Kantinekøkken! Ikke pengene værd.
    Cheers,
    Holger
    - født på en sommernat i sprællemandens tegn
    Holger's Avatar

  21. #43
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,740

    Sahil på Havnegade

    Shezan
    ›Viktoriagade.

    ›Kender dem ikke, men Shezan lyder da som et besøg værd *noterer*

    Og så vil jeg benytte anledningen til at supplere med en lidt mere regulær anmeldelse af Shezans aflægger, Sahil på Havnegade, inden I snik-snakkere fuldstændigt afsporer tråden.

    Jeg var forbi i fredags med et halvstort selskab (ca. 10 mand), og det virkede som om at invasionen kom en smule bag på dem - måske delvist pga. at de fleste kom ca. 1 time før annonceret!

    Under alle omstændigheder viste menukortet sig at indeholde de fleste klassikere (og måske ikke så meget andet), og priserne var helt og aldeles rimelige, specielt for en restaurant i Indre By. Selv ankom jeg lidt for sent til selskabet (efter forretten) og bestilte i let panik og hast en gang Lam shahi - kormaLam med nødder og kokos i krydret karryflødesauce til 81 kr.

    Jeg fik dog en Lamb bhuna - Lam i speciel krydret tyk karrysauce og tomater i stedet, og det var ganske karakteristisk for en vældigt kaotisk betjening - som morsomt nok syntes mere optaget af at gå og pjatte med hvor kolossalt utjekket det hele fungerede, end at virke brødebetynget. Vi ramte nok en særligt kaotisk aften, var mit første gæt, men det ser nu ud til at andre har haft samme oplevelse. Det generede mig dog ikke det store at få en anden slags lam, og da jeg stjal lidt af min sidemands shahi, kunne jeg konstatere at begge to var lavet på noget yderst mørt og lækkert lammekød, og at begge curry-sovse var ganske fint afbalanceret og dejligt aromatiske.

    Jeg var egentlig kommet for sent til forretten, men som led i det almindelige kaos var der pludselig ankommet en ikke-bestilt gang friteret fisk (velsagtens en Masala fish) mellem retterne, og efter at jeg havde forsynet mig både med dén (som iøvrigt var ganske lækker) og curryen, var jeg lige så mæt som resten af selskabet - der til min fortrydelse fravalgte nogen form for dessert. Ude af sync med resten af selskabet følte jeg mig endvidere nødsaget til at bestille en lille fadøl til at supplere de to store jeg havde fået, og det fik så den mest pjattede af tjenerne til at ankomme med en øl i et snapseglas. Den blev dog suppleret med endnu én i den relevante størrelse, og regningen endte på sølle 180 kr. pr. mand når vi lagde sammen, dividerede og rundede af.

    En endelig karakter er lidt svær at give, for det er nok et spørgsmål om temperament hvordan man tager at et - trods alt - beskedent gæsteantal tilsyneladende kan medføre et større kaos på en fredag aften. Hvor der iøvrigt ikke ligefrem var stopfyldt på stedet. Men hvis man kan tage det med godt humør, kan jeg vist godt tillade mig at uddele fire ud af fem stjerner for det fornemme forhold mellem madens pris og kvalitet.

    Bo N K

  22. #44
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    142

    Re: Restaurantanmeldelser

    ›Mei Hua på Sallingvej i Vanløse, er en glimrende restaurant til
    ›en god pris....f.eks. spis alt hvad du kan buffet i weekenden kun
    ›98 kr
    ›og det koster vist 119 kr i hverdagen så vidt jeg husker. Det er
    ›også et take away spisested, som jeg har benyttet mig af op til
    ›flere gange...
    ›desværre er jeg flyttet længere væk fra den(Østerbro). Men så har
    ›jeg jo fået bil, så det er ikke så langt ca. 10 min kørsel, hvis
    ›det skulle være at jeg ville prøve den igen.

    ›Vil nok give den **** ud af ***** for et glimrende udvalg af mad
    ›og en altid venlig betjening.
    ...og vi havde så en hel familie med madforgiftning ud af et besøg hos Mei Hua - bortset fra mig. Og jeg var den eneste, der ikke spiste af buffet´en. Be warned!
    Raptus

  23. #45
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,360

    Yans wok på Bagerstræde

    Yans wok på Bagerstræde:

    Dejlig kinesisk mad til en fair pris. Det er virkelig god kvalitet.

    Vi var to der spiste og valgte en 4 retters menu, som man skal være to til.

    Lakse forårsruller, de var fine.

    Sprød and i pandekager, som man "åbenbart" skal smage på Yans wok. De gjorde nu ikke noget specielt for mig, selv om det smagte godt.

    Rejer i sursød sovs. Rejerne smagte virkelig godt, men sursød sovs er sursød sovs.

    Oksekød i pebersouce. Utrolig lækkert. Me liked heap pleanty much.

    Black 'n White. Sorte ris, med kokusmølk oven på og en klat vanilie is i midten.

    Jeg var vældig godt tilfreds med det vi fik. Det vidste sig nemlig at næste ret hele tiden smagte bedre end den forrige og da jeg konstant var godt tilfreds med maden, var det jo lige i lommen. Not counting deserten. Den smagte skam udemærket, men jeg var stopmæt.

    Vi spiste for 514,- incl 3 kinøjser øl.

    Og lykkeligvis laver de også take away mad når køkkenet ikke har travlt. Så det er ikke sidste gang jeg dukker op der.

    A
    Death by football!

  24. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 3 af 8 FørsteFørste 123456 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •