Side 4 af 7 FørsteFørste 1234567 SidsteSidste
Viser resultater 46 til 60 af 92

Emner: Stadionoplevelser fra hele verden

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    2,660

    Re: Stadionoplevelser fra hele verden

    Som enkelte vil vide havde jeg fornøjelsen at befinde mig i Lissabon i forrige uge hvor Benfica tog imod Manchester United i Champions League.
    Dette kunne jeg naturligvis ikke lade næsen gå forbi så jeg kastede mig over iPhonen og 15 min senere havde jeg billet til den ene langside lige bag kommentator-rækkerne.

    Vejret den uge bød på sol og 28-30 grader samt velsmagende koldt fadøl :-) .
    Onsdag den 14. september ved 20-tiden var det stadig over 20 grader, vindstille og i det hele taget en fortræffelig aften.

    Jeg har desværre ikke billeder som dækker alle de aspekter som Sokken og venner ellers dækker stadion turene med, men jeg vil gerne forsøge at komme hele vejen rundt.

    Jeg ankom lidt over en time før kampstart med metroen som var godt pakket. Estadio da Luz ligger ved en stor motorringvej og under den fandtes en del boder som tilbød fadøl og en masse fast-food i portugisk stil.
    Jeg valgte den største fadøl man kunne få og to Bifeta (brød med stegt oksekød), begge dele klasser over menu 1 og Parkdog :-)





    Estadio da Luz er ellers et fantastisk stadion og der er sikkert mange herinde som har været der da FCK spillede mod Benfica.
    Det er moderne og elegant og adgangen er udmærket trods belligenheden ved motorvejen og andre store vej.





    Inde på stadion var stemningen helt uden sammenligning, det var tydeligt at besøg af Man United var imødset med store forventninger også selvom de to hold også mødtes sidste sæson og nogle år tidligere :-).
    Der var stort set udsolgt og alle bidrog til en enorm fællessang den sidste ½ time inden UEFA-hymne og kampstart.



    Jeg henleder opmærksomheden på en vis Jesper Grønkjær som dukker op sidst i denne film, idet han var ekspertkommentator og derfor bænket ved siden af fedesen.


    http://uk.youtube.com/v/xcuqxEbtPys

    Her er så inmarch, CL hymne og tifo


    http://uk.youtube.com/v/2MMiHC12Eqo

    Det blev til et par billeder fra kampen og kommentatorene lige foran. Det er svenske Glenn Strömberg (som jo spillede for Benfica) närmest i hvid skjorte.
    Han kom op i pausen og spurgte om den portugisiske udtale af Jesus som han mente ikke var som den spanske.
    Det lavede vi en del spas af men til sidst fik han hjælp af en lokal :-)





    Hen på aftenen stod månen op og lyste som en ekstra spot på stadion :-)



    Herudover kan jeg sige at toiletforholden var helt i top, rene og moderne og næsten helt øde 5 min inden pausen :-)
    Folk var generelt flinke og hyggelige også selvom de spottede at jeg og et par stykker til holdt med United.
    Der var fuld fart på stemnings-yderne hele kampen og kampen som sådan var (som mange sikkert så) aldeles velspillet.
    Benfica lagde godt ud og skabte mest men efterhånden tog United over og i sidste ende havde de bolden 2/3 af tiden.
    Benfica forsøgte med kontrolleret definsiv og hurtigt omstillingsspil. United var uden tvivl det stærkest hold men Benfica stod godt og udnyttede sine forcer fint.
    HDLindegård fik en del at se til og stod en framragende kamp, men som den engelske fan bag mig bemærkede kunne det sagtens være hans sidst United-kamp.
    Uanset hvor godt han gør det, så er De Gea det valg man har gjort som den egentlige afløser for van der Sar og han får alle de kampe han menes kunne bære.

    Alt i alt en fortæffelig aften i selskab med to stjernehold i herligt spillehumør, på et fantastisk stemningsfyldt sydeuropæisk stadion, på en lun vindstille sommeraften.
    Det fås ikke bedre og jeg gør det gerne igen og igen og igen .....
    Sidst redigeret af tortocnt : 20.10.11 kl. 12:35
    Hislen af TorbenØ.


  2. #47
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    El Arcángel, Córdoba, Spanien

    El Arcángel, Córdoba, Spanien

    Córdoba Club de Fútbol – Xerez Club Deportivo
    De lokale helte fra Córdoba har ikke befundet sig i primera división i mange mange år. Hvis du spørger deres fans om hvornår de sidst var der starter de bare med at ryste på hovedet. Så de er godt spændte i år, da der bliver drømt om oprykning, her med fem kampe spillet og et enkelt point til førstepladsen. I dagens anledning var der også tale om en slags regionalt opgør mod Xerez, der ligger lidt nordvest for gibraltar. Angiveligt er de og Sevilla to fluer på samme lort, ifølge de lokale.

    Tilgængelighed: El Arcángel eller ‘det kommunale stadion’ som det officielt hedder, ligger i udkanten af Córdoba og kan nåes med en bus fra togstationen (ca 20 min) og en lille gåtur igennem en ret håbløs ødemark, stort set der hvor byen ender og ingenting begynder.

    Vagter og Indgangsforhold: Der foregår kropvisitationer i indgangen og vagterne er egentlig ganske flinke. Hvis man har en åben flaske med kan man få et bæger udleveret i døren til at hælde indholdet over i. Hovedpointen er at man ikke må få kasteskyts med. Det forstod en kinesisk besøgende dog ikke helt da han blev forment adgang sammen med sin baseball, hvad der dog alligevel er en spøjs ting at slæbe med på stadion. Han havde den dog da vi kom ud igen, så jeg skal ikke gøre mig klog på hvor han gemte den henne.

    Faciliteter: Stadion set udefra er direkte grimt. Altså jeg har set rustikke stadions, graffiti-dækkede stadions med en vis lokal charme, men El Arcángel er faktisk direkte grimt. Angiveligt er det under ombygning, hvilket så må være forklaringen på hvorfor det ligner en forladt kontorbygning der er ved at bedække et gammelt havnepakhus, med et par lygter ovenpå. Parkeringspladsen så ganske omfattende ud, men da folk skulle ud igen sad de fast bag alle tilskuerne fra langsiden der ikke havde anden vej hjem end lige der hvor de skulle ud, så det blev til en koncert af frustrerede dyt indenfor et par minutter af slutfløjtet.

    Tribunerne er opbygget efter kassekonceptet og man går ind oppefra, ved en stor gang under øvre tribune, hvor man også finder boderne, men mere om det senere. Maximal kapacitet er på 18.280 tilskuere.

    Sæderne er ganske komfortable i sigselv, i helstøbt plastik med ryg, men det er virkelig ikke for sjov at de kalder de forskellige sektioner for ’sol’ og ’skygge’ (sol og sombra) for under det meste af kampen bliver man nærmest ristet af at sidde med solen lige i hovedet, på den billige langside. Bemærk manden med avisen i højre side af billedet, mv.

    Der er to lystavler på hver sin langside som kan ses ganske tydeligt, men ingen storskærme.

    Mad og Drikke: Jeg fik ikke taget så mange billeder af maden, men der var heller ikke meget at tage billeder af. Vand, sodavand og chips til omkring 1,5-2 euro pr genstand, hvilket er fair nok. Jeg spurgte ikke til prisen på deres alkoholfrie øl, da jeg som så mange andre er traumatiseret nok af have drukket dem i parken. I øvrigt skal kan man undre sig om de rent faktisk har skaffet endnu billigere papbægre end de ellers ganske vattede papbægre man normalt får, for en af de medbragte udlændinge fik købt sig en cola der straks begyndte at bløde ud af bunden. Så kunne han ellers sidde der med farvet sirup på hænderne i 35 graders varme.

    Kampen: Spillestilen mindede mig en del om den costaricanske liga. Forsvaret i begge ender var håbløst dårlige, angriberne er en del bedre, men ikke specielt effektive. Tackling og finesse bør ikke sættes i samme sætning når man beskriver forsvarsteknikken, og som vanligt udløste det mange gule kort. Omkring 10 talte jeg mig frem til, og en af spillerne fra Xerez fik trukket sig to gule, så Cordobeserne blev endnu mere angrebsivrige. I første halvleg kom Córdoba på 1-0, efter en halv times tid i overtal kom de på 2-0 og så begyndte de at bryde sammen omkring ti minutter før tid. Forsvaret snublede rundt og væltede ind i hinanden, clearingerne blev dårligere og da xerez fik reduceret blev folk på stadion godt nervøse. Det holdt dog hjem og alle var glade.


    Stemning: Kampen i sig selv var dramatisk nok til at give stemningen noget at leve på, men hovedlæsset blev trukket af de halvnøgne unge mænd i hjørnet, som vi også kender dem i København. På sin vis mindede opdelingen en del om Parken, med ultras på endetribunen og lidt mindre aktive men ganske engagerede fans på langsiden, hvor der ligeledes var en tromme til at holde rytmen. De er heller ikke fantastiske til at samarbejde hernede, skal det siges.

    Sange:
    På melodien til ’F C Kø-ben-haa-aa-avn’ med samme ooo oo oo før ’árbitro cabron arbitro cabrón, Ár-bi-tro ca-bróo-oo-on.’ = dommeren er en nar.
    Ved målspark stemmer langsiden og ultras i med ’oooooo’ indtil modstanderens målmand sparker og så... ’EY! Cabrón! (idiot/nar)’
    ’Se-vi-lla y Xeréz, la mis-ma mier-da és’ Sevilla og Xerez er den samme lort. Således er vestegnen af Andalusien lort, hvad vi andre jo godt kan sætte os ind i.
    Mellem ultras og langside: ‘hola palco bajo (hej nedre langside), hola Fondo norte (hej endetribune), eee-o eee-o eee-o-ey! (frem og tilbage mellem tribunerne)

    I øvrigt er det bemærkelsesværdigt at publikum ofte klapper i flamenco-takt KLAP-klapklapklap-KLAP osv.
    Resten af sangene var så teksttunge at de var meget svære at fange, udover et par løse sætninger om hjerte, elsker min klub etc.
    Når Córdoba scorer bliver der spillet Kernkraft med ’Zombie Nation’, hvad der straks fik mig til at tænke på jyske stadions med deres evindelige gamle techno. I og med at Andalusien rent økonomisk spiller omtrent samme rolle i spanien som yderkanterne af jylland gør i danmark, så virkede det egentlig underligt passende.

    Konklusion: Et godt besøgt stadion med tændte lokale og en underholdende kamp, til 20 euro, det må siges at være pengene værd. Det kan dog nok betale sig at købe billet til skyggesiden hvis man ikke vil ligne en tomat i hovedet eller til nordtribunen bag målet hvis man vil give den mere gas.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar


  3. #48
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Plaza de Toros de la Real Maestranza, Sevilla

    Plaza de Toros de la Real Maestranza, Sevilla, Spanien

    Denne anmeldelse kommer til at handle om en anden slags stadionoplevelse i Spanien, noget der sætter blodet i kog hos mange mennesker, men som jeg og en håndfuld andre alligevel valgte at overvære: Tyrefægtning. Hvorfor man vælger at se det kan der være forskellige grunde til. For at overvære en meget spansk tradition, for at prøve oplevelsen, for at have en direkte informeret mening om det eller hvad man ellers tænker. Der er mange der mener at grundene til IKKE at se det vejer tungere, og det står dem frit for at synes det, og jeg respekterer den holdning fuldt ud. Det er et personligt valg. For at respektere denne anden side af sagen, og dyrene selv, har jeg derfor valgt ikke at bringe billeder af blødende eller døde tyre. Jeg holder mig til at beskrive processen ved tyrefægtning og illustrere omgivelserne og hovedaktørerne. Forhåbentlig vil det så bibringe nok informativ værdi til at også dem der IKKE ville vælge at se tyrefægtning kan tage noget med fra anmeldelsen, også hvis det styrker de synspunkter de i forvejen havde eller måske nuancerer dem lidt.

    Historie: Tyrepladsen, som plaza de toros betyder, hører til den kongelige ryttergarde i Sevilla. Den kongelige ryttergarde har arrangeret tyrefægtning, i dets forskellige former, i over 750 år, siden Sevilla blev generobret af de kristen i 1248. Selve arenaen er, i forskellige konstruktioner, fra 1730.

    Tilgængelighed: Tyrepladsen ligger stort set midt i Sevilla, lige på kanten af floden Guadalquivir, hvilket er ganske prominent. Man kan gå dertil indenfor 20 minutter fra de fleste nævneværdige steder i byen.

    Indgangen: At gå ind i tyrearenaen er som at gå ind i et gammelt fort eller et museum. Gamle kalkede sten, store træbjælker og et fåtal af udstoppede tyrehoveder. Jeg talte med en fan af tyrefægtning der forklarede mig at når de udstopper hovedet på en tyr og præsenterer et således er det fordi bemeldte tyr først og fremmest har udvist ’stort mod og værdighed’ og således har vundet sin kamp ved at såre eller dræbe tyrefægteren. Det er ikke altid at dét at såre eller dræbe tyrefægteren er nok. Borgmesteren, eller den umiddelbart foresiddende person, skal bedømme at tyren har udvist ’stort mod og værdighed’, i en sådan grad så han/hun bedømmer at den normale proces skal tilsidesættes. Den normale proces er at den følgende tyrefægter gør kampen færdig og dræber tyren. Men HVIS tyren opnår denne udmærkelse, så får den lov til at leve til sine naturlige dages ende og vil så siden få sit hoved udstoppet og præsenteret i tyreringen. Der er måske 12-15 af de hoveder på arenaens vægge, ud fra hvad jeg har set, efter 250 år.

    I døren får man udleveret programmet, som indeholdt en gammel anekdote om en tyrekamp fra 1915, diverse reklamer for sponsorer og information om dagens tre tyrefægtere. Det er stillet op lidt som anden sportsstatistik med alder, diverse informationer om herkomst og så deres sæsonstatistik. Denne statistisk kræver lidt forklaring at forstå. Mere om dette senere.
    Derudover er der et sideprogram med tyrefægternes ’hold’, samt tyrenes navne, farve og kampvægt. De fleste mellem 500 og 600kg.

    Opvarmning: Før kampene begynder gør tyrefægterne og de assisterende personager deres entré i ringen, for at vise sig frem. Først tyrefægtere, så assistenter, siden ryttere og til sidst hestespand der bruges til at slæbe døde tyre ud. Efter en kort rundtur varmer tyrefægtere og assistenter op med deres kapper.


    Om at gå til og fra sin plads: Under tyrekampe er det ikke tilladt at komme ind på tribunen når en kamp er i gang, da dette forstyrrer seancen, så at sige. For at minde om dette står der politimænd ved hver trappe der sørger for at ingen forbryder sig mod denne tradition.

    Kampene: Spektaklet er delt op i tre dele, som markeres af et lille orkester.

    Første del - Tercio de Varas (stave): Tyrefægteren og hans assistenter ser tyren an ved at bevæge deres kapper foran den, så den løber forbi manden selv. I denne runde og indtil sidste runde er disse som regel gule på bagsiden og lilla på forsiden.

    Tyren kan af natur ikke opfatte forskellen i farve, men kun stoffets bevægelser. Det er så en del af en tyrefægters træning at vide præcis hvordan en tyr opfatter bevægelser og hvilken slags bevægelser den reagerer på, så han ikke selv bliver knust af tyren.

    Den første tyr blev så distraheret af stoffet at den fik stukket sine horn i jorden og kastet sigselv i en saltomortale, så den landede på ryggen. Det er en uhyggelig kraft den størrelse dyr har.

    Som afslutning på denne løben frem og tilbage stiller to polstrede heste sig an foran tyren, efter tur. Rytteren laver et lille show og udfordrer tyren med sin lanse, som er indrettet så den kun kan stikkes ind til en bestemt dybde, og tyren angriber så hesten og forsøger at stange den i maven eller benene, som begge er polstrede. Hesten har bind for øjnene under hele seancen, for at tæmme dens reaktion. Når tyren angriber stikker rytteren spidsen af sit spyd i ryggen på tyren og skal så forsøge at få tyren til at slippe. Dog er tyrene ofte så aggressive at de fortsætter med at prøve på at dræbe hesten. En af tyrene fik ramt hesten med så meget kraft at den mistede balancen og siden slyngede den med nakken så hesten blev kastet om på siden og rytteren blev smækket direkte i jorden, med den ganske store hest ovenpå sig omtrent fra de nederste ribben og ned af hele benet. Han blev slået bevidstløs da han ramte jorden og blev slæbt ud af fire assistenter imens resten prøvede på at få distraheret tyren og reddet hesten væk, imens den sparkede panisk ud i luften, i et forsøg på at komme op. I dét tilfælde hjalp dets bind for øjnene ikke meget. Også her valgte jeg ikke at tage billeder, da spektaklet simpelthen var for brutalt.

    Anden del – Tercio de banderillas (bannere): Tyrefægterens assistenter (picadores – ’stikkere’) går til arenaens centrum med en art harpuner. De er bygget til at knække når de rammer tyren og siden hænge i en kort snor, så spidsen med modhagerne sidder fast og det omtrent 50 cm lange ’banner’ hænger ned af siden på tyren. De mest makabre af disse er de hvide banderillas, da de som kampen skrider frem bliver farvet røde af tyrens blod. ’Stikkeren’ afventer at de andre på ’holdet’ får placeret tyren ordenligt og tilkalder sig så dens opmærksomhed ved at råbe og stampe i jorden. Han løfter sine banderillas og løber mod tyren og sidelæns, så han kan få tyren til at have momentum i en bestemt retning. Når tyren er i bevægelse løber han skarpere mod siden og hugger så sine to harpuner i ryggen på tyren, mellem skulderbladene. Samtidig forsøger han så at undvige tyrens horn. Dette gentager sig så tre gange.

    Tredje del – Tercio de Muerte (død): Tyrefægteren går alene i ringen og bærer denne gang et sværd og en helt rød kappe, med en stang bygget ind i kanten, så den kan bruges med én hånd.

    Denne sidste del går ud på at illustrere tyrefægterens mod ved at lade tyren komme så tæt på som muligt, ved at røre dens horn, holde kappen bag ryggen så tyren i princippet bare skulle løbe lige fremad for at slå tyrefægteren ihjel. De mere vovede tyrefægtere ryster kappen bag ryggen, så tyren kan opfange bevægelsen, for så at rykke hånden bagud, så tyren passerer bag om ryggen. I denne periode bemærker man i stor stil tilskuerne, da de har ganske skarpe meninger om hvordan tyrens tilstand skal være. Hvis tyren mister fodfæstet eller virker omtåget pifter de efter det dræbende stød. Det optimale for publikum er at tyren er så levende, så vild og så vred som muligt når tyrefægteren står alene tilbage med den. Dette afmåles så mod nødvendigheden i at svække tyren for at tyrefægteren kan lave sine små machotricks. Vende sig om mod publikum og støde med skridt og bryst når tyren har været specielt tæt på at stange ham, uden held, ekspempelvis. Publikum er komplet stille de øjeblikke der ikke kan betegnes som kulmination, såsom før tyren passerer tyrefægteren. Når tyren har angrebet en håndfuld gange går tyrefægteren ud til banden og bytter sværd og kappe. Det sværd der bruges til at dræbe er formet som en proptrækker, med en tværstang som skaft, så tyrefægterens hånd kommer så tæt som muligt på tyrens ryg i det sidste stød. Igen tager tyrefægteren mål af tyren og lader den passere et par gange. Til sidst stiller han sig foran tyren, der oftest er så træt at den nok kan dræbe tyrefægteren, men er så udmattet at den ikke kan løbe meget længere. Han løfter sit sværd og tager mål efter punktet mellem skulderbladene. Det ideelle stød er ét rent stik der begraver hele sværdet til enden af skaftet, som skærer tyrens aorta over. Et ideelt stød dræber tyren indenfor 10-15 sekunder.

    Problemet er at det ikke er alle stød der er ideelle, så tyrefægteren må tage mål igen og forsøge en gang til. Når stødet er sat ind kommer assistenterne ud med deres kapper og kalder på tyren fra hver sin side, så den svinger frem og tilbage. På den måde dør den også hurtigere, da sværdet river de indre organer op og ’slukker lyset’ hurtigere. Enkelte gange sprøjter blodet fra tyrens mund og næse i disse sidste øjeblikke. Man skal ikke gøre sig nogen tvivl om at tyrefægtning ér brutalt og et usædvanligt voldeligt spektakel.

    Hermed vender vi tilbage til den tidligere nævnte statistik. En af de unge stjerner i tyrefægtning er den 24-årige Alejandro Talavante, som denne eftermiddag kunne lægge to og en til sin statistik, der for sæson 2011 hedder 50 kampe og 51 ører. Men hvad skal ører sige? Ved en kamps afslutning bedømmer publikum tyrefægterens indsats med klapsalver, tilråb og ved at vifte med hvide tørklæder. De hvide tørklæder er en opfordring til borgmesteren, eller hvem der end har den tilsvarende post, om at hænge hvide tørklæde ud foran det røde klæde der dækker hans/hendes bord. Der kan maksimalt opnåes tre tørklæder og de gives hvis tyrefægteren har vist mod overfor tyren, hvis de stød der er blevet sat ind har været ’rene stød’ og hvis tyren er blevet dræbt rent og hurtigt når tyrefægteren var gået over til allersidste del, dødsstødet. Men hvad har det med ører at gøre? Hvis der bliver vist ét hvidt tørklæde fra borgmesterens bord skærer en af ringassistenterne ét øre af tyren og giver det som præmie til tyrefægteren. To tørklæder giver begge ører og ved tre tørklæder får tyrefægteren både ørerne og halen. Tyrefægteren går så en sejrsrunde med sine noget makabre præmier, til publikums hyldest. Førnævnte Talavante valgte at smide det øre han vandt op på tribunen. Han vandt det ikke på at lave ét rent stød, da han skulle bruge to, men fordi han havde vist sig modig under sidste udfordring af tyren, der denne gang havde relativt meget energi tilbage. Imens tyren passerede ham var han flere gange så tæt på at han skubbede imod tyrens ryg og side med sin overkrop. Da tyren blødte ganske kraftigt gjorde det at forsiden af hans dragt blev smurt ind i dens blod. Igen, ganske makabert, men for publikum som helhed nærmere et tegn på mod.


    Publikum: Hovedparten af publikum virkede til at være spaniere, men der var også mange turister, især franskmænd, på tribunen. Den gennemsnitlige alder var relativt høj.


    Konklusion: Tyrefægtning er en sport der er svær at tale positivt om i forhold til humanistiske værdier. Det er en brutal sport, det er ikke en fair kamp i nogen henseende og nok den eneste måde man kan værdsætte den på er hvis man værdsætter maskulint mod, på den gammeldags voldelige måde. Det er en oplevelse jeg ikke behøver gentage, men nu ved jeg hvad det er af egen erfaring.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar


  4. #49
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    702

    Re: Plaza de Toros de la Real Maestranza, Sevilla

    Hey Morten,

    Tak for en spændende anmeldelse af en meget kontroversiel "sport", som man som dansker har et meget beskedent kendskab til. Synes også du håndterer det fint med de etiske overvejelser. Ikke for at lyde kynisk, men i forhold til tidligere anmeldelser mangler der nogle informationer og jeg har også nogle specifikke spørgsmål:

    Hvor lang tid varer de enkelte dele af seancen og hvor meget koster billetten? Er det til at få billet?

    Hvad tid på dagen (på ugen/på året) gennemføres disse "show" og er der den klassiske spanske opdeling af billetterne i Sombre/Sol?

    Hvad er der af forplejning og oplevede du at nogen tilskuere blev utilpasse? Hvad skete der i sådan et tilfælde?

    Kommer måske med flere spørgsmål senere - på forhånd tak for svarene ;)

    Mvh. Steffen
    Sidst redigeret af Steffen_Corleone : 28.09.11 kl. 11:15

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #50
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Re: Plaza de Toros de la Real Maestranza, Sevilla

    Hej Steffen,
    Tak for de pæne ord.
    ›Hvor lang tid varer de enkelte dele af seancen og hvor meget
    ›koster billetten? Er det til at få billet?
    De enkelte dele af seancen varer ca 5-10 minutter hver. Det afhænger meget af hvordan tingene lige forløber under kampene. Det hele varer omtrent 2-2,5 timer.

    Ift. Billetter kan man købe dem over nettet til mellem 40 og 150 euro. Vi gav 78 euro pr. plads, på forreste række i 'sol' delen, som givetvis er pænt varm. En anden hage er at borgmesteren sidder i sombra/skygge så tyrefægterne vil konsekvent holde sig i den ende af arenaen. I Sevilla køber man dem nemmest fra pladsens egen hjemmeside og samler dem op på billetkontoret, på dagen, med sit pas.

    ›Hvad tid på dagen (på ugen/på året) gennemføres disse "show"
    Så vidt jeg ved bliver de opført fra eftermiddag til tidlig aften, så der er bedst muligt lys, men ikke helt absurd varmt. Det bliver gerne afholdt i forbindelse med byfester der ligger på faste tidspunkter af året. I Córdoba ligger de i maj, som er det tidligste jeg kender til, i sevilla ligger de så i den lange ende af september, som er det seneste jeg kender til.
    ›Hvad er der af forplejning og oplevede du at nogen tilskuere blev
    ›utilpasse? Hvad skete der i sådan et tilfælde?
    De eneste lettere utilpasse tilskuere jeg så var dem der sad ved siden af orkesteret, som man kan se på billederne, ellers var der ingen problemer.

    Forplejningen består af (rigtig) øl, sodavand, chips og hvidvin. Jeg købte et par flasker vin (0,5l) til 6 euro stykket og en sodavand til 3 euro. Det er jo ikke galt.

    I øvrigt valgte jeg ikke at inkludere alt det sædvanlige da det ville blive et pænt langt indlæg. Jeg har eksempelvis også billeder af toiletterne, som faktisk er ganske pæne.

    Jeg håber det kan svare på dine spørgsmål.
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #51
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    984

    Estadio Vicente Calderón, Madrid, Spanien

    Estadio Vicente Calderón, Madrid, Spanien

    Atlético Madrid - Sevilla


    Dagens opgør bød på to af den ’anden liga’s stærkeste mandskaber, der skulle kæmpe om at hale point hjem til hvad der sædvanligvis er noget mellem 3. og 6. pladsen i den spanske liga. Med navne som Reyes, Kanouté og Falcão y startopstillingerne kunne man godt forledes til at antage at denne kamp ville blive en målrig affære. Mere om dét senere.

    Tilgængelighed:
    Atletico Madrids hjemmebane er ikke helt så nemt tilgængelig som Santiago Bernabeu, der som bekendt har sit eget metro-stop. Man kommer til at gå en 5 minutters tid fra nærmeste metro-stop før man når stadion. Hvis man ikke er fan af kamp-metroer og hvis man befinder sig i den sydlige del af madrid kan man efter min mening ligeså godt gå turen, da det ikke er meget man vinder ved at tage 2-3 metroer for at komme ind til centrum og ud vestpå.


    Fra Puerta Atocha, den sydlige hovedbanegård, tager det i underkanten af en halv time at gå til stadion, og det må være ok, da der er masser af barer på vejen til de trængte.


    Desværre er det ikke muligt at komme direkte til stadion fra motorvejen. Godt nok er den ene langside bygget direkte ovenpå en frakørselsvej, men vejene bliver spærret af i en radius af omkring 200 meter af politiet.



    Adgangsforhold og vagter:
    Der er ikke specielt meget kontrol i indgangen. Jeg spurgte om det var ok at tage min vandflaske med ind hvis jeg smed proppen ud og fik et ja. Da jeg så spurgte hvor jeg kunne smide den ud kiggede vagterne bare uforstående på mig. ’Bare gå ind.’ Så det kan konkluderes at det er tilladt at tage kasteskyts med på Vicente Calderón, hvis vagterne synes det er for besværligt at smide dem ud.


    Herunder kan muligvis tælle to bakker fyldt med pølsehorn som en af de lokale var dukket op med. Hvis man kender de rigtige kan man nok få meget til at fungere.

    Udover vagter findes der såkaldte acomodadores ved hver trappe. Direkte oversat ’tilrettesættere’ eller ’behageliggørere’, om man vil. De hjælper så med at tyde det labyrintiske system af zoner og rækker.

    Alt i alt er vagter og andre frivillige venlige og hjælpsomme.

    Mad og Drikke:
    Udvalget er sparsomt, for at holde det kort og kontant. I boderne under motorvejstribunen, som jeg hermed døber den på dansk, starter en serie af indtryk der ligger et sted mellem en bunker fra den kolde krig og de der rum hvor de opbevarer sportsudstyret på gamle skoler. Man kan spekulere i om ikke Stadion er et levn fra dengang Franco stadig sørgede for at Real Madrid sad godt på flæsket. Da det er bygget i midten af 60erne er det ganske muligt.

    Drikkevarerne opbevares i en art kasser fyldt med is der bygget ind i diskene. I forhold til mad kan man købe chips, sandwich (de er sjældent særligt spændende) eller poser af en af ristede frø som spaniere virker til at værdsætte højt. Man kan se deres skaller strøet omkring hele tribunen, som store bunker af afklippede tånegle.

    Toiletter:
    Et par træk-og-slip toiletter og en håndfuld pissoirer er at finde for hver to indgange, ud fra hvad jeg har set. Der er ingen sæbe, intet papir, ingen håndtørrer og der er revner i belægningen på gulvet. Det kan trods alt gøres bedre.


    Siddeforhold og faciliteter:
    Vicente Calderón er bygget i to dele: en stor hestesko, der også er den pæneste del af stadion, og en betonkasse på en motorvejsfrakørsel, der har de bedste pladser på stadion. Sæderne er standard helstøbt plastik med rimelig benplads.


    De er ret betegnende for den generelle tendens ved stadion, at de ser ganske pæne ud på afstand, men tættere på kan man se at de sidder monteret på smårustent stål og betonen de er monteret på er revnet, ligesom gelændere, trapper, etc.

    Der er to storskærme på hver sin side af motorvejstribunen og før kampen, samt i pausen, spiller de reklamer, en enkelt popvideo og Queen med ’Can’t stop me now’. Det sidste kunne godt ligne en art tradition, muligvis grundlagt i 80erne, da videoen ellers virkede lidt malplaceret.

    Stemning og fans:
    For lige at få Sevillas fans af vejen var der ikke meget at skrive hjem i forhold til Away crew. Der var 50 halvnøgne mænd med bannere og en capo. De var svære at høre. Ellers var stadion stort set fyldt og den anden endetribune var proppet med Atleticos ultras. De valgte at dukke op omkring 10-15 minutter før kampen, men så gav de den også gas.


    Rimeligt god koordinering på egen tribune, masser af smædesange, hjerte samt smerte, sparsom interesse fra resten af stadion, men ganske mærkbar stemning. Det var som sådan en god oplevelse. Sangene var på et udvalg af kendte melodier.


    Kampen:
    Stjerneparade til trods og på trods af et massivt pres fra Atletico kom der ikke en eneste scoring i kampen.


    Jeg føler mig derfor nødsaget til at lægge en kampvideo som kompensation.

    http://uk.youtube.com/v/7Fa74H1hBSE

    Turen Hjem:
    Til ære for togentusiasten Strümpfe følger også en lille anmeldelse af Madrids sydlige hovedbanegård Puerta de Atocha.


    Ventesalen er bygget op som et kæmpe drivhus, skildpaddesø og tropiske træer og buske.



    På toiletterne kan man finde diverse driftige tilbud: ’Hvis din kvinde har brug for noget stok kan jeg k&¤#% hende som et æsel’.


    Konklusion:
    Der kunne godt have været nogle flere mål i kampen, men oplevelsen var fin. 80 euro for en god plads på skyggesiden er ikke galt i spanien. Ikke for et par seværdige hold, i al fald. Desuden kan i selv tælle efter hvor mange brøndbyklichéer der sidder lige i skabet i forhold til Atlético.
    Sidst redigeret af GatoConBotas : 04.10.11 kl. 00:11
    Mvh. Morten
    GatoConBotas's Avatar


  9. #52
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    944

    Re: Plaza de Toros de la Real Maestranza, Sevilla

    Nogle gange vinder tyren også. Advarsel, ubehageligt billede, men kun tyren kom permanent "til skade". http://www.telegraph.co.uk/news/worl...ic-goring.html

  10. #53
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Imtech Arena i Hamborg, Tyskland

    Hamburger SV – Wolfsburg d. 17. oktober 2011 på Imtech Arena i Hamborg



    På vejen hjem fra Hannover, lagde anmelderkorpset vejen forbi Hamborg, for at se Arnesens Hamburger SV spille mod Kahlenbergs Wolfsburg. HSV gav debut til den spritnye træner Thorsten Fink, mens Kahlenberg som sædvanlig var efterladt hjemme, mens de voksne spillede kamp.

    Det var mit første besøg på stadion, som mange københavnere jo har besøgt, dengang det hed AOL Arena.

    Tilgængelighed og Adgangsforhold
    Imtech Arena ligger vel syv-otte kilometer nordøst for Hamborg centrum. Vi valgte at tage tog til stationen Stellingen – Arena, hvilket ikke tog mere end tyve minutter med et skifte undervejs. Fra stationen kunne man tage specialbusser til stadion (og den anden vej efter kampen), tage en øl eller gå det sidste stykke. Vi valgte at følge menneskemængden.




    Stadion ligger i det grønne område Volkspark. Det overraskede os derfor, at vores næsebor pludselig fyldtes med lugten af rådden lort. Det viste sig at Volkspark og Imtech Arena har et forbrændingsanlæg som nabo. Det begejstrede ikke anmelderkorpset.



    Anderledes begejstrede blev vi, da vi spottede denne herre på vejen. Mullet og metalklo som hånd. Coolness defined.



    Efter små ti minutter var vi ankommet til stadionområdet, hvor forskellige skilte og tavler viste vej til indgangene.



    Og stadion kunne ses mellem træerne



    Her var der diverse midlertidige udskænkningssteder, både før og efter kampen.



    Og en cykelparkering



    Ved siden af Imtech Arena ligger O2 World, en multiarena hvor HSV’s håndboldhold og ishockeyholdet Hamburg Freezers holder til.



    Indgangen var i to etaper. Først kropsvisitering og så dernæst vise billet. Det gik, selv om køen så stor ud, ganske hurtigt.



    Faciliteter, siddekomfort og udsyn
    Imtech Arena er bygget som et stort rundt stadion i to etager, med en storskærm i hver ende.



    Sæderne var af den sædvanlige plasticvariant. Benpladsen var dog fornuftig.



    Vi havde taget plads øverst i stadions ene hjørne, curvaen blandt de lysbegejstrede, og herfra havde vi fin udsigt.



    Toiletterne var pæne, selv om 54 tusinde pølseædende prøjsere kan sætte selv den reneste fajance under pres.



    Mad og drikke
    Imtech Arena havde det vel nok største udvalg jeg hidtil har oplevet på et stadion. Der lå mange forskellige boder rundt om, og vi valgte at gå efter stedet med pølser.



    Pølsen var en ordentlig moppedreng, der kunne købes som menu til 6 euro med en øl. Dyppelse skulle man selv tage, og da køen var en del større end disken, var det ikke helt optimalt.



    Pølsen var god, men brøddet koldt og tørt. Øllet smagte som den slags nu gør.
    Og apropos koldt og tørt brød, så blev der også solgt pretzels.



    Og gad man ikke selv gå efter det, var der såmænd også sælgere der gik rundt med både vådt og tørt rundt om stadion og på tribunerne.




    Der var sandwiches med schnitzel eller frikadelle.



    Og til de yngste var der også tagselv slik. Forrygende.



    Stemning
    Der er plads til 57000 på Imtech Arena, og selv om hjemmeholdet har underpræsteret voldsomt og lå til nedrykning inden kampen, var der næsten fuldt hus med 54.378 på lægterne. De fleste syngende tilskuere holder til på ståtribunen bag det ene mål - Nordtribune



    Mens Urban Crews venner fra Chosen Few holdt til i curvaen.



    Wolfsburgs raske svende havde fået plads i hjørnet modsat vores, og de havde gang i romerlysene mere end en gang.



    Inden kampen var der gang i flere fællessange på stadion. Min personlige favorit havde det herlige omkvæd:

    ♫ HA ES FAU, we stick together HA ES FAU all the way all the way ♫
    Sunget med tyk tysk accent.


    På tribunen hørtes tysk dubbede versioner af de sædvanlige sange. En enkelt stak dog ud
    Hey hey hey, hier kommt Hamburg

    Før kampen blev et par fyre smidt ind i en kæmpe saxlift foran Nordtribune. Vi håbede på at det ville være the mother of all capotårne, men det viste sig at være et par musikanter, der spillede op til en fællessang, som vakte stor lykke på tribunerne.



    Der var god opbakning til hjemmeholdet på vores pladser. Blandt andet fra jesQes sidekammerat, der hurtigt fik tilnavnet ”skorstenen fra Ruhr”, da hans tobaksforbrug producerede samme CO2-udledning som en mellemstor tysk industrivirksomhed.



    Ved hans side en kvinde, der ofte var uenig med dommeren og hvis tyske gloser ville få selv en sømand til at rødme.



    Fan-højdepunktet var dog de mange mænd i den tyske fodboldvest.





    Fremtidens fans er også med på moden



    Og så var der ham her, der ikke var i vest, men som i sandhed har Bundesliga-hår.



    Under tribunerne var der lavet plads til diverse fantiltag. Der var en bod af en art.



    Og en væg med billeder af fans, der holder et stykke papir, hvorpå der stod "wir sind der HSV".



    Reklamer for en fraktion mod homofobi.



    Lidt musikalsk underholdning. Lænestolene har jeg ingen anelse om hvad går ud på, men det ser da hyggeligt ud.



    Og diverse udsmykninger i trappeopgangene



    Kampprogram
    Jeg købte både det officielle kampprogram og Chosen Fews kamppamflet. Kampprogrammet dækkede to kampe og var fyldt med artikler, statistik og andet godt. Chosen Fews pamflet er nok mere en smagssag, men overskriften ”PYROTECHNIK LEGALISIEREN – EMOTIONEN RESPEKTIEREN” skal de sandelig have ros for. Alt er federe, også lam stemningspatos, når bare det foregår på tysk.



    Kampen
    Bolden havde dårligt trillet en fuld omgang, før Wolfsburg bragte sig foran, og det satte sit præg på stemningen. Anmelderkorpset gav sig derfor i kast med at nævne ting der var fladere end stemningen på stadion, herunder stemningen på Nedre C, øllet i Parken og Paris Hiltons patværk.

    I anden halvleg uddligende HSV’s enmandshær Petric, og det var også kampens resultat. Måske ikke så overraskende, da det var Bundesligaens dårligste hjemmehold mod rækkens næstdårligste udehold.




    Samlet indtryk
    Vi gav 20 euro for vores pladser. Eneste problem var at de ikke kunne købes online, men kun over telefonen. 6 euro for pølse og øl, 3 euro for en pretzel. Det er rimelige priser, og udvalget er stort.

    Desuden er Hamborg jo en forrygende by, med mange gode vandingshuller, også af de mere bizarre.



    Stadion er blandt de bedste jeg har besøg, så selv om fodbolden pt. ikke er meget at råbe hurra for, burde man måske gøre som de yngre stemningsbaroner, og tage til fodbold i Hamborg lidt oftere.



    alle billeder her
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  11. #54
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Re: Imtech Arena i Hamborg, Tyskland

    Super Clasico i La Paz, Bolivia: The Strongest vs. Bolivar

    For to måneder siden var undertegnede i Bolivias hovedstad og fik lejlighed til at se landets svar på New Firm - eller som de siger på de kanter: Super Clasico.

    Man kan læse meget mere om kampen og stemningen i Brølet 68, som er lige på trapperne til at komme i trykken og snart burde ligge i postkassen.

    Som en lille apertif, så er her et par mål fra kampen fanget med et ydmygt kamera, men frisparkskassen er klasse i sig selv. Smukt sat ind af en klassisk 10'er ved navn Pablo Escobar...


    http://uk.youtube.com/v/F_DfLfQu4hw

    Én mand overstrålede dog den langhårede Strongest-anfører og det William Ferreira (nr. 28), som lavede hattrick.


    http://uk.youtube.com/v/EwvM33OKzJE
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #55
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,277

    Re: Imtech Arena i Hamborg, Tyskland

    Hamburger SV – Wolfsburg d. 17. oktober 2011 på Imtech
    ›Arena i Hamborg


    Super indlæg.

    Synd I ikke opdagede bageren på stadion, hvor man kan købe friskbagte og lune pretzels, jeg ved at det havde fået jer til at nikke anerkendende + så er en tur på museet også en oplevelse.

    Kan jo være vi ses dernede, næste gang ;)
    URBAN CREW - Fælles København
    Ace20's Avatar

  14. #56
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    374

    Sydney Football Stadium, Sydney

    Da ingen, så vidt vides, endnu har skrevet hernede fra Australien kommer her første oplevelse af i alt to fra min netop afholdte ferie "Down under".

    Dagens kamp mellem Sydney FC og Central Coast Mariners blev spillet på Sydney Football Stadium som i øvrigt ofte ligger hjemmebane til det australske nationalhold i Rugby (Wallabies) samt Australiens fodboldlandshold (Socceroos). Til dagligt er det dog hjemmebane for dels det lokale Rugby hold (Waratahs) og det lokale Soccer team (Sydney FC).




    Tilgængelighed, udenoms arealer og kontrollør.
    Stadionet er beliggende i Moore Park sydøst for centrum. Flere busser fra centrum kører derud, Jeg tog en bus M40 fra Wynyard Station frem til Ormond Street, hvorfra dertil fods var ca. 500m til stadionet. Samlet tager hele turen vel ca. 35min.



    Stadionet er bygget i 1988 og er ikke videre nogen arkitektonisk perle, men nærmere et godt gennemsnits stadion fra den tid. Kapaciteten skulle være ca. 45.500.
    Over for stadionet ligger en mindre grønning som blev brugt til venteareal for de tidlige fremmødte. Oppe omkring hovedindgangen var der telt med ansigtsmaling til de små børn og ved siden af stod en dj og spillede. Endvidere var fanshoppen åben, dog med et begrænset udvalg af kun tøj, caps, flag og fodbolde og ikke så meget andet skrammel som mange europæiske klubber prøver at slippe af sted med.



    Ved hovedindgangen var første kontrol som var en let visitation og tjek af tasker for ulovligt indhold. Næste tjek var scanning af billettens stregkode. Stadionguiderne var flinke til at vise en i den rigtige retning efter man var sluppet igennem den sidste scanning. Billetten var i øvrigt køb hjemme i DK som print selv. Billetterne kostede mellem 110 og 193 kr. afhængigt af valg af tribuneplacering. Inde bag sidste kontrol kunne man gå hele stadionet rundt på en indvendig ”gade” og bare finde en plads som passede én bedst. Det anbefales dog, at man hjemmefra lige printer oversigten med de forskellige tribuneafsnit ud og tager med, så undgår man at sætte sig på sæsonpladserne som ikke umiddelbart var mærket på nogen bestemt måde.


    Faciliteter – toiletter, lystavle, sæder mv.
    Jeg så ingen programmer nogen steder så ikke mere om dem. Toiletterne lå rundt i mindre enheder omkring den indre gade og var rene og pæne. Skulle man have glemt at fanshoppe udenfor var det også muligt inde, hvor der var et par boder.




    Sæderne var de kendte formstøbte med ok benplads (som i Parken). Udsynet fra pladsen var uden generende stolper og det samme var udsynet til storskærmen, som i øvrigt under hele kampen viste tv transmissionen af kampen her i blandt også de diskutable kendelser som vi aldrig må se gentaget i DK.





    Provianteringen.



    Som billederne viser så var der overraskende stort og varieret udvalg af mad (div. fastfood samt sushi, wrap og sandwich) og drikkevarer – faktisk har jeg endnu ikke set udvalget større på andre steder (1 aussi dollar er ca. 5,50 kr.) . Som ikke øldrikker var det fantastisk at kunne nyde et glas kold hvidvin før kampen og en rom/cola under kampen, virkeligt fedt! Salget af disse var organiseret på det typiske gang forløb kendt fra lufthavne, hvor man står i en lang ”zig-zag” række; én af gangen og hvor man bliver kaldt hen til første ledig kasse – det virkede sgu godt og hurtigt.



    Personerne foran mig hentede disse små pizzaer, hvorfra ved jeg ikke, men formoder at de har haft en lille bod et eller andet sted som jeg ikke lige har set – ikke dårligt sammenlignet med en lunken parkdog. Bemærk i øvrigt flasker var tilladt.


    Tilskuer – stemning.
    Folk var utroligt langsomme om at finde deres pladser først ca. 15min inde i kampen var der ro på. Fanklubben havde rulletifo ved kampstart (Sydney – Australiens masterpiece) og undervejs i kampen havde de 4-5 store flag, der blev viftet livligt med. De var også rimeligt med vokalt, især mens de var foran, mens resten af tilskuerne ikke rigtig hoppede med på den galej. Først sidst i kampen hvor hjemmeholdet trykkede gæsterne i bund for den forløsende udligning kom der liv i tribunerne
    Pauseunderholdningen var ud over ”dagens fan” i øvrigt helt amatøragtig dårligt og fortjener ikke videre omtale.



    Kampen.
    Efter en jævn første halvleg med overvægt af spil til Sydneys fordel er det dog kommer gæsterne som kommer foran lige før pausen. Det bliver værre efter pausen, hvor gæsterne kommer yderlige foran og selv om Sydney kæmper sig tilbage holder gæsterne sig konstant et mål foran og kampen ender 2-3 til CC Mariners. Tilskuere 13.947.





    Konklusion.
    Jeg kender ikke så meget til fodbold i Australien, men umiddelbart lignede niveauet den danske superliga sådan som den kørte lige pt. = lettere middelmådig.
    Prismæssigt er en samlet pris på 202,- kr. for 1x billet og 2x drinks undervejs, vist ikke særligt dyrt efter danske forhold.
    Alt i alt en fin oplevelse i en fantastisk dejlig by.



    /hp
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Sidst redigeret af hpless : 29.12.11 kl. 00:11
    #1) Havnefronten tilbage til københavnerne!
    #2) Kun ægte græs i Parken - tak!
    #3) Jeg savner Lars Højer til vores frispark


  15. #57
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    374

    Re: AAMI Park, Melbourne

    Den anden kamp jeg så Down under var i Melbourne, hvor ”Melbourne Victory FC” spillede i mod ”Gold Coast United”. Kampen blev spillet på AAMI Park, som er hjemmebane for flere forskellige hold. Det gælder to rugby klubber (Melbourne Storm og Melbourne Rebels) og de to fodboldklubber Melbourne Heart og Melbourne Victory.




    Tilgængelighed, udenoms arealer og kontrollør.
    Stadionet er beliggende i et sportsdistrikt sydøst for Melbourne centrum som huser flere store areaner. Melbourne har et yderest velfungerende sporvognsnet og tager man sporvogn nr. 70 fra centrum (Federation Square) frem til stoppestedet AAMI Park tager det vel ca. 10-15min, hvorfra der kun er ca. 100m til stadionområdet. Nedenstående nattebillede er ikke mit eget men fundet på nettet, men I skulle altså se hvor flot stadionet ser ud om aftenen med dets LED belysning.





    Stadionet åbnede i 2010 og er et meget flot stadion med en kapacitet på ca. 30.050. Der er god plads omkring stadionet til at rumme alle tilskuerne. Indbygget i stadionet er der fanshop, billetsalgsluger samt informationsluger. Endvidere var der et større lokale hvor de lokale fans kunne mødes før kampen.




    Ved de første døre til selve stadionet var første kontrol som blot var et tjek af tasker for ulovligt indhold.
    Næste tjek var selv scanning af billettens stregkode. Stadionguiderne var også her flinke til at vise en i den rigtige retning efter man var sluppet igennem automatiske scanningskontrol. Inde bag denne sidste kontrol kunne man gå hele stadionet rundt på en indvendig ”gade” hvor der var rigtig god plads. Billetten var også til denne kamp køb hjemme i DK som print selv. Billetterne kostede mellem 120 og 290 kr. afhængigt af valg af tribuneplacering, hvor der kunne man vælge mellem følgende områder A, B, C, C-Away Team, C-No Alcohol og Active fan area. Der var ikke den store kontrol mht. hvor man ren faktisk satte sig.




    Faciliteter – toiletter, lystavle, sæder mv.
    Ude foran stadionet stod programsælgerne og solgt en tynd avis som udgjorde programmet til den nette sum af ca. 4$ (ca. 22kr.) og det bestod primært af masser af fotos af spillerne, en midterplakat og meget lidt tekst. Toiletafsnittene (som der var mange af) lå rundt i mindre enheder omkring den indre gade og var alle rene og pæne. Skulle man have glemt at fanshoppe udenfor var det også muligt inde, hvor der var et par boder. Desuden var der flere steder opstillet hæveautomater.




    Sæderne var klapsæder og var meget behagelige at sidde på endvidere var der ok benplads. En anden god ting var at næsten alle pladserne havde skygge, hvilket var yderst behageligt. Super godt udsyn fra min plads til banen og den ene storskærm, som under hele kampen viste tv transmissionen af kampen inkl. de diskutable kendelser. Før kampen blev skærmene brugt til lidt analyse til dagens kamp og hvad man ellers kunne forvente af kampen.




    Provianteringen.
    Som billederne herunder viser så var udvalget af mad meget dårligere end det var oplevet i Sydney, hvilket overraskede mig lidt, til gengæld var udvalget af drikkevarer stort set det samme, her dog solgt fra en rigtig bardisk og ikke en bod. (1 aussi dollar er ca. 5,50 kr.).




    Skulle man i stedet for have lyst til en latte eller espresso under kampen lå der små kaffeboder rundt omkring på gangene.




    Tilskuer – stemning.
    Folk var i modsætning til Sydney på plads til kampstart, hvilket generelt er yderst prisværdigt. Fanklubben havde ingen tifo til denne kamp, men til gengæld raus’ede de mod træneren, for dog at slå over i jubel med to pindsflag mv. da kampen endelig startede



    Klubbens fans stod i øvrigt delt i to grupper; en bag hvert mål og sang til hinanden gennem hele kampen, hvilket gav en ret god effekt. Rent vokalt var de rigtigt godt med hele kampen igennem og det mindede faktisk om en god dag i Parken, hvor Stemningsfolket og Nedre C rigtig godt gider hinanden. I øvrigt lavede fansene også den med at stå med ryggen til banen efter de var kommet foran.
    Pauseunderholdningen bestod i at tre børn skulle ramme tre opstillede figurer på tre forsøg, hvorefter de vandt en signeret kampbold.


    Kampen.
    Generelt var det en spændende kamp med et meget medlevende publikum. Victory kom hurtigt foran 2-0 men gæsterne indhentede den farligste føring og længe så kampen ud til at ende uafgjort. Ti minutter før tid scorede hjemmeholdet dog og kampen sluttede 3-2 til Victory’s. Kampen blev overværet af i alt 16.522 tilskuere.





    Konklusion.
    Kampen var her klart bedre end min Sydney kamp og jeg synes at kvaliteten var lig den danske liga og på en eller anden måde var tilskuerne mere med i kampen end jeg oplevede det i Sydney.
    Prismæssigt endte mine udgifter på 49,5$ (ca. 270 kr.) for billet og et glas hvidvin, hvilket jeg stadigvæk synes er ok. Det kan dog nemt gøres meget billigere ved at vælge et andet billetområde.

    Endnu en fin oplevelse i endnu en dejlig by!!



    Således var orderne fra jeres udsendt fra Down under.

    /hp fra Øvre C
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    Sidst redigeret af hpless : 29.12.11 kl. 17:29
    #1) Havnefronten tilbage til københavnerne!
    #2) Kun ægte græs i Parken - tak!
    #3) Jeg savner Lars Højer til vores frispark

  16. De følgende 15 brugere er enige:

  17. #58
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: AAMI Park, Melbourne

    hej hpless,

    Man kan desværre ikke se dine billeder, der er bare et rødt kryds. Lige undtagen det sidste af dig, faktisk. (og det gør mine egne også i Millwall-indlægget, men det rettes snarest)

    Jeg håber du får det rettet, for det lyder som fede oplevelser.

    /Mads
    Sidst redigeret af Mads740 : 12.12.11 kl. 12:58
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  18. #59
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    374

    Re: AAMI Park, Melbourne

    øv det er sgu da træls, men tak fordi du lige nævnte det...tror jeg har gjort som forskrevet .....med at uploade billeder, aktiver linket som herefter copy/pastes ind det vindue som åbnes når der trykkes på "indsæt billede"? Efter fem billeder kunne jeg ikke få lov til at uploade flere, så efter de var indsat slettede jeg de "uploade" for at få plads til de næste fem.
    Hvis nogen ved om det er helt i skoven må man gerne guide mig her??
    Jeg kigger på det igen i weekenden og håber på lidt opklarende hjælp inden
    takker
    /hp
    #1) Havnefronten tilbage til københavnerne!
    #2) Kun ægte græs i Parken - tak!
    #3) Jeg savner Lars Højer til vores frispark

  19. #60
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: AAMI Park, Melbourne

    Hej igen.

    Hvis du har slettet dem, forsvinder de vel? Brugte du SL's egen uploader? Jeg ville bruge hosting website som Flickr eller Photobucket til billederne, så er de også nemmere at holde styr på, og man kan uploade flere billeder, også uden at betale for det, indtil man rammer den øvre grænse (pt. 200 hos Flickr, Photobucket ved jeg ikke).

    Hvis det går helt galt, så sig til i skakten, så er der nok nogen, der gerne vil hjælpe.

    /mads
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  20. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Stemningsbilleder fra Danmark og resten af verden
    By Ace20 in forum De korte linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 12.03.10, 09:27
  2. Aprilsnar i fodboldens verden
    By Fulle in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 02.04.08, 17:09
  3. Fedeste Stadion i verden
    By scaleo in forum Diverse
    Svar: 95
    Sidste Meddelelse: 15.11.07, 20:50
  4. Hele interviewet med NCH fra dagens EB:
    By tdn70 in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 09.09.04, 14:01

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •