Ikke så meget et decideret ord, mere dårligt sprog.
Jeg er ved at kaste op af grådfyldt raseri, når diverse fodboldtrænere, sportsjournalister og fodboldkommentatorer og lignende sprogekvilibrister forsyner egennavne med den ubestemte artikel "en". Det er overflødigt, og det er forkert. Føj for en uskik.
Morten Olsen kunne eksempelvis meget vel finde på at sige:
"I dag vil jeg fremhæve en Martin Jørgensen".
Jamen, for helvede, er det ligegyldigt om det er Alexandras bolleven eller glasbenene fra Firenze, du snakker om? Eller er der ligefrem en hel hær af klonede Martin Jørgensener, som enkeltvis kan skiftes ind efter behov? Hvad? Hvad? Hvad?
Egennavne er jo netop opfundet for at kunne betegne en bestemt person. Den ubestemte artikel har lige så lidt at gøre foran et navn som en pose flæskesvær i en kosher-forretning. Forestil dig en skolelærer sige: "Jeg vil godt bede en Anna om at læse teksten højt". Nej, vel?
Jeg kan heller ikke holde ud, når fortidige begivenheder (mundtligt vel at mærke, litterært set er det naturligvis et legitimt fortælleteknisk virkemiddel) genfortælles i nutid, for slet ikke at tale om uhyrligheder som ejefaldsapostrof på dansk eller orddelinger som "spise bord" eller "svømme hal". Muligvis er jeg over-idiosynkratisk, men jeg har svært med at se igennem fingre med den slags.
Ernst