Familiefilm, familieunderholdning osv om børneting, da jeg var lille hed det sq en børnefilm.
Familiefilm, familieunderholdning osv om børneting, da jeg var lille hed det sq en børnefilm.
Op til.
Når det er i reklamer.
'Indeholder op til XX appelsiner pr liter.'
'Få op til XX gange tydeligere vipper'
'Få op til XX mbit bredbånd'
'Spar op til XX%'
OP TIL... Det siger jo INGENTING!!
Og hvis man er heldig, så efterfølges det af et "... fra kun X kroner".OP TIL... Det siger jo INGENTING!!
"Frit valg i butikken...Op til 80% rabat.... fra 20 kroner...."
Whuhu, meget information der. Jeg ved ikke hvad der irritere mig mest. At udtrykkene benyttes, eller at de virker.
ougar
Når folk siger det der "potato potaarto", bare fordi de har hørt det i en aller anden amerikansk serie.
Folk der bruger ordet "bekræftigelse", fx. "Kan jeg få en bekræftigelse på det"
Fat det nu, det hedder bekræftelse.
›Når folk siger det der "potato potaarto", bare fordi de
›har hørt det i en aller anden amerikansk serie.
er man lidt kæk, siger man 'potato / tomaaarto'
Er alvorligt træt af at høre om en person har kant eller en skæv indgangsvinkel, komedie eller whatever.
›"Najs" fck det lorte ord.. Nice og intet andet!
Najs er svensk og nice er engelsk. Ingen af dem hører hjemme i det danske sprog.
hilsen Stampe der selv bruger najs ibland.
››"Najs" fck det lorte ord.. Nice og intet andet!
›
›Najs er svensk og nice er engelsk. Ingen af dem hører hjemme i det danske sprog.
›
›hilsen Stampe der selv bruger najs ibland.
Jeg talte engang med en sprogforsker fra Dansk Sprognævn om angloficeringen af det danske sprog. Han nævnte faktisk, at man i Danmark tilbage i 1800-tallet f.eks. sagde: 'Denne kage er da morderlig najs'.
"Nice" var også et hyppigt brugt modeord i 1930erne.›››"Najs" fck det lorte ord.. Nice og intet andet!
››
››Najs er svensk og nice er engelsk. Ingen af dem hører
›hjemme i det danske sprog.
››
››hilsen Stampe der selv bruger najs ibland.
›
›Jeg talte engang med en sprogforsker fra Dansk Sprognævn om
›angloficeringen af det danske sprog. Han nævnte faktisk, at man i
›Danmark tilbage i 1800-tallet f.eks. sagde: 'Denne kage er da
›morderlig najs'.
Må jeg desuden tilføje, at angloficeringen af sproget blot er nyeste tendens, da det danske sprog gennem tiden har været udsat for massiv påvirkning af mange andre sprog, mest mærkbart tysk og fransk.
Ord vi idag anser for gammeldags eller typisk danske, er det ofte ikke, nårman ser på det oprindelige ophav.
Derfor kan det ikke pisse mig så frygtelig meget af, at ord fra andre sprog indlemmes i det danske.
At bijobbe.
'Chokket' brugt i stedet for chokerende eller chokeret.
Senest har det irriteret mig for ti minutter siden, hvor Rasmus Etellerandet brugt dette tåbelige udtryk i TV3+ rapportage fra Rangers' kamp mod Unirea Urzicena. Og guddødemig om Preben Elkjær så ikke gentager det to minutter senere!
I er i fjernsynet! Tal dog ordentligt!!!
'Lufte' når det bliver brugt om at sparke bolden væk.
Jeg aner ikke hvad den kommentator der var sammen med Jan Mølby på dækningen af Liverpool - Lyon i går hedder, men jeg har lagt mærke til at han benytter sig af det udtryk. F.eks. 'Daniel Agger lufter bolden.'. Kære ven, når man sparker en bold langt væk så lufter man den ikke...
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)